Gode råd til SBT 

Som fysiske klimaforandringerne forværres, og videnskaben fremlægger bevis på bevis for, at nuværende klimahandling er utilstrækkelige står det klart, at mere ambitiøs, målrettet, og videnskabsbaseret handling skal til. Klimaneutralitet er i stigende grad et begreb, som selskaber knytter til deres klimarelaterede handlingsplaner. Desværre baseres mange af disse påstande om fremtidig klimaneutralitet på virksomheders egne definitioner, og det er ofte uigennemsigtigt, hvad disse begreber indebærer. 

Science-based Target intiative (SBTi) opfordrer og hjælper virksomheder med at opstille mål for at reducere drivhusgasemissionerne i forbindelse med deres aktiviteter i overensstemmelse med Parisaftalens formål: at holde den globale temperaturstigning til under 1,5 grader celsius. SBTi stiller reduktionsforventninger til selskaber i tråd med den seneste klimavidenskab og har sat retningslinjerne for, hvad man bør forstå i begrebet klimaneutral. 

SBTi er et samarbejde mellem nogle af de største institutioner indenfor klimahandling (WWF, CDP, World Resources Institute og FN Global Compact) og i kraft af dette anses en målsætning i tråd med SBTi for at være en af de mest ambitiøse former for klimahandling, et selskab kan forpligte sig til. I dag er over 2200 selskabers målsætninger godkendt af SBTi, og et lignende antal har meldt deres intention om at sætte sig et mål indenfor de kommende to år. 

At sætte sig et SBT kan lyde som en stor udfordring for både store og selskaber, men med god struktur i sine data og god indsigt ind i hvor i sine egne aktiviteter, og i sin værdikæde, man har mulighed for at reducere sine udslip, kan et selskab trygt gå i gang med arbejdet og dermed sætte en klar retningslinje for sin klimaindsat, som også udadtil vil fremstå som handling med substans. 

Herunder har vi samlet vores argumenter og tips for hvorfor din virksomhed bør engagere sig med SBTi.  

1. Omdømme: I takt med at forbrugerne bliver mere bevidste om den påvirkning, deres valg har på miljøet, og etisk forbrug bliver et mere aktuelt emne, vokser virksomheders behov for at have en stærk og ægte bæredygtighedsprofil. Ved at sætte sig et mål baseret på den seneste klimavidenskab viser din virksomhed, at den er engageret i at gøre sin del for at holde den globale opvarmning under 1,5°C. Desuden siger mange unge mennesker, at de ønsker grønne job; hvis en virksomhed ikke har et særligt grønt omdømme, er det for mange udelukket at arbejde der.  

2. Tillid fra investorer: Det er ikke kun kunderne og potentielle nye medarbejdere, der har interesse for en virksomheds bæredygtighedsarbejde. Investorer er i højere grad begyndt at vægte hvordan virksomheder arbejder med klimahandling, da de ønsker at ruste deres investeringer for fremtiden. Store investeringsfonde er allerede begyndt at fravælge virksomheder, som er for afhængige af kul og andre fossile brændstoffer, samt virksomheder, som ikke tager hensyn til ESG-aspekter. Ved at sætte SBTi-mål og tage aktive skridt mod en mere vedvarende verden kan din virksomhed beskytte sig mod risikoen for, at aktionærer og investorer mister troen på virksomhedens fremtid og fjerner deres finansielle støtte. 

3. Modstandsdygtighed over for regulering: Regeringer er pålagt at arbejde hen som samfund der efterlever Parisaftalens ambitioner. Det vil i de kommende år betyde, at ambitionsniveauet blandt de lande, som har ratificeret aftalen må stige, og virksomheder kan forvente at se strengere lovgivning med henblik på at reducere emissionsintensive aktiviteter. Norge gennemførte i sommer Loven om gennemsigtighed (Åpenhetsloven), som er et godt eksempel på, hvordan nationale foranstaltninger kan påvirke virksomheders aktiviteter på tværs af størrelse, industri, og værdikæder.  

4. Øget innovation: Overgangen til en lavemissionsøkonomi tager fart, og virksomheder, der tilpasser deres strategier til denne omstilling, åbner sig for en verden af muligheder. At sætte sig et videnskabsbaseret mål kan fremme innovation i virksomheder. Den analyse og det fokus, der kræves for at leve op til sig målsætning, kan skabe et behov for virksomheder for at skabe nye og unikke produkter og tjenester og for at levere bedre og mere nyttige løsninger til deres kunder. Dette vil i sidste ende kombinere bæredygtighed og rentabilitet. 

5. Klimaforringelser kan mærkes på bundlinjen: Et ofte hørt argument er, at grønnere forretningsmodeller har for høje omkostninger, men de virksomheder, der sætter sig videnskabsbaserede mål, beviser, at der ikke er hold i denne påstand. Når et selskab sætter sig et videnskabsbaseret mål fastholder de en ambition om at opretholde en effektiv drift samtidig med, at de opbygger resistens mod en fremtid hvor resurser, i særdeleshed de, som stammer fra fossile brændstoffer, vil blive færre og dyrere. De stigende priser på råvarer kan betyde forskellen mellem overskud og tab, og SBTi-virksomheder viser igennem deres omtanke for resursebevaring, uden at gå på kompromis med deres omsætning, at de er på den rigtige side af denne ligning. 

6. Konkurrencefordel: Virksomheder, der allerede har påbegyndt deres overgang til kulstoffattige industrier og har sat videnskabsbaserede mål, har allerede en konkurrencefordel over deres konkurrenter. Med et stærkt omdømme og investortillid, mindre usikkerhed hvad angår kommende klimalovgivning, fokus på innovative løsninger og forbedret rentabilitet er det de virksomheder, der kommer foran kurven, og som vil få succes i den kulstoffattige økonomi. 

Kontakt CEMAsys for vejledning til hvordan dit selskab kan sætte sig et SBTi etc.