Hvad driver den sociale dagsorden lige nu?

Klima, klima, klima, klima. Det fylder meget, berettiget meget, i alt bæredygtighedsarbejde i disse år, men det det efterlader den sociale bæredygtighed lidt i skyggen.

Men går man og tror, at man er dækket ind, hvis bare der er mulighed for fleksjob, lidt kvinder i bestyrelsen og styr på det med børnearbejde og sikkerhed i kravene til leverandører, så vil man nok blive overrasket i de kommende år.

For EU har love og regulering på vej. Investorer er klar over, at også S’et i ESG har betydning for, hvor sikre deres investeringer er. Og de folkelige bevægelser som #blacklivesmatter og #metoo har – om man så er enig i alle bevægelsernes udtryk og positioner eller ej – sat nyt spot på diskrimination og ulighed.

Hen over disse tendenser ligger målet om en fair omstilling (just transition). For hvordan sikrer vi, at den massive omstilling, vi som samfund i de kommende år skal igennem for at dæmme op for klimakrisen, ikke  fører til yderligere social og økonomisk ulighed, polarisering, flygtningestrømme, væbnede eller voldelige oprør – både internt i samfund og globalt? Faktorer som på ingen måde bidrager til stabile betingelser for at drive forretning.

Hvad coronakrisen bragte frem i lyset
Før vi når til de formelle krav, der er på vej, er det dog værd lige at besøge effekterne af corona-krisen på netop spørgsmål om social bæredygtighed.

”Pandemien viste os hvor sårbare og forbundne vi er i vores samfund. Alle hullerne i de sociale sikkerhedsnet – om det så var de offentlige eller dem, der er knyttet til arbejdspladserne – blev pludseligt meget synlige, pga. den ekstreme situation vi som samfund befandt os i,” siger Tania Ellis, der er ejer og leder af kursus-, foredrags- og rådgivningsvirksomheden The Social Business Company, og hvis arbejde med bæredygtighed i virksomheder kan tælles i årtier. Altså i flertal.

Derudover gjorde corona-krisen, at man på ny fik øje på vigtigheden af det, som vi i Danmark betegner som samfundssind. Det at man føler et ansvar for fællesskabet og populært sagt ”tager en for holdet”, også når det koster en selv noget.

”Samfundssind har med etik og moral at gøre. Og efter en del år, hvor de begreber har været lidt på bagsædet i virksomhedernes arbejde med bæredygtighed og forretningsdreven CSR, så gav samfundssinds-samtalen i forbindelse med den helt ekstraordinære corona-situation ny vind til vigtigheden af virksomheders værdier i deres beslutningsprocesser,” fortæller Tania Ellis.

I EU laver man taksonomier
EU’s arbejde med social bæredygtighed har været på tegnebrættet lidt længere tid end corona-epidemien. I hvert fald indgår det som et element i den store European Green Deal-pakke, som blev lanceret i december 2019.

Green Deal er godt nok et klima-først-projekt, men i EU’s taksonomi for bæredygtig finans, som er et af værktøjerne i implementeringen af Green Deal, indgår også planer om en social taksonomi. 

Måske er det på sin plads ganske kort at forklare, at EU’s nuværende taksonomi er et klassifikationssystem for aktiviteter, der kan kaldes bæredygtige ift. seks miljø-målsætninger. Dem skal den finansielle sektor forholde sig til, f.eks. når aktørerne markedsfører deres investeringsprodukter, og så hører der en ”disclosureforordning” med, som kræver af samme sektor, at de redegør for og dokumenterer deres aktiviteter i forhold til taksonomien. Målet er også at undgå greenwashing, men hovedsageligt at dreje kapitalstrømmene i retning af miljømæssigt bæredygtige investeringer.

Hvad en social taksonomi vil lave kriterier for
En social taksonomi ville på samme måde etablere målsætninger for social bæredygtighed og tilhørende screeningskriterier. De første overvejelser og forslag, der skal føre til en social taksonomi, kom i juli måned i år og en offentlig høringsrunde sluttede d. 6. september.

Så hvilke emner på den sociale dagsorden kan virksomheder forvente, at de skal forholde sig til og potentielt rapportere på, når de sociale kriterier er forhandlet på plads? Forslaget taler om, at man skal forholde sig til to perspektiver på social bæredygtighed. Som britiske ESG Investor skriver, handler det om, hvad ens forretning laver og hvordan man driver den forretning.

1. For det første konkrete velfærdsopgaver, hvor virksomheder kan bidrage positivt eller som minimum ikke påvirke negativt på spørgsmål som adgang til rent vand, billige boliger, uddannelse, sundhedsydelser osv.
2. For det andet mere generelle positive bidrag i forhold til forskellige grupper og lokalsamfund, ved at sikre at virksomheders aktiviteter fremmer anstændige jobs, forbrugernes interesser og bidrager til at skabe mangfoldige og bæredygtige samfund.

Fælles for begge perspektiver – eller akser, som forslaget kalder det, er, at de skal bygge på dokumenter og EU’s aftaler og charters for rettigheder – også menneskerettigheder.

”Begge sæt målsætninger skal hvile på internationalt aftalte standarder for menneskerettigheder, herunder arbejdstagerrettigheder. Disse standarder er kernen i at definere social bæredygtighed. Knytter man målsætninger og afledte screeningkriterier til menneskerettigheder er det muligt at få et robust design, som kan bruges globalt,” sagde Signe Andreasen Lysgaard, som har deltaget i arbejdsgruppen bag det første udspil på vegne af det danske Institut for Menneskerettigheder, hvor hun er seniorrådgiver, til ESG Investor.

Positiv modtagelse, men mange åbne spørgsmål
Samme medie kan rapportere, at forslaget blevet ”forsigtigt godt modtaget”. Et andet britisk webmedie, Responsible Investor konstaterer det samme, og rapporterer om en

”…generel konsensus blandt investorer om at en taksonomi vil have potentialet til at støtte investeringer i social bæredygtighed og fair omstilling (just transition), imødekomme investorers efterspørgsel på socialt orienterede investeringer, adressere social og menneskerettigheds-risici og muligheder for investorer og styrke definitioner og målepunkter for sociale investeringer.”

Det kan dog også konstateres, at der stadig er mange detaljer, som skal falde på plads og forhandles – også efter det endelige forslag afleveres til EU Kommissionen i løbet af efteråret 2021. Responsible Investor vurderer på baggrund af deres research, at det næppe bliver før 2025, at den finansielle sektor skal til at rapportere i henhold til en social taksonomi.

Panikken behøver altså ikke at brede sig, men et fremadrettet øje på, hvordan man kan dokumentere ens virksomheds bidrag til et socialt bæredygtigt samfund, er måske ikke så dumt. For selv om udviklingen af taksonomien og den medfølgende rapporteringsforpligtelse, og samspillet med anden regulering på vej fra EU, som f.eks. den obligatoriske due diligence i værdikæder, er helt afgørende milepæle at holde øje med, så er det ikke kun her, spørgsmålet om fair omstilling er på dagsordenen.

Fem områder i social bæredygtighed – før taksonomien
Spørger man Tania Ellis, hvordan man som virksomhed mere konkret kan kigge på den social dagsorden, nævner hun fem områder:

1. Forbrugeradfærd – hvordan hjælper vi og gør det muligt for forbrugere med at vælge produkter og services, der bidrager til f.eks. de sociale dimensioner i de 17 verdensmål.
2. Beskæftigelse – hvordan skaber vi nye, anstændige jobs som erstatning for dem, der forsvinder med omstillingen af f.eks. vores energi-, transport- og fødevaresektoren?
3. Kompetenceudvikling – hvordan klæder vi nuværende kommende medarbejdere på til at løse de nye typer opgaver?
4. Inklusion – i betydningen at ”få alle med”, hvordan gør vi det nuværende arbejdsmarked endnu mere rummeligt og inkluderende, og hvordan arbejder vi sammen i værdikæden??
5. Social sammenhængskraft – hvordan styrker vi lokalsamfund og deres evne til at oppebære sig selv?

Anden del i svaret på spørgsmålet om hvordan handler om metoden. Og den har vi hørt om før:

”Som altid når man arbejder forretningsstrategisk med ansvarlighed og bæredygtighed, så handler det om at finde ud af, hvilke udfordringer kan vi bedst påvirke, og hvilke udfordringer kan hjælpe os til at udvikle vores forretning. Det gælder også for den sociale dagsorden,” siger Tania Ellis.