Hvad er business casen for CSR i de store virksomheder?

Repræsentanter for Novo Nordisk og Mærsk kommer med deres bud på, hvordan CSR er relevant i dag, og hvad det kræver af virksomheden.

Lene Bjørn Serpa (tv) og Susanne Stormer er enige om, at der er kommet flere dimensioner på CSR-arbejdet..

30.09.2019

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

Lene Bjørn Serpa, ansvarlig for ’organisational engagement’ og rapportering i Mærsk

Hvordan ser business casen for CSR ud i dag?
Business casen ser god ud, især fordi de fleste er holdt op med at tale om ’CSR’. I dag handler det i højere grad om bæredygtighed eller om ESG, hvis man er investor. Begge er bredere begreber, der for virksomheder rækker udover ansvarlighed til også at omfatte risici og muligheder. Det er især de to perspektiver, der driver en ’business case’, der kan gøres op i penge.

Har den ændret sig, siden vi for 5-10 år siden talte meget om, at energibesparelser jo også er penge på bundlinjen?
Ja, business casen har ændret sig. Før handlede casen meget om at opgøre effektivitetsforbedringer i penge på bundlinjen. Det går aldrig af mode, men i dag er der flere strenge at spille på, for der er kommet meget mere fokus på det strategiske arbejde med bæredygtighed og dermed bl.a. hvordan bæredygtighed også kan drive vækst på toplinjen.

Vedtagelsen af FNs Verdensmål og Parisaftalen på klima har været med til at sætte bæredygtighed højere op på den offentlige agenda, og det betyder at kunderne, medarbejderne og ikke mindst investorerne er kommet meget mere med end tidligere. Derfor handler business casen i dag også om adgang til markeder, kapital og talent.

Hvad er helt afgørende for, at bæredygtighed og samfundsansvar faktisk hjælper forretningen?
Det lidt banale svar er, at det er afgørende at have en klar forståelse for, hvilke issues indenfor den brede bæredygtighedsagenda er strategisk relevante for forretningen og hvordan. Det kræver i praksis et tæt samarbejde på tværs af funktioner i virksomheden, og for at understøtte det bør der være en klar forankring af beslutningskraft i topledelsen.

Susanne Stormer, øverste ansvarlig for arbejdet med bæredygtighed i Novo Nordisk

Hvordan ser business casen for CSR ud i dag?
Business casen for CSR er meget nemt beskrevet: Uden CSR, ingen business. Virksomheder i dag forventes ganske enkelt at kunne dokumentere, at de optræder ansvarligt, og at de bidrager til en mere bæredygtig samfundsudvikling. Kan de ikke det, går kunder, jobsøgende og risikovillige penge andre steder hen.

Egentlig har jeg aldrig været vild med business case logikken, fordi den reducerer det til et noget-for-noget spørgsmål. Det bliver rent instrumentelt. Men jeg anerkender at den virker mange steder, hvor de andre logikker ikke lige har lydhørhed. Og det vigtigste er vel at vi bevæger os i den nødvendige retning.

Har den ændret sig, siden vi for 5-10 år siden talte meget om, at energibesparelser jo også er penge på bundlinjen?
Jeg tror, at det, vi har set, er forskellige logikker eksistere side om side; med skiftende vægt. Der er det moralske imperativ – det at opføre sig ordentligt og gøre det rigtige – som stadig har en stor plads i debatten. Der er den forretningsdrevne CSR, som lægger vægt på, at det også skal kunne ses på bundlinjen. Og så har vi den seneste udvikling, hvor det er et mere eksistentielt vilkår for at drive forretning.

Parallelt med det, har vi jo også nyere begreber som ESG og bæredygtig forretning. Det sidste kræver, at man først og fremmest er helt skarp på, at virksomheden i sit formål bidrager positivt til bæredygtig udvikling i samfundet, og dermed gør det til omdrejningspunktet for alle beslutninger og handlinger. Og så skal man kunne dokumentere, at virksomhedens aktiviteter ikke gør skade på mennesker, miljø og samfund.

Det er en stor, nogle vil sige umulig fordring, men ikke desto mindre må det være det man stræber efter, hvis der skal være mening med bæredygtigheden. Det er med andre ord ikke nok at vise ’gode gerninger’, og man kan ikke købe aflad.

Hvad er helt afgørende for, at bæredygtighed og samfundsansvar faktisk hjælper forretningen?
Det helt afgørende er, at bæredygtighed og samfundsansvar er fundamentet for forretningen. Man kommer et stykke ved ’bare’ at efterleve de krav, der stilles i lovgivning og standarder, men hvis det at udvise samfundsansvar bliver reduceret til ren compliance, giver det ikke noget. Det er det samme som at gå i motionscenter og trække lidt i maskinerne for at få det overstået.

Hvis man derimod vil være ’fit’ og fremtidssikret, må man have en klar plan for, hvorfor man driver forretning, hvad man ønsker at opnå, og hvordan man vil komme derhen. Og – ja, så kommer man ikke udenom at skulle forholde sig til samfundsansvar og bæredygtighed.

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Denne artikel er del af et tema:

I fokus: business casen

Hvad er business casen for CSR i 2019, og hvordan har den ændret sig? Hvad driver egentlig CSR-værket?  

Relateret indhold

28.10.2026CSR.dk

Mere natur betaler sig: Beskyttet natur kan give Danmark milliardgevinst

28.10.2026CSR.dk

EU vil forberede Europa på en 3 grader varmere verden.

CSR.dk

Overshoot bør være et vendepunkt for alles klimaindsats

CSR.dk

Danske virksomheder tager løsninger med til globalt biodiversitetstopmøde

CSR.dk

Stor forskel på top og bund for kyllingevelfærd i danske supermarkeder

CSR.dk

Fra holdning til handling: Ny metode kan hjælpe med at mobilisere kunder og medlemmer

CSR.dk

Ny international standard for verdensmålene med Danmark i front

CSR.dk

EU vil ændre reglerne for offentlige indkøb for bl.a. at skubbe den grønne omstilling

CSR.dk

Alle er med: National handlingsplan for tekstiler bygger på samarbejde

Klimaskovfonden

Sponseret

Compass Group Danmark bidrager til ny skov som en del af deres transportpolitik

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Folkekirkens Nødhjælp
Event
Foredrag i Esjberg: Nødhjælp i en verden i forandring

Med udgangspunkt i sin nye bog 'Idealer i en kynisk' tid inviterer generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær til et foredrag om en verden i opbrud.

Dato

27.10.2026

Tid

19:00

Sted

Treenighedskirken, Grådybet 23 6700, Esbjerg

Dansk Erhverv
Konference
ESGdag 2026: ESG som strategisk drivkraft for et robust og konkurrencedygtigt erhvervsliv

Kom med til ESGdag 2026 den 29. oktober, hvor Dansk Erhverv og FSR – danske revisorer sætter fokus på, hvordan ESG kan udvikle sig fra et compliance-projekt til en strategisk drivkraft for konkurrenceevne, risikostyring og markedsposition i en post-Omnibus-virkelighed.

Dato

29.10.2026

Tid

13:00

Sted

Axelborg, Vesterbrogade 4a, 1620 København V

DTU
Efteruddannelse
Sikker implementering af systemer

Er det dit ansvar, når virksomheden skal sikre data under transport og ved opbevaring? Så er det vigtigt at vælger en sikker og tilstrækkelig hurtig kryptografisk algoritme.

Dato

29.10.2026

Tid

17:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

Erhvervsakademi Aarhus
Kursus
Kursus: ESG-rapportering

Er du ansvarlig for at redegøre for virksomhedens arbejde med bæredygtighed og ansvarlige virksomhedsdrift? Så er kurset i ESG-rapportering det oplagte for dig. Statsgodkendt uddannelsesforløb på 4 dage med ECTS-point.

Dato

30.10.2026

Tid

09:00

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

Bureau Veritas
Kursus
Root Cause Analysis (RCA) English

Årsagsanalyse bruges til at forbedre produktkvalitet, minimere sikkerhedsrisici og opfylde regulative krav. Det hjælper virksomheder til at identificere de underliggende årsager til afvigelser, så de kan implementere nødvendige ændringer for at forhindre gentagelse. Dette kan omfatte alt fra kvalitetsproblemer i et produkt til fødevaresikkerhedsproblemer som kemiske-, mikrobiologiske- og fremmedlegemerisici. Desuden anvendes årsagsanalyser ofte til dokumentationen af løsninger på eventuelle problemer eller hændelser, som er nødvendige ifølge regler, regulativer og ledelsesstandarder. Her er forståelsen for forskellen mellem korrigerende – og forebyggende handlinger nøglestenen.

Dato

02.11.2026

Sted

Kgs Lyngby

Bureau Veritas
Seminar
ISO 13485 Inspirationsseminar

ISO 13485 Inspirationsseminaret giver dig forståelse for indholdet og opbygningen af ISO 13485 standarden, som specificerer kravene til kvalitetsledelsessystemer i organisationer, som er involveret i et eller flere stadier af cyklussen for medicinsk udstyr.

Dato

02.11.2026

Sted

Fredericia