Ikke så meget hokuspokus i TCFD

Anbefalingerne fra the Taskforce on Climate-related Financial Disclosures (TCFD) efterlader ingen tvivl om, at finanssektoren kun kan se stabilitet i økonomien, hvis der kommer overblik over, hvordan klimaforandringerne vil påvirke de enkelte virksomheder.

Mange virksomheder har, siden anbefalingerne udkom i sommeren 2017, erklæret sig enige i, at det må de og deres kollegaer se at finde ud af. Spørgsmålet bliver bare hurtigt hvordan.

Jane Jagd fra Center for ESG Research, som har en lang fortid med både almindelige og CSR-regnskaber i en af Danmarks største virksomheder, har et klart bud på, hvor skoen trykker mest.

”Man er nødt til at alliere sig med nogle andre i virksomheden, end dem man plejer at samarbejde med. Ellers kan man ikke etablere scenarier med gode, kvantitative bud på effekten af forskellige begivenheder forårsaget af klimaforandringer. CSR og finans er nødt til at arbejde tættere sammen,” siger hun.

Uden ens kollegaer som arbejder med risiko, budgetter eller lignende, vil det være næsten umuligt at få en idé om, hvad det betyder for omsætningen, hvis en råvares pris stiger eller falder, eller hvad det betyder for virksomhedens omkostninger, hvis man pludselig ikke kan få råvarer fra et givent marked og skal source et andet sted fra. Eller hvad sker der med overskuddet, hvis man er nødt til at flytte sin fabrik, fordi den ligger i et område med knaphed på vand. Eller hvad vil det koste, hvis virksomhedens bilpark skal skiftes ud, fordi dieselbiler bliver forbudt?

”Der er en opgave for CSR-folkene, hvis de gerne vil TCFD, og det er at alliere sig med deres finansielle kollegaer. Også fordi det er rapportering, som hører til i årsrapporten, og den ejer finansfolkene. Men man kan typisk sige til dem, at det ikke nødvendigvis er så svært, fordi det er en forlængelse af det, de allerede gør,” siger Jane Jagd.

Undskyld, men er det ikke bare…
En forlængelse? Hvordan nu det? Og spørgsmålene om dieselbiler og råvarepriser? Bliver rapportering af klimarisici så ikke ret konkret? Ligner det ikke gevaldigt almindelig risikoanalyse og -kommunikation. Kan man sige, at det bare er et CSR-område, som er flyttet ind i det almindelige finansielle risikofelt?

”Det er i min optik fuldstændig korrekt. Men betyder, at finansfolkene skal forstå, hvad klimarisikoen går ud på, og CSR-folkene skal finde ud af, hvordan man laver god finansiel risikoanalyse. Så det er stadig ikke nemt, der er bare heller ikke så meget hokuspokus, som man måske skulle tro,” siger Jane Jagd. 

På et seminar hos KPMG Danmark d. 19. april om netop rapportering i overenstemmesle med TCFD-anbefalingerne var det også et af budskaberne. Nemlig at mens man sagtens kan komme meget langt ud i verdensrummet med sine overvejelser om, hvad klimaet potentielt kan gøre ved ens virksomhed, så må man, når det handler om finansiel rapportering skære skarpere.

Fælles forståelse kommer først
Noget der kan hjælpe en til at gøre det, er at man, før man overhovedet når til at regne og analysere på konkrete fænomener, får ryddet en elementær forhindring af vejen.

Det første, man skal gøre, er at finde frem til en fælles måde at forstå risikovurdering på klimaområdet,” siger hun.

Hvordan kan man så se, at den fælles forståelse ikke allerede findes? Jane Jagd foreslår, at man sammenligner den risikovurdering og kommunikation, som kommer ud i den finansielle årsrapport med den væsentlighedsanalyse, som man finder i de fleste CSR-rapporter.

”Der er stort set ikke noget sammenfald. Det er fordi, de har hvert deres blik på, hvad der er vigtigt. De finansielle risikovurderinger handler om, hvordan forskellige faktorer kommer til at påvirke virksomheden, mens man i en væsentlighedsanalyse inden for CSR ser på hvad, der er vigtigt for eksterne interessenter, og hvordan virksomhedens aktiviteter påvirker omverdenen”, siger hun.

Og så skal man jo lige skaffe brugbare data med samme scope, som de finansielle regnskaber frem på klimaområdet. Men det er en helt anden historie.