Kampen om 1,5 er i gang

af CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning,
Eva Harpøth Skjoldborg

Se virksomhedsprofil  

Det har rumlet i baggrunden på de seneste globale top-events, men ved COP27 i Egypten har FN’s generalsekretær, António Guterres, sagt det højt: ”målet om at begrænse temperaturstigningerne til 1,5 grad ved at glide bort. Vi er faretruende tæt på et vendepunkt, hvor klimakaos kan blive irreversibelt”.

En del af udfordringen er, at klimatopmøderne nok presser på, men at det, som Information skriver, sker i et for lavt tempo. Bl.a. fordi et nybrud ville kræve ”…vilje til at sluge vilje til at sluge kameler eller gå på kompromis med tidligere fastlåste positioner, som er afgørende”.

LÆS OGSÅ

Klima, miljø og energi

17.03.2023 | Af Kinnarps A/S

Er møbler bæredygtige bare fordi de indgår i en cirkulær model?

Cirkulær økonomi har for alvor skabt momentum i samfundet, virksomheder og organisationer med henblik på miljøet, mennesker og mangel på ressourcer. Dét og forståelsen af at den lineære ”udvind-producér-køb-smid-ud” tankegang ikke er holdbar. Derfor bliver den lineære model i stigende grad erstattet med den cirkulære, der holder materialer i værdikæden for at mindske CO2-emissioner, forurening og ressourcespild. Et udbredt fokus er bl.a. affaldssortering, genanvendelse og genbrug af eksisterende materialer, der ellers kan blive til affald.

Indhold fra partner

Men samtidig er der en gruppe lande, som ønsker målet om at holde temperaturstigningerne under 1,5 grader helt ud af teksten. Det har USA’s klimaforhandler, John Kerry, bl.a. bekræftet på et pressemøde.

Skal vi lægge indsatsen om?
Der er da også anekdotiske tegn på, at nogle er klar til at stille om til den virkelighed – eller som minimum at have to parallelle strategier.

Som professor ved Københavns Universitet, Kathrine Richardson, fortalte i en tale på en nylig CSR-konference, så har mindst en virksomhed bedt hende om at komme og fortælle deres ledelse, hvordan de skal tackle 3 grader, når nu 1.5 ikke kommer til at ske. Katherine Richardson lod alle forstå, at det for hende at se er et absurd spørgsmål, der forudsætter, at vi kan beslutte hvor opvarmningen kommer til at ligge, hvis vi ikke holder den i nærheden af 1.5. Det kan vi ikke, den kommer til at stikke helt af, gjorde hun meget klart.

Eller som direktør for KR Foundation, en fond i Velux-familien etableret i 2014 for at fokusere udelukkende på klimaforandringer, Brian Valbjørn Sørensen, sagde ved en nordisk fondskonference i sidste uge, så nærmer sig tiden, hvor de skal kigge på, om de også skal begynde at støtte projekter med fokus på tilpasning til et stærkt forandret klima, udover deres hidtidige fokus på at begrænse forandringerne.

1,5 er et vigtigt pejlemærke
Dagbladet Information har talt med klimarådgiver i CARE, John Nordbo, og ifølge ham bør man stadig holde fast i målsætningen.

"Det har helt sikkert en betydning. 1,5 grader er en målestok, som mange klimaindsatser vurderes op mod, mange private virksomheders projekter bliver vurderet i forhold til den, og vi har det også skrevet ind i klimaloven," siger han til Information.

Virksomheder og NGO’er har da også kastet sig ind i kampen om 1,5 graders-målet. Således lancerede ”We Mean Business Coalition” og The B Team, som begge internationale, progressive erhversalliancer med fokus på ansvarlig virksomhedsledelse, en erklæring underskrevet af hundredvis af virksomheder og NGO’er. Heriblandt Ørsted, Rambøll, Rockwool, Novozymes og PensionDanmark.

Underskriverne understreger, at de uden vaklen fastholder højst 1,5 graders opvarmning som målet for deres indsats, mens de opfordrer regeringer til at styrke deres klimaindsats. Fordi videnskaben viser, at 1,5 graders opvarmning reelt ikke er en målsætning, men en grænse for, hvornår udviklingen begynder at gå amok. De beder derfor om at regeringer handler hurtigere end tidligere set. 

1,5 giver falskt håb
Der er dog også dem, der mener, at 1,5-målet efterhånden gør mere skade end gavn. Som professor emeritus Bille McGuire skriver i The Guardian:

”Set i bakspejlet er det tydeligt, at det at have et specifikt mål snarere end blot at kæmpe for at hindre selv den mindste stigning i temperaturen, faktisk har været kontraproduktiv. Der er det problem med målsætninger, at de altid stadig er inden for rækkevidde – indtil de ikke er det. På den måde kan de bruges til at retfærdiggøre manglende handling helt op til det punkt, hvor det er for sent. Og det er præcis sådan, olieselskaber, verden ledere og andre har brugt 1,5-målet: som et fripas til at legitimere ikke-handling på udledninger. At fastholde forestillingen om denne temperaturgrænse som et mål, der kan nås, er et figenblad for business as usual.”