Kun regeringen er imponeret af sin klimakøreplan

D. 29. september 2021 sendte regeringen, som Klimalovens årshjul foreskriver, en klimakøreplan ud. 

»24 konkrete initiativer skal få os i mål. Ingen sektorer vil gå fri, og vi kommer til at genbesøge områder, hvor der allerede er lavet aftaler,« sagde Dan Jørgensen på pressemødet. De 24 initiativer kan ses i faktaboksen.

Virksomheder, eksperter og andre politikere modtog dog køreplanen med noget mindre begejstring. Fælles for reaktionerne er, at de ville ønske der blev handlet hurtigere.

Virksomheder vil have klarhed
For erhvervslivet gælder det særligt spørgsmålet om en pris på CO2, hvor regeringen har givet sig selv indtil 2025, før den skal være på plads.

Erhvervsorganisationerne Dansk Erhverv og Dansk Industri var således begge ude med en melding om, at virksomhederne har brug for at vide, hvad de skal regne med – bogstaveligt talt.

”Virksomhederne kan ikke vente til 2025 på at få klarhed på klimaområdet,” sagde Ulrich Bang, klima- og energipolitisk chef i brancheorganisationen Dansk Erhverv til Ritzau.

I en lidt længere samtale forklarede Ulrich Bang senere til DR Nyheder, at virksomhederne har brug for at tydeligt prissignal.

”De tager dagligt beslutninger om, hvilke teknologier der skal investeres i og overvejer, om de skal vælge det sorte eller det grønne? Og det er CO2-afgiften, der kommer til at drive de valg, og det er derfor det haster,” sagde han.

”At hæve afgifterne er den bedste vej til omstilling. Giv virksomhederne et klart prissignal, og så kan virksomhederne finde på teknologier og løsningerne og investere i dem. Det er bedre end den mere tilskudsbaserede vej, hvor det er nogle politikere, der bestemmer, hvilke teknologier, der får støtte. Vi siger at man skal give virksomhedrene rammerne, og så skal de nok udvikle de rigtige løsninger,” uddybede han. 

Også Dansk Industri så gerne, at den grønne omstilling kom op i fart.

“Virksomhederne har brug for investeringssikkerhed og klarhed, og derfor er det godt med en klar skæringsdato. Men vi vil bestemt ikke kritisere, hvis beslutningerne bliver taget endnu tidligere end 2025,” sagde administrerende direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen i en kommentar til Ritzau.

Eksperterne vil have konkret handling nu
I regeringens eget men uafhængige rådgivningsorgan, Klimarådet, var holdningen på dagen, at det ville have været rart at se bud på konkrete tiltag og ikke kun et idékatalog og en forhandlingskøreplan.

Økonomiprofessor Peter Møllgaard, der er formand for Klimarådet, sagde således til Politiken, at han ikke i køreplanen kunne få øje på, ”… hvordan regeringen faktisk vil nå til en reduktion på 70 procent. Desuden mindede han om 2025-målet om et fald i CO2-udledninger på 50-54 procent. 

”Opfyldelsen af 2025-målet kræver hurtig handling. Og om den ligger implicit i det her, det kan jeg ikke se, men det havde da været elegant, hvis man havde illustreret det i klimaprogrammet,” sagde Peter Møllgaard.

Direktør for Danmarks klimatænketank Concito talte også med Politiken d. 29. september og han var helt enig med Peter Møllgaard – og en kende skarpere i tonen.

Han sagde f.eks. til dagbladet, at klimaprogrammet i sig selv jo ikke reducerer CO2-udledningen, og at regeringen ikke nævner et eneste nyt virkemiddel i planen, eller bud på, hvad regeringen vil gøre her og nu. Desuden påpegede han det betimelige – for regeringen – i, at en del af de store og svære beslutninger er fastsat til efter 2023, hvor der senest skal være valg igen. Men det dur ikke at planlægge på den måde – ikke når FN’s klimapanel i august måned kom med den melding at hvert eneste ton CO2 tæller. 

Download Køreplan for et grønt Danmark  
Find meget mere baggrundsmateriale og analyser her