Lækket rapportudkast fra FN's klimapanel: Så er det NU vi skal i gang, ellers…

Med fem-seks års mellemrum udgiver FN’s Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) en statusrapport på klimaets udvikling. Rapporterne er forudset med stor spænding, da de typisk har stor indflydelse på de globale klimaaftaler og -forhandlinger.

Den næste samlede IPCC-rapport er sat til udgivelse i foråret 2022 – som desværre er efter vinterens store globale forhandlinger om nationale mål under Paris-aftalen og en ny biodiversitetskonvention. Men en delrapport udkommer i august i år, og ikke mindst er et udkast til den fulde rapport er nu blevet lækket til nyhedsbureauet Agence France-Presse.

Rapporten siges at beskrive, hvordan ”…klimaforandringer fundamentalt vil ændre livet på Jorden i de kommende tiår, selv hvis mennesker kan tæmme udledningerne af drivhusgasser.” Den konklusion bygges op af fremskrivninger for fødevareforsyning, knaphed på vand, mængden af uddøde arter, migration, smitsomme sygdomme og ekstremt vejr. Det skriver sciencealert.com.

Klar tale om tipping points og under 1,5 grader
Rapportens hovedansvarlige var i f.eks. flere tweets hurtigt ude og sige, at den lækkede rapport var et udkast fra november 2020, og at der er sket mange ændringer siden.

Det til trods kan budskabet dog ikke være tydeligere. For det første, at vi bevæger os med høj fart i retning af at aktivere nogle af klimaets afgørende tipping points – som IPCC tidligere har redegjort for vil have sandsynligvis uoprettelige følger, f.eks. økosystemer, der fuldstændigt kollapser. For det andet, at vi ikke kan regne med, at det at holde den globale opvarmning under 1,5 grader – som er indlejret i Paris-aftalen – er nok.

Noget af det mest bemærkelsesværdige ved rapporten siges at være, at hvor IPCC har været kendt for sine forsigtige formuleringer, så er der anderledes smæk for skillingen i denne udgave. Noget, som ifølge sciencealert.com kan tilskrives både hvor høje flammerne efterhånden er på den brændende platform og udviklingen i kvaliteten af klimaforskningen.

Forskere kommenterer: Forstå det og gør noget!
Nogle forskere har kommenteret på den foreløbige rapport med betragtninger om, at den egentlige nyhedsværdi er ringe, fordi klimavidenskaben har peget på disse forhold i årevis.

Andre forskere prøver at fastholde fokus på, at det stadig er muligt at afværge de værste effekter. Som f.eks. Myles Allen, en professor fra the University of Oxford, hvis budskab er:

”Det er vigtigt, at folk ikke bare hører budskabet ”vi er dømt til undergang, så hvorfor overhovedet gøre noget”. Det er et problem, vi kan løse. Vi kunne stoppe global opvarmning på en generation, hvis det var det, vi ville – og det ville betyde at vi kunne begrænse fremtidig opvarmning til ikke meget mere end hvad vi allerede har set i dette århundrede. Vi ved også hvordan. Det handler kun om at komme i gang,” sagde han til The Guardian.

En anden professor, som The Guardian har talt med, understreger dog, at IPCC’s skarpe formuleringer er velkomne, fordi ”folk er nødt til at vide, hvad der er på spil, hvis samfundet ikke skrider til handling med det samme i forhold til CO2-udledninger.

Virksomhederne fortæller gerne men ændrer ikke nok
I samme uge som IPCC-rapporten blev lækket, udgav EY en rapport baseret på et globalt survey af virksomheders klimarapportering.

Overordnet set er der flere og flere, som rapporterer om end kvaliteten af rapporteringen halter efter omfanget. I forhold til fremskrivningerne i IPCC-rapporten, så er der en foruroligende tendens i EY’s rapport.

Undersøgelsen viser nemlig, at mange organisationer udelukkende måler og rapporterer data, som ikke har nogen direkte sammenhæng med den risiko, klimaet udgør for virksomheden.

”F.eks. har offentliggørelsen af scope 1 og 2-udledninger ingen betydning for, hvordan virksomheden er udsat i forhold til fysiske risici, såsom en fabrik eller et datacenter som har forøget risiko for brand eller oversvømmelser. Der vil være brug for udviklingen af skarpere vurderinger på dette område, før rapportering driver adfærdsændringer,” skriver EY.

Desuden ser risikovurderingerne ofte kun på en begrænset del af virksomheden og består kun af kvalitativ analyse. Det er ifølge rapporten et problem, fordi vi ved, at betydningen af fysiske og omstillingsrisici væsentligt kan påvirke driftsudgifter og indtægter for hele virksomheden.

Nødvendig indsats: Det er ikke offsets
Noget af det, virksomheder konkret kan bidrage med er ifølge IPCC investeringer i det, de kalder blå karbon økosystemer, som f.eks. kelp (en tang-art) og mangroveskove. Man kan også hjælpe samfundet på vej med en omstilling til en mere plantebaseret kost, hvilket kunne reducere fødevarerelaterede udledninger med op til 70 procent inden 2050.

IPCC-rapporten understreger dog, at indsatsen ikke er gjort med at skifte til elbiler og plante træer som off-set for udledningerne fra nutidig praksis.

“Vi har brug for reel transformation af processer og adfærd på alle niveauer: individer, samfund, virksomheder, institutioner og regeringer,” skriver IPCC i den lækkede udgave af rapporten.