Med energiaftalen er vi omkring halvvejs mod Paris
Beregninger viser at der skal findes langt flere reduktioner for at Danmark yder sit bidrag til at holde opvarmningen under 2 grader. Landbrug, transport og boliger er næste flanke.
Parisaftalens mål om at holde global opvarmning under 2 grader i 2050 kræver mere end det den nye energiaftale leverer. .
Energiforlig 2018, som blev præsenteret d. 29. juni 2018 og indgået af alle partier i Folketinget, indeholder en række konkrete initiativer:
- tre store havmølleparker
- midler til udbud om ny grøn elkapacitet i form af f.eks. solceller eller landmøller
- øget støtte til biogas
- en vis lempelse af elafgiften
- en årlig pulje på 0,5 mia. kr. til energibesparelser
- en pulje til grøn transport på 0,5 mia. fordelt over fire år
- et stop for brug af kul inden 2030.
Aftalen er blevet behersket begejstret modtaget. Behersket bl.a. fordi den ikke sikrer, at Danmark yder det nødvendige bidrag til Parisaftalens klimamål om at bremse den globale opvarmning et godt stykke under to grader, helst ved 1,5 grader.
Søges: 70 procent Haves: 42 procent
Energiforliget oplyser ikke om CO2-effekten af indholdet i aftalen. Ifølge Dagbladet Information viser et ikkeoffentliggjort notat, udarbejdet under forhandlingerne, at energiaftalen giver CO2-reduktionerne i 2030 på otte-ni mio. ton CO2.
Læs også: Blandede reaktioner på energiaftale
Regeringen er endnu ikke færdige med at regne på, hvor meget Danmarks CO2-udledninger skal reduceres med for at leve op til Parisaftalen. En række NGO’er regnede på det i 2017 og nåede frem til at det nok ville betyde, at de nationale udledninger skulle reduceres med 70 procent i forhold til niveauet i 2990.
Samme notat angiver, ifølge Information, at de danske CO2-udledninger i 2030 dermed bringes ned til 40-41 mio. ton, som svarer til en reduktion på 42 procent siden 1990.
Jagten på de andre 28 procent
Selvom energisektoren er en vigtig brik i forhold til at reducere CO2-udledninger, så er det ikke den eneste sektor, som har et stort bidrag at yde til målet om at være CO2-neutral i 2050.
Sektorer som landbrug, transport og boliger kan da også se frem til forhandlinger om deres bidrag til den samlede danske klimaplan, som regeringen lover kommer i efteråret 2018.
