Metoo advokatundersøgelser passer ikke nok på de krænkede
Ny undersøgelse fra KVINFO viser, at advokatfirmaer bør gøre mere for at sikre retsbeskyttelse for krænkede personer, når de undersøger sager om seksuel chikane og krænkelser. Det handler om tillid og troværdighed.
Tilliden er lav eller mangler helt. Selve formålet er uklart. Og vigtige spørgsmål bliver ikke behandlet. Sådan lyder blot et par centrale kritikpunkter fra personer, der har deltaget i advokatundersøgelser og advokatordninger i forbindelse med seksuel chikane og krænkelser.
KVINFO, Danmarks videnscenter for køn og ligestilling, har undersøgt erfaringer med at deltage i de advokatundersøgelser og -ordninger, som bliver brugt af virksomheder, organisationer og andre, når der opstår problemer med seksuel chikane og krænkelser. I KVINFOs undersøgelse er det netop de krænkede personer, som deler deres erfaringer.
”De mennesker, som deltager i advokatundersøgelser, står i forvejen et meget usikkert sted. Det er svært at tale om seksuel chikane og krænkelser i det hele taget, og vi ved fra undersøgelser, at det kan også kan have alvorlige konsekvenser for krænkedes ansættelse. Derfor er det endnu mere vigtigt, at disse ordninger – der jo bliver brugt for at undersøge problemer og komme dem til livs – er indrettet sådan, at de skaber tryghed og tillid,” siger Henriette Laursen, der er direktør i KVINFO i en pressemeddelelse. Hun sidder i følgegruppen til Advokatrådets arbejdsgruppe, der skal skabe tydelige rammer for, hvordan advokatundersøgelser gennemføres.
Retssikkerhed og retsbeskyttelse
I debatten om MeToo-sager har retssikkerhed for ’krænkere’ været et tydeligt tema, mens spørgsmålet om retsbeskyttelse for krænkede fyldt meget lidt. KVINFOs undersøgelse bidrager med viden om krænkedes erfaringer med at deltage eller vælge ikke at deltage i advokatundersøgelser og -ordninger.
”Hvis advokatundersøgelser og -ordninger skal være brugbare værktøjer, så skal de fungere sådan, at krænkede faktisk vil bruge dem. Hvis de virker afskrækkende eller intimiderende, så bruger krænkede dem ikke. Resultatet bliver så, at de ikke bidrager til retsbeskyttelse for de mennesker, som bliver udsat for seksuel chikane og krænkelser,” siger Henriette Laursen.
På baggrund af undersøgelsen anbefaler KVINFO blandt andet:
- Transparens og klar afgrænsning
Advokatundersøgelser og -ordninger bør være transparente og klart afgrænsede. Deltagere bør kende forløb, tidsramme og mulighed for indsigt i egen sag. Det bør være tydeligt, hvilke oplevelser undersøgelser og ordninger inkluderer, hvem der kan deltage, og hvordan advokatundersøgelser og -ordninger står i forhold til lovgivning og retligt ansvar. - Beskyt både krænkede og ’krænker’
Undersøgelser og ordninger bør sikre, at krænkede har tillid til, at de nyder den samme beskyttelse som ’krænker’ i forhold til fx fortrolighed, adgang til kommunikation med advokatfirmaet og indsigt i referat, rapport og indstilling. - Respekter begrænsninger
Seksuel chikane og krænkelser finder sjældent sted i et vakuum. De er derimod gerne symptom på eller resultat af skadelig kultur. Advokatfirmaer bør forholde sig åbent til, at mens advokatundersøgelser kan afdække og klarlægge specifikke sager, er de mindre anvendelige, når selve kulturen i en organisation er problemet. - Forstå traumereaktioner
Seksuel chikane og krænkelser er ofte forbundet med forvirring, fortrængning, skam, skyldfølelse og frygt for mistro. Advokatfirmaer bør balancere en undersøgelsers spørgemetode med dette, ligesom de, der interviewer, bør gøre sig bekendt med almindelige traumereaktioner.
Datagrundlaget for KVINFOs undersøgelse er 22 kvalitative interviews med kvinder og mænd,med tydelig overvægt af kvinder og enkelte skriftlige bidrag fra kvinder og mænd. Interviewpersonerne refererer til oplevelser i forskellige virksomheder, institutioner og organisationer af forskellig størrelse, som igen indbefatter både omfattende og enkeltsagsadvokatundersøgelser og -ordninger.
- EHS
