Modebranchens cirkulære udfordring og løsninger
Øget brug og genbrug af både det enkelte stykke tøj og tøjets materialer er kernen i at gøre modebranchen cirkulær. Det kræver ambitioner, mange aktører og masser af intelligent sortering.
Klank, klank, plomp. Klank, klank, klank, plomp. Det, og så en stadig susen fra eldrevne gaffeltrucks er lydtæppet på tøjsorterings- og genbrugsfabrikken to timer uden for Berlin.
Fabrikken er ejet af Soex, hvis datterselskab I:CO (kort for I Collect) sidder på den forreste kant af udviklingen inden for genbrug af tøj. Når man er i den branche, så er genbrug ikke bare genbrug, men det vender vi tilbage til.
Hver dag flyder 300 tons tøj igennem fabrikken. En del af tiden kører de rundt i gule sække på 3,7 kilometer skinner. Der kommer klankene fra. Plompet er når sækken åbner sig over en stor metalkasse og lander på et samlebånd.
Hvad kan det bruges til?
Samlebåndene får tøjet hen til nogle af de i alt 700 medarbejdere på fabrikken. I tre omgange og tre berøringer sorterer de.
Først efter type – jakke, bukser, bluse, tæppe, lingeri osv. Så – og det kræver måneders træning – ser de på stand og materialer. Kan tøjet bruges igen? Så kommer det i den bunke, som sælges til genbrugsgrossister. Er det højkvalitets-denim eller ren cashmere? Så kommer det til closed loop-genbrug, hvor fibrene bliver til nye fibre, som tøjproducenterne kan bruge I deres produkter. Er det ingen af de to, men stadig til at arbejde med? Så sendes det videre til open loop-genbrug,hvor tøjet flås fra hinanden, bliver til små uldne klumper og sælges til primært bilindustrien, som bruger det til isolation og og indholdet i hynder. Og så er der de sidste få procent, som kan hverken det enen eller det andet. De bliver sendt til forbrænding.
Det sidste er det lige før de hvisker, når de taler om det hos I:CO. Det bryder de sig ikke om. Deres mission er at få meget mere cirkularitet ind I modebranchen Og der hører forbrænding slet ikke til.
Hvad er den cirkulære udfordring
Den cirkulære udfordring for tøj og mode er rigt og præcist beskrevet. I de store tøjkoncerners bæredygtighedsstrategier, i modebranchens tænketank og changemaker, Global Fashion Agenda, og i Ellen MacArthur Foundations projekt om netop mode og cirkularitet.
Undersøger man, hvad disse aktører definerer som nødvendige indsatser, ender man med fem områder:
1. Man skal designe, vælge materialerne og producere, så man kan genbruge materialerne
2. Flere produkter skal samles ind og sorteres til genbrug
3. Tøjets levetid skal forlænges gennem gensalg og bedre omsorg for tøjet hos forbrugerne
4. Flere produkter skal produceres med genbrugte materialer, og nye materialer skal udvikles
5. Al energi skal være fra vedvarende kilder
Udfordringen er til at tage og føle på
Tøj og modebranchen er en vigtig industri. Tøj udgør mimimum 60 procent af al den tekstil, der produceres. Tøjproduktion i sig selv leverer 1,300 milliarder dollar til verdensøkonomien og giver arbejde til mere end 300 millioner mennesker i værdikæden, skriver Ellen MacArthur Foundation i rapporten ”A New Textiles Economy”, og produktionen er fordoblet de seneste 15 år, og vil fortsætte den vej, pga. en voksende middelklasse og dermed efterspørgsel fra hele verden.
Det kedelige er, at produktionen i sin nuværende form lægger et mærkbart pres på ressourcer, forurener miljøet og endog har negative sociale impacts, ifølge rapporten.
I 2015 var 97 procent af materialerne i tøjproduktionen lavet af helt nye ressourcer, heraf 63 procent plastik, 26 procent bomuld og 11 procent til at dække alle andre typer – uld, silke, hør osv.
Allerede i produktionen forsvandt 12 procent af materialerne, mens tøjet er i brug lækker tøjet mikroplastik og andre fibre ud i vandmiljøet, og i sidste ende blev 73 procent af tøjet sendt til deponi eller forbrænding.
To procent går tabt i indsamlingsfasen, mens kun en procent indgik som nyt materialer til tøjproduktion, mens 12 procent genbrugtes som isolering eller lignende. I Danmark faciliterer organisationen Gate21 f.eks. et samarbejde mellem Rambøll, Lendager Group og AffaldPlus, som skal finde måder, hvor tøj indsamlet af AffaldPlus kan blive til materialer der kan bruges til isolerings- og byggematerialer.
Projekter og strategier
Den generelle udfordring er dog at komme langt højere op end de samlet set 13 procent, der blev genbrugt i 2015.
Global Fashion Agenda lancerede i 2017 ”2020 Circular Fashion System Commitment”, som 94 virksomheder er en del af – med flere virksomheder på venteliste. Ellen MacArthur Foundations multistakeholderprojekt, ”Making Fashion Circular” vil drive nye løsninger frem og flere end 40 virksomheder – tøjproducenter, detailhandlere, IT- og kemivirksomheder og affaldshåndteringsvirksomhed – deltager.
Blandt virksomhederne har f.eks. H&M meldt ud, at deres ambition er at blive 100 procent cirkulære med targets fordelt på 2030 og 2040 for forskellige delelementer i strategien. Bestsellers vision er at øge brugen af bæredygtige materialer hvert år, indtil eller deres produkter er designet til cirkularitet.
Det varierer, hvor gennemgribende ambitionen er, men man kan vove den påstand, at alle store brands arbejde med cirkularitet i en eller anden form.
Et univers af samarbejdspartnere er også under udvikling. I:CO er en af dem, og indsamler i dag tøj fra deres knap 50 partnere/kunder i flere end 60 lande. Det er store brands som H&M, Levis og Adidas og en række mindre virksomheder, som alle samler tøj ind i deres butikker, udleverer rabatkuponer som tak og sælger tøjet til I:CO.
Fiber til fiber - det lukkede kredsløb
“Et af vores største udviklingsprojekter er mere fiber til fiber-genbrug. Det er en storudfordring, men også en vi skal få styr på for at lykkes med for at nå vores vision om at lukke produkt- og materialekredsløb”, sagde Paul Doertenbach, som er chef for salg og marketing hos I:CO, mens han viste rundt på fabrikken i begyndelsen af december 2018.
Det handler om at kunne holde bestanddelene i det tøj, som verdens forbrugere køber og køber og bruger alt for lidt, inde i enten åbne men helst lukkede produktionskredsløb i stedet for blot at gå til grunde.
Det handler f.eks. om sporbarhed i materialerne og automatiseret, intelligent sortering. Det er den slags, I:CO arbejder med.
Den anden hellige gral i lukkede kredsløb er genbrug af blandede materialer. H&M Foundation har over siden 2016 investeret en god del af indtægterne fra salgets af H&M-butikkernes indsamlede tøj i et projekt med en forskningsinstitution i Hong Kong. Til alles overraskelse lykkedes det allerede i 2017 at udvikle konceptet for en måde at genbruge materialer bestående af et polyester-bomuldsmix, som er verdens mest udbredte materiale til tøj, men som ikke umiddelbart kan genbruges.
I de første måneder af 2019 har det givet tøj i genbrugte materialer på hylderne hos H&M. Godt nok kun et begrænset antal hylder, for 400 striktrøjer til mænd fylder ikke så meget i et H&M sortiment.
”Endnu er det kun et enkeltstående produkt, men det er meget interessant at følge, fordi vi ser et kolossalt potentiale i denne teknologi i fremtiden,” siger Isak Roth, Global Sustainability Manager hos H&M.
Denne artikel er del af et tema:
I fokus: cirkulær økonomi i 2019
Den første hype om cirkulær økonomi er ovre, og det seriøse arbejde er begyndt. Så hvad er udfordringerne, som står tydeligst frem nu? Pilen peger mod samarbejde på tværs af siloer, udviklingen af materialer og at få det fulde potentiale i sving.