Ny fransk lov om due diligence

Den 21. februar 2017 vedtog det franske parlament en længe ventet lov, der pålægger multi-nationale selskaber i Frankrig at lave en due diligence plan. Målet er at forhindre overtrædelse af menneskerettighederne i forsyningskæden.

23.03.2017

Sponseret

Christine Jøker Lohmann, Dansk Industri

Den endelige ikrafttrædelse er dog endnu ikke vedtaget.

Som loven foreligger nu, medfører den nye due diligence forpligtelser for store franske virksomheder, herunder deres datterselskaber og leverandørkæder. Det betyder, at virksomhederne skal implementere en plan, med det formål at identificere og forebygge negativ indvirkning på menneskerettighederne.

Der er flere ligheder mellem den franske lov, California Transparency in Supply Chains Act og den britiske Modern Slavery Act. Dog er den franske lov mere komplekst på særligt to punkter. For det første er der en privat søgsmålsret og for det andet er sanktionerne for de enkelte krænkelser hårdere.

Hvem er omfattet?

Loven gælder for fransk etablerede multinationale virksomheder, der har:

  • 5.000 eller flere ansatte, herunder ansatte i eventuelle franske datterselskaber, eller
  • 10.000 eller flere ansatte, herunder ansatte i franske og udenlandske datterselskaber.

Hvordan leves der op til det?

De virksomheder, der er omfattet af loven, skal udarbejde og gennemføre en ”due diligence plan”, der skal offentliggøres og inkluderes i selskabets årsrapport. Denne plan skal omfatte:

  • En kortlægning, der identificerer, analyserer og rangerer risici for negativ indvirkning på menneskerettighederne.
  • Procedurer for løbende evaluering af datterselskaber, underleverandører og leverandører.
  • Passende foranstaltninger for at mindske risikoen for samt omfanget af negativ indvirkning.
  • Metoder til rapportering om og modtagelse af advarsler om potentielle negative indvirkninger, der fremstilles i samråd med virksomhedens fagforening.
  • En overvågningsordning til at følge op på de gennemførte foranstaltninger og vurdere deres effektivitet.

Hvis en virksomhed ikke indfører, gennemfører eller offentliggør deres plan, kan eventuelle berørte parter indgive en klage. Hvis virksomheden efter tre måneder fortsat ikke opfylder forpligtelserne, kan en dommer pålægge virksomheden en bøde på op til 10 millioner euro. I tilfælde af en negativ indvirkning på menneskerettighederne, der kunne være undgået med en tilstrækkelig due diligence plan, kan bøden bliver op til 30 millioner euro.

Lovens ikrafttræden

Loven er endnu ikke anvendelig ej heller trådt i kraft, da flere medlemmer af parlamentet har anmodet om, at forfatningsrådet undersøger, hvorvidt loven er forenelig med den franske forfatning. Artiklen her bliver opdateret på di.dk, når en endelig ikrafttræden er vedtaget.

Du kan læse yderligere om internationale krav og standarder her.

03.12.2024Dansk Industri

Sponseret

Regenerativ turisme: Kan arkitektur hjælpe os gentænke måden, vi rejser på?

09.08.2024Dansk Industri

Sponseret

Den bæredygtige oplevelse hos AKKC: ”Plejer er død”

07.02.2024Dansk Industri

Sponseret

Har du styr på ESG, CSRD og ESRS?

12.01.2024Dansk Industri

Sponseret

Ny ESG & Bæredygtighedsportal hos Dansk Industri (DI)

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

Danske produktionsvirksomheder skaber konkurrencefordele gennem Klimaklar Produktionsvirksomhed

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

CO2-regnskab, bæredygtig produktion, klimaklar.