Lovkrav og samarbejde skal give menneskerettighedsarbejdet impact
Ny undersøgelse viser, at danske virksomheder ikke dokumenterer, at de lever op til FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv. Ny lovgivning vil kunne hjælpe, men bredt samarbejde skal få det til at blive virkelighed.
På september måneds sidste dag i 2020 samledes virksomheder, lovgivere og eksperter, så de for åbent virtuelt tæppe kunne diskutere, hvordan kommende lovgivning bedst kunne løse opgaven på menneskerettighedsområdet.
For der er en opgave at løse. En ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder, som var udkommet dagen før, viser, at 20 af landets største virksomheder ikke i tilstrækkelig grad i deres kommunikation dokumenterer, at de lever op til FN’s basale opskrift på, hvordan virksomheder bør undgå og håndtere negativ indflydelse på menneskerettighederne.
En bred bevægelse for mere lovgivning
Derfor er da også, forklarede Signe Andreasen Lysgaard, som arbejder for Institut for Menneskerettigheder, et stort momentum i arbejdet med at få etableret noget, der kan drive virksomhederne i den retning.
”Der er en stigende efterspørgsel på noget der kombinerer frivillige tiltag med lovgivning om obligatorisk due diligence,” fortalte hun, og fortsatte:
”Den efterspørgsel kommer ikke længere kun civilsamfundet, hvor man ville forvente at se den. Vi ser det samme fra investorer og fra erhvervslivet selv, og der er i efterhånden mange lande brede koalitioner, som arbejder på den dagsorden.”
I Danmark handler diskussionen i dag da også om, hvorvidt der skal være dansk lovgivning om obligatorisk due diligence før EU kommer med sin, hvilket siges at ville ske i 2021.
På konferencen var de forskellige positioner repræsenteret. F.eks. Dansk Erhverv som er skeptisk overfor en rent dansk lovgivning:
Resultatet af undersøgelsen af 20 af de største danske virksomheder målt på omsætning. Den interne placering på listen kan afhænge af kommunikationsindsatsen snarere end den reelle indsats, uden at det ændrer ved undersøgelsens samlede konklusion. Kilde: Institut for Menneskerettigheder. .
”Vi kan ende med sådan et uskønt patchworktæppe af national særlovgivning, som også især for danske virksomheder vil udgøre handelshindringer og gøre det vanskeligt at realisere et indre marked,” sagde underdirektør i Dansk Erhverv, Stine Pilegaard Jespersen.
Argumentet er, at national lovgivning giver risiko for lovkompleksitet og at det kan give høje omkostninger. Det betyder dog langtfra at virksomheder og organisationer afviser lovgivning, de vil blot afvente de fælles regler fra EU, fordi det ”vil give et level playing field, der sikrer klare og simple retningslinjer og kan være med til at ændre mindset i virksomhederne”, som DIEH skriver i sin artikel om konferencen.
Hvad gør virksomhederne i dag?
Institut for menneskerettigheders undersøgelse viser, at ingen af de 20 virksomheder i undersøgelsen på nuværende tidspunkt er i stand til at dokumentere fuld efterlevelse af virksomheders menneskeretlige ansvar, som det er defineret i FN’s retningslinjer.
Analysen indikerer, at 14 ud af 20 virksomheder scorer under 50 procent i den samlede pointoptælling. I optællingen måles der blandt andet på om virksomhederne har en politik for menneskerettigheder, om de kan dokumentere due diligence, og om de giver mulighed for at klage og søge genoprejsning eller erstatning, hvis de har fået påvirket deres rettigheder negativt som følge af virksomhedens arbejde.
”Det er problematisk, at nogle af Danmarks største virksomheder ikke kan dokumentere, at de efterlever FN’s retningslinjer. Der er tale om virksomheder, der via den danske årsregnskabslov er forpligtede på at redegøre for deres arbejde med at respektere menneskerettighederne, og alligevel halter deres dokumentation,” siger Elin Wrzoncki, leder af afdelingen for menneskerettigheder og erhverv i Institut for Menneskerettigheder i en pressemeddelelse.
I gennemsnit scorer virksomhederne blot tre ud af 12 point for deres dokumentation af nødvendig omhu, også kaldet due diligence. Det vil sige de ledelsessystemer, virksomhederne har på plads for at tage hånd om negativ indvirkning på menneskerettighederne, og alle virksomheder scorer nul point på en eller flere af aspekterne af nødvendig omhu.
En undersøgelse af virksomheders rapportering på tværs af EU fra 2019 viste tilsvarende, at udaf de 34 danske virksomheder, som indgik i undersøgelsen af mere end 1.000 rapporter, var det under halvdelen som rapporterede om due diligence og kun 15 procent tilkendegav, at de tilbød en vej til genoprejsning for de ramte, hvis virksomheden havde haft negative indvirkninger på nogens rettigheder.
Det skal gøre en reel forskel
Signe Andreasen Lysgaard konkluderede på denne baggrund, at det var ”nødvendigt og aktuelt” at diskutere, hvordan man kan indføre obligatorisk due diligence, og at diskussion flyttede sig, fra om det var nødvendigt, til hvordan man gør det.
Undersøgelsens metode og udfordringer
Institut for Menneskerettigheders analyse undersøger virksomhedernes offentliggjorte materiale og information. Virksomhederne får point mellem nul og to på tværs af 13 kerneindikatorer, som er udviklet af det europæiske initiativ Corporate Human Rights Benchmark. Indikatorlisten er designet til at skabe et hurtigt overblik over en virksomheds tilgang til menneskerettighederne og evne til at påvise efterlevelse af kravene fra FN’s retningslinjer.
De 13 indikatorer er inddelt i tre hovedområder:
- Politikker og ledelse
- Implementering af respekt og nødvendig omhu for menneskerettighederne
- Genoprejsning og klagemuligheder
Det undersøgte materiale omfatter blandt andet årsrapporter, virksomhedernes offentliggjorte politikker og retningslinjer på området. Undersøgelsen udgør alene en analyse af virksomhedernes egen evne til at påvise efterlevelse af FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv og altså ikke en analyse af deres reelle efterlevelse af retningslinjerne eller håndtering af menneskeretsrelaterede sager i praksis.
Det faktum ændrer næppe ved det overordnede billede, men placeringen internt på listen kan udtrykke, at virksomheden er god til at benytte de rigtige begreber på deres website og i rapporter, snarere end at de reelt arbejder mere dedikeret med menneskerettigheder.
De diskussioner er allerede i gang, og nogle af de store spørgsmål i dem er, hve,m loven skal gælde for, og hvorand man bedst balancerer forebyggelse af negative indvirkninger, mulighed for genoprejsning for rettighedshaverne og sanktioner mod virksomhederne.
Den væsentligste bekymring ligger dog på et højere niveau:
”Det er helt centralt, at det bliver lovgivning, der faktisk har en positiv impact på beskyttelsen af menneskers rettigheder, og ikke noget, der bare fører til nogle skrivebordsøvelser,” sagde Signe Andreasen Lysgaard.
Hvordan man skal få arbejdet i virksomhederne til at rykke sig diskuterede konferencen i en afsluttende debat. Her var der bred enighed om, at det danske samfund i form af organisationer og virksomheder har gode muligheder for at hjælpe virksomheder med nødvendig viden og ressourcer, så byrden ikke kun skal bæres af virksomhederne selv.
Man talte om f.eks. partnerskaber på tværs, sektorsamarbejder, multistakeholder-initiativer, alliancer omkring specifikke problemstillinger, og øget hjælp og vejledning til virksomhederne om menneskerettighedsspørgsmål i forbindelse med import.
Der er ingen tvivl om, at der er lovgivning på vej, og disse typer af samarbejde bliver derfor centrale uanset om fremtiden byder på lovpligtig due diligence alene fra EU eller om Danmark får egen lovgivning på området på linje med f.eks. Frankrig og Holland – og Finland, Norge, Belgien og Tyskland, som ifølge Signe Andreasen Lysgaard alle har nationale initiativer på vej.
Konferencen Ansvarlig Virksomhedsadfærd: Hvordan kan regulering være med til at fremme nødvendig omhu (due diligence) på menneskerettigheds- og miljøområdet, i Danmark og EU? var arrangeret af Institut for Menneskerettigheder, 92-gruppen, Global Compact Network Denmark, Folkekirkens Nødhjælp, Amnesty International og Dansk Initiativ for Etisk Handel.
