Nyt byområde i Aarhus opnår højeste standard for bæredygtighed

Trælasten i Aarhus er det blot andet byområde i Danmark, der er certificeret til platin for bæredygtighed. Høje standarder for klimavenlig genanvendelse af materialer, lavt ressourceforbrug og kvaliteten af udearealerne er blandt årsagerne til opnåelse af den højest mulige DGNB-kategori for PensionDanmark-byggeriet.

Aarhus får et grønt byområde med 70.000 m2 boliger og erhvervslejemål, der lever op til den højeste standard for bæredygtighed. Den godkendte lokalplan for det kommende byområde Trælasten er udviklet af PensionDanmark, og byområdet er præcertificeret til platin hos Green Building Council Denmark.

PensionDanmark og CASA inviterede onsdag den 9. juni kl. 10 medier til et presseevent med mulighed for fremvisning af området og yderligere informationer om de konkrete tiltag for at opnå et attraktivt byområde.

”Vi har foretaget et grundigt analysearbejde og lyttet til, hvad borgerne i lokalområdet efterspørger før, vi i tæt samarbejde med Aarhus Kommune udarbejdede lokalplanen for et grønt byområde i særklasse. Trælastens byrum og nærmiljø skal ikke blot være attraktivt for de borgere, der kommer til at bo der, men for alle aarhusianere,” siger direktør for ejendomme i PensionDanmark, Marius Møller, og tilføjer:

”Trælasten bliver samtidig et godt eksempel på værdien i vores boligplatforms tilgang, hvor tilfredse beboere i værdiskabende, grønne kvalitetsbyggerier også er vejen til rigtig fornuftige afkast til vores medlemmer.”

Området omkring den tidligere Trælastgrund ved Dagbjergvej ned mod Aarhus Å mellem Silkeborgvej og Ringgaden er tæt på kulturbyen, Ceres Byen, Godsbanearealet og flere uddannelsesinstitutioner. Men det er ikke kun den attraktive beliggenhed, der gør, at de kommende beboere kan se frem til at bo i et særligt bæredygtigt byområde.

Genbrug giver CO2-besparelser

”Med en DGNB byområde præ-certificering til platin-niveau er Trælasten et markant forgangseksempel for udvikling af fremtidens bæredygtige byområder. Trælasten viser på fineste vis, hvordan en systematisk og ambitiøs inddragelse af en bred vifte bæredygtighedsaspekter skaber værdi på flere parametre,” siger direktør i Green Building Council Denmark, Mette Qvist.

Hun fremhæver, at Trælasten er lykkes med at kombinere CO2-besparelser gennem ihærdig kortlægning og genbrug af materialer og anvendelse af trækonstruktioner med gennemtænkte løsninger, der også skaber værdi socialt for både beboerne i Trælasten og i de nærliggende byområder.

”Trælasten er et område, hvor man har formået at forene en bæredygtig livsstil med højere livskvalitet, og det er et stærkt bidrag til både social, miljømæssig og økonomisk værdiskabelse. Jeg ser området som vigtig inspiration til, hvordan vi kommer videre med den bæredygtige dagsorden,” siger Mette Qvist.

De første beboere og erhverv kan flytte ind i Trælasten, når det første projekt, Teglgården, forventes færdigbygget i efteråret 2023.

27.01.2022PensionDanmark

Sponseret

Ny bæredygtig hotel- og restaurantskole og gastronomisk campus på vej i København

20.12.2021PensionDanmark

Sponseret

PensionDanmark blandt verdens mest ansvarlige investorer

16.12.2021PensionDanmark

Sponseret

Bæredygtige studieboliger hædres med pris

14.12.2021PensionDanmark

Sponseret

Nyt partnerskab skal understøtte den grønne omstilling

29.06.2021PensionDanmark

Sponseret

Stærke danske partnere vil sammen levere Danmarks nye flådefartøjer

29.06.2021PensionDanmark

Sponseret

PensionDanmark kåret til årets bæredygtige pensionsselskab