På vej til bedre målinger af impact

I takt med at CSR modnes, og at det i mange virksomheder er kommet tættere på forretningen, vokser kravene om dokumentation af den værdi, CSR-programmer og -initiativer skaber.

På den baggrund er en mindre industri under udvikling, som udvikler metoder til måling af netop ikke-finansielle forhold. De fleste tilbyder, at virksomheden får et bedre overblik over, hvilke risici og muligheder miljø- og sociale forhold driften byder på. Ved man det, kan man maximere virksomheden og samfundets udbytte af de investeringer, virksomhederne foretager.

Danmark er også en del af udviklingen. CSR.dk beskriver her to initiativer, som skal hjælpe en standardiseret tilgang på vej. For det første udvikling af et værktøj til at kortlægge miljøeffekter – både positive og negative – i en virksomheds værdikæde. For det andet et multisektor projekt, der prøver at finde gode måder at sætte tal på social værdi skabt i virksomhederne.

MILJØSTYRELSEN: VÆRKTØJ SKABER VÆRDI
For Miljøstyrelsen er dansk erhvervsliv en helt central ’kunde’ i butikken, og man indsamler viden og data om miljøpåvirkninger, ligesom man dokumenterer miljøinitiativers økonomiske konsekvenser for samfundet ved hjælp af miljøøkonomiske analyser I den forbindelse bidrager styrelsen bl.a. til at udbrede erfaringen blandt danske virksomheder med at måle miljøeffekten i værdikæder, og her er environmental profit & loss (EPL) et vigtigt redskab, forklarer funktionsleder for miljøteknologi, Mikkel Stenbæk Hansen.

”Vi ønsker, at de danske virksomheder får de bedste muligheder for at forbedre deres miljømæssige performance, og der er environmental profit & loss et værktøj, der kan hjælpe til at prioritere, hvor de skal starte deres indsats, og hvad de skal fokusere på. Derudover er det også et godt kommunikationsredskab og en god metode til at sikre transparens i sit arbejde. Det er noget vi oplever, at nogle virksomheder har stor interesse for”, siger han.

Kommunikation, strategisk arbejde og risikohåndtering
Mindst ligeså vigtigt, så er der også finansiel logik bag værktøjet, hvilket er et afgørende parameter i bestræbelserne på at få danske virksomheder til at tage EPL til sig og anvende det åbent, herunder ved at offentliggøre sine resultater.

”Vi får at vide, at det er noget, der skaber værdi for virksomhederne i forhold til både kommunikation, strategisk arbejde og risikohåndtering. Og så er det med til at gøre det lettere for både virksomheder og investorer at sammenligne tiltag og performances på tværs af landegrænser og brancher”, siger Mikkel Stenbæk Hansen.

Svært at overskue
Der er dog også udfordringer for konceptet og i forhold til at udbrede kendskabet til det. Flere virksomheder arbejder således med en form for EPL, men uden offentliggør resultaterne, mens andre selskaber har svært ved at overskue det.

”På mange måder er EPL stadig i sin spæde opstart og metoden er ikke harmoniseret. Det er vores indtryk, at det hidtil primært er større selskaber, der har brugt EPL, og de laver tit ret omfangsrige analyser. De er de pionervirksomheder, som andre kan blive inspireret af”, forklarer Mikkel Stenbæk Hansen.

Stigende interesse
Han er ikke desto mindre fortrøstningsfuld på værktøjets vegne, og forventer at den vil kunne brede sig i fremtiden, ikke mindst i takt med at metodegrundlaget bliver harmoniseret og de metodiske perspektiver derfor tydeligere.

”I Miljøstyrelsen har vi koncentreret os om at bidrage til at udbrede erfaringerne med EPLi de danske virksomheder, bl.a. ved at yde tilskud til at de kan udarbejde sådanne regnskaber. Og som sagt oplever vi interesse fra både ind- og udland, så jeg tror konceptet nok skal vokse, og med tiden blive mere udbredt, da det skaber forretningsmæssig værdi”, slutter Mikkel Stenbæk Hansen.

DEN SOCIALE KAPITALFOND: VI SKAL KUNNE MERE END AT TÆLLE HOVEDER

Når danske virksomheder ansætter personerpå kanten af arbejdsmarkedet skaber det værdi for samfundet. Men uden at kunne sætte tal på denne, er det svært at tale om.

I samarbejde med Erhvervsstyrelsen og en række andre aktører har Den Sociale Kapitalfond gennemført første del af et projekt, som skal udvikle og teste en dansk model til måling af social værdi.

”Vi mangler sådan en model,” siger Kristian Thor Jakobsen, som er analysechef i Den Sociale

Kapitalfond. ”Både virksomheder, institutioner, kommuner og fonde savner et værktøj, som kan sætte tal på den forandring, som en indsats betyder, og som gør det muligt at sammenligne resultater på tværs af sociale indsatser og træffe kvalificerede beslutninger om investeringer. I dag kan vi ikke så meget andet, end at tælle hoveder – hvor mange har vi ansat på særlige vilkår,” fortsætter han.

Sværere end forventet
Første fase af projektet har gjort det klart, at man aldrig når frem til én metode, som kan dække alle behov. For det første er behovene forskellige, for det andet er der forskel på, hvilke offentlige besparelser der er forbundet med en person i flexjob og det at f.eks. hårde kriminelle kommer i job efter løsladelse.

Derfor har arbejdet fokuseret på at opnå en basal enighed om, hvordan man kan regne på tingene med udgangspunkt i det endelige mål som er at udvikle en standard på området.

En standard vil bl.a. gøre det klart, hvilke beregninger, der kan sammenlignes med hvilke og hvorfor. Ligesom man kender det fra almindelig finansiel regnskabspraksis i dag.

Åbner for dialog
Udviklingen af en standard kan samtidig lede frem til det, mange efterspørger, nemlig udviklingen af anvendelige værktøjer, som aflyser diskussioner om beregningsmetoder osv., og så kan man føre en anden slags samtale.

”For virksomheder tror vi på, at det kan betyde, at man kan begynde at fortælle historien om sin sociale indsats på en ny måde, at man kan sammenligne sin egen indsats med andres og måske kan det åbne for en dialog med offentlige instanser om andre former for samarbejde og belønningskriterier,” siger Kristian Thor Jakobsen