13.10.2022 | Klima, miljø og energi
P+ presser på for bankernes grønne omstilling
Indhold fra partner Hvad er dette?
Pensionskassen P+ går forrest, når det handler om at stemme for bankernes klimaomstilling.
Pensionskassen P+ arbejder målrettet med ansvarlige investeringer. Det betyder, at pensionskassen aktivt tilvælger bæredygtige investeringer og løbende arbejder for at påvirke de selskaber, der investeres i, i en mere bæredygtig retning.
En af de sektorer, P+ har særligt fokus på, er banksektoren. For ligesom pensionskassen kan spille en vigtig rolle som institutionel investor, gør det også en forskel, hvad bankerne finansierer igennem deres udlån og investeringer.
”Hvis vi skal nå Paris-aftalens målsætning om at begrænse de globale temperaturstigninger til 1,5 grader, spiller bankerne en vigtig rolle. Derfor presser vi løbende på for, at de banker, vi investerer i, skal reducere deres CO2-aftryk ved at udfase finansieringen af projekter, der ikke lever op til målene i Paris-aftalen. Samtidig opfordrer vi til, at de øger deres finansiering af klimavenlige projekter og aktiviteter for derved at accelerere den grønne omstilling”, fortæller Kirstine Lund Christiansen, chef for ansvarlige investeringer i P+.
Aktivt ejerskab over for internationale sværvægtere
Sidste år skrev P+ som det eneste danske pensionsselskab under på et positionspapir i regi af Institutional Investors Group on Climate Change (IIGCC). Her opfordrede pensionskassen sammen med 34 andre globale investorer banksektoren til at tilslutte sig en målsætning om, at de skal være CO2-neutrale senest i 2050. Det har P+ fulgt op på i år ved bl.a. at stemme for klimaansvarlige forslag på bankernes generalforsamlinger.
”I 2022 har vi blandt andet stemt for, at store internationale banker som Goldman Sachs, Morgan Stanley og Bank of Montreal skal sikre, at de ikke er med til at finansiere udvindingen af nye fossile brændstoffer, fordi det ville være uforeneligt med det internationale energiagenturs målsætning om CO2-neutralitet i 2050,” forklarer Kirstine Lund Christiansen.
Når man opgør, hvilke pensionsselskaber der mest konsekvent stemmer for klimaansvarlige forslag på bankernes generalforsamlinger, ligger P+ helt i toppen. Det bliver underbygget en ny rapport fra Ansvarlig Fremtid.
”I år har vi stemt for 14 ud af 15 ambitiøse klimaforslag på de store internationale bankers generalforsamlinger. Og hvis det ikke havde været for en teknisk fejl, ville vi have stemt for alle 15. Det er et godt eksempel på, hvordan vi ønsker at gå forrest i forhold til at være både transparente og konsistente i arbejdet med ansvarlige investeringer”, siger Kirstine Lund Christiansen.
Klima, miljø og energi

P+ runder investeringer for mere end 30 mia. kr. i helt eller delvist bæredygtige fonde
Siden 2019 har pensionskassen P+ investeret 31,5 mia. kr. i fonde, der fremmer miljømæssige og sociale karakteristika. Det fremgår af P+’s netop offentliggjorte Rapport om samfundsansvar 2022.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

P+ investerer mere end en halv mia. kr. i bæredygtig fond
Pensionskassen P+ har investeret i en nyoprettet fond, der skal forhindre et gigaton CO2 i at blive udledt til atmosfæren.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Stor interesse for bæredygtige kontorlejemål
Pensionskassen P+ har omdannet Vestas’ tidligere domicil til 22.000 kvadratmeter moderne kontorlejemål med fokus på bæredygtige løsninger og genbrugte materialer.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

P+ når klimamål tre år før tid og sætter nye ambitiøse mål
I kraft af en målrettet indsats har pensionskassen P+ allerede nået sit 2025-mål om at reducere CO2-aftrykket fra investeringsporteføljen med 30 pct. Nu hæves målsætningen derfor til 45 pct. i 2025 og suppleres med et nyt mål om 65 pct.-reduktion i 2030.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Sådan tager P+ hensyn til klima, når pensionskassen investerer medlemmernes pension
I P+'s arbejde med ansvarlige investeringer er klimaet det område, som prioriteres højest. I et nyt notat giver pensionskassen et samlet overblik over deres klimaindsats.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Stor interesse for Danmarks første svanemærkede tagboliger
Pensionskassen P+ har opført Danmarks første svanemærkede tagboliger med lavt energiforbrug, sundt indeklima og grønne omgivelser. Boligerne er skræddersyet til fremtidens boligmarked og netop fuldt udlejet.
Indhold fra partner