Partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder kan give kontrakter

Hun er en af de mest passionerede fortalere for socialøkonomiske virksomheder. På Responsible Entrepreneurs konferencen d. 26/1 er Line Barfod gæstetaler og sætter der fokus på partnerskaber mellem socialøkonomiske virksomheder og almindelige virksomheder

Line Barfod, medlem af Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst er passioneret fortaler for socialøkonomiske virksomheder.

23.11.2016

CSR.dk

Hun har skrevet ”biblen” for alle, som overvejer at etablere en socialøkonomisk virksomhed, eller som allerede er i gang og gerne vil sætte sig ind i de juridiske krav, og hendes sociale engagement som tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten var berømt hos hendes tilhængere og frygtet af hendes modstandere. I dag er Line Barfod advokat i advokatfirmaet Foldschack & Forchhammer og medlem af Regeringens Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst, og der er ingen tvivl om, at hun der bruger sin stemme til at tale de socialøkonomisk virksomheders sag.

Se programmet for Responsible Entrepreneurs: http://www.csr-link.dk/?page_id=1664

Fantasilater, tekstilrester og glad mad
For Line Barfod ser store perspektiver i de socialøkonomiske virksomheder, også kaldet SØV. Og det giver hun tre gode eksempler på (beskrivelse af virksomhederne sidst i artiklen, red):

”Place de Bleu gør et utroligt stort arbejde for at få flygtningekvinder ind i meningsfuldt arbejde, og det er virkeligt flot design, de laver, selv om de kun har tekstilrester fra virksomheder til deres rådighed,” fortæller Line Barfod, som også er begejstret for Grennessmindes samarbejde med kultrestauranten Noma: ”Deres koncept med fantasilater – altså spiselige blomster – rammer virkelig plet, fordi det får os til at tænke mere bredt.”

Læs mere om de tre virksomheder: http://www.placedebleu.dk/, http://www.gminde.dk/, http://www.gladmad.dk/

Det sidste af Line Barfods eksempler er Glad Mad, som sidste år sammen med ISS vandt DR’s udbud for kantinedrift, og hun tror, at partnerskabet mellem ISS og Glad Mad havde betydning for, at  ISS vandt opgaven: ”Med partnerskabet med Glad Mad kunne ISS opfylde de sociale hensyn, DR stillede krav om. Så nu er det Glad Mad, der driver den ene af caféerne i DR-Byen til stor glæde for DR’s medarbejdere, mens ISS står for den øvrige kantinedrift.”

Meget at vinde
Men samarbejdet mellem SØV’er og almindelige virksomheder er for Line Barfod meget mere end at vinde kontrakter og lave nye, spændende produkter. Den store dagsorden handler om forandring, og her er det den lille, der lærer den store.

”Jeg håber, de almindelige virksomheder vil lade sig inspirere af de socialøkonomiske virksomheder, så vi får et langt mere rummeligt arbejdsmarked,” siger hun og peger på, at mange almindelige virksomheder kan skyde genvej til at leve op til kundekrav om større samfundsansvar ved at gå i partnerskab med en SØV: ”De socialøkonomiske virksomheder har en dobbeltrolle i forhold til de almindelige: på den ene side er de leverandører til de almindelige virksomheder, på den anden side er de med til at udvikle dem gennem partnerskaberne.”

Det kniber dog stadig for de to typer virksomheder at finde sammen i partnerskaber, og det tilskriver Line Barfod blandt andet manglende kendskab til hinanden, og særligt for de almindelige virksomheders vedkommende de muligheder, SØV’erne har at byde på. Samtidigt er det en barriere, at mange af de socialøkonomiske virksomheder er små, oplyser hun: ”Det kan være svært for de socialøkonomiske virksomheder at levere i den rette mængde, eksempelvis hvis et supermarked ønsker at lave en aftale med dem.”

Meget mere end et produkt
Store kontrakter kan på den anden side udgøre en for stor fristelse for SØV’erne, som kan komme til at binde sig til mere, end de kan overholde. Derfor er det afgørende, at begge parter er knivskarpe på den præcise mængde og leveringstider, og at aftalerne er realistiske.

”Almindelige virksomheder skal være meget opmærksomme på, at de socialøkonomiske virksomheder leverer mere end et produkt til dem,” advarer Line Barfod og fortsætter: ”En aftale må ikke binde den socialøkonomiske virksomhed så hårdt op på produktion, at den glemmer det, der er dens egentlige formål, nemlig omsorgen for de udsatte. Derfor skal begge parter forholde sig dybt professionelt til det produkt, der skal leveres, og rammerne skal være trygge for den socialøkonomiske virksomhed.”

Line Barfod ser tydelige tegn på, at SØV’erne er på fremmarch, og hun er ikke i tvivl om, at de på deres vej vil føre til forandringer også på det socialpolitiske område og miljøområdet. Der er dog stadig et stykke at gå, før vi når dertil, forudser hun: ”Vi skal i højere grad have de socialøkonomiske virksomheder på banen – også i de generelle samfundsdebatter og i alle kommuner. Og så skal vi have langt større respekt for håndens arbejde.”

Gæstetaler, stærke cases og breakout sessioner
Line Barfod er sammen Helle Linnet, Social- og Arbejdsmarkedsdirektør i Vordingborg Kommune og landsformand for Socialchefforeningen, gæstetaler på Responsible Entrepreneurs, som desuden bringer stærke cases på partnerskaber mellem almindelige og socialøkonomiske virksomheder og breakout sessioner, hvor deltagerne kan hente meget mere inspiration og indsigt.

På konferencen kan du møde og høre:

Robert Olsen, forstander, Kofoeds Skole
Jon Kiellberg, direktør, Re cph
Helle Linnet, Social- og Arbejdsmarkedsdirektør, Vordingborg Kommune, og landsformand, Socialchefforeningen
Jesper Oldenburg, Vice President, TDC
Asta Zacho, HR specialist, IKEA
Hans Christian Nielsen, Head of Division, People and Administration, Roskilde Festival
Hanne Danielsen, adm. dir., Grennessminde
Charlotte Kragh, afdelingsleder, Kaffe Fair
Mirka Mozer, direktør, Send Flere Krydderier
Line Barfod, Advokat, Advokaterne Foldschack & Forchhammer, og medlem af Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst

Bag breakout sessionerne står I Tråd Med Verden, Kooperationen, Matematikcenter og Specialisterne. Her vil der ligeledes være masser af gode cases på værdiskabende partnerskaber mellem ordinære virksomheder og SØV’er.

Læs mere og tilmeld på http://www.csr-link.dk/?page_id=1664

Mere om de tre socialøkonomiske virksomheder
Place de Bleu udfører socialt arbejde på Nørrebro og i Nordvest for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Målgruppen er etniske minoritetskvinder, som i vid udstrækning taler dårligt dansk, er uden arbejdsmarkedserfaring og ofte fysisk og psykisk dårlige, at de kun kan arbejde 10-15 timer om ugen. Gennem Place de Bleu får kvinderne konkrete muligheder for beskæftigelse og opkvalificering ved at producere eksklusive designprodukter med udgangspunkt i deres egen kultur.

Grennesminde i Taastrup er et bo- arbejds- og uddannelsessted for unge med særlige behov mellem 16 og 30 år. Men opgaven vendes på hovedet. For de unge har nemlig masser af potentiale, så det handler i højere grad om at finde og udvikle samfundets potentiale for at arbejde sammen med – og dermed inkludere – de unge. Det er håndens arbejde, som kvalificerer den unge til at komme i praktik og måske få arbejde i en virksomhed.

Glad Mad, også i Nordvest, er en socialøkonomisk virksomhed, som leverer sund, lækker, hjemmelavet mad på markedsvilkår. Staben udgøres af medarbejdere, som består af både professionelle kokke og assistenter med og uden handicap. Målet er at inkludere flest muligt med handicap i virksomhederne, så de kan finde en plads i det store fællesskab.

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

29.10.2026CSR.dk

Opgøret med dansk dyreproduktion er nået til kyllingerne

05.10.2026CSR.dk

Datacentre: Amazon lover over 1 mia. dollar til lokalsamfund

CSR.dk

Dyrevelfærd til grænsen: Danish Crown-sag viser vigtigheden i at tænke hele værdikæden med

Ahlsells interne transport er helt elektrisk

CSR.dk

CSR.dk

TotalEnergies politianmeldt for oliespild og kemikalieudledninger i Nordsøen

Dansk Erhverv

Sponseret

Nye retningslinjer giver virksomheder klarere rammer for reglerne om forbud mod tvangsarbejde – her er 4 ting, du skal vide som virksomhed

CSR.dk

Fakturafabrikker rammer kunder hos transportvirksomheder

CSR.dk

Stop farlige produkter før forbrugerne køber dem!

Dansk Mode & Textil

Sponseret

Forbrugerombudsmanden fanger to tekstilvirksomheder i greenwashing

CSR.dk

To af Danmarks største fonde går ind i nye udviklingspartnerskaber

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
TANIA ELLIS - The Social Business Company
Konference
Miniconference: Ethical AI & Digital Sustainability

How can businesses create digital value and impact – responsibly and sustainably?

Dato

22.05.2026

Tid

09:00

Sted

Etisk Handel Danmark (Overgaden Oven Vandet 10, 1415 København K)

Folkekirkens Nødhjælp
Event
Foredrag i Esjberg: Nødhjælp i en verden i forandring

Med udgangspunkt i sin nye bog 'Idealer i en kynisk' tid inviterer generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær til et foredrag om en verden i opbrud.

Dato

27.10.2026

Tid

19:00

Sted

Treenighedskirken, Grådybet 23 6700, Esbjerg

Bureau Veritas
Kursus
Opbygning af HACCP-systemer

På kurset i opbygning af HACCP-systemer får du - med udgangspunkt i en konkret proces - en grundig introduktion til de 12 HACCP-trin og 7 HACCP-principper samt forskellige værktøjer, du med fordel kan anvende til udarbejdelse af din virksomheds HACCP-system.

Dato

04.11.2026

Sted

Vejle

Bureau Veritas
Kursus
ISO 9001:2026 – bliv klar til den nye kvalitetsledelsesstandard

En ny version af ISO 9001 er på vej og forventes lancereret i september 2026. Denne revision sætter fokus på at sikre, at kvalitetsledelsessystemer fortsat er relevante i en tid med øget digitalisering, bæredygtighedsforventninger og globale forsyningskæder.

Dato

04.11.2026

Sted

Kgs Lyngby

Bureau Veritas
Kursus
Leverandørstyring

2 dages intensivt kursus i at planlægge, gennemføre og følge op på leverandøraudits.

Dato

04.11.2026

Sted

Vejle

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Grundlæggende Kvalitetsledelse

Formålet med kurset er at give deltagerne et grundlæggende kendskab til kvalitetsledelsessystemer og kravene i ISO 9001 standarden.

Dato

04.11.2026

Sted

Odense