PensionDanmark vinder global investeringspris i Amsterdam
Ved IPE Real Estate Global Conference and Awards 2019 i Amsterdam i går aftes vandt PensionDanmark en af de tre prestigefyldte platinpriser.
Prisen som Real Assets and Infrastructure Investor of the Year gik således til PensionDanmark.
“Vi er stolte over at have modtaget prisen som årets investor i ejendomme og infrastruktur. PensionDanmark var det første danske pensionsselskab, der investerede direkte i infrastruktur. Siden den første investering i Nysted Havmøllepark i 2010 har vi markant øget vores investeringer i infrastruktur og har nu over 20 mia. kr. Vi har en målsætning om, at 20 pct. af formuen på over 250 mia. kr. skal være investeret i bæredygtige ejendomme og infrastruktur”, fortæller Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark.
Juryen begrunder tildelingen af prisen således: "Klar struktur, god track record, lang forhistorie og stejl læringskurve hvad angår lave eksterne omkostninger samt konkret erfaring inden for direkte investringer især i vedvarende energi."