Privatpersoners aflagte tøj lever nu videre hos udsatte patienter

Et nyt samarbejde mellem Textilia og Holbæk Sygehus skal fremadrettet være med til at sikre, at ingen patienter forlader sygehuset uden ordentligt tøj på kroppen.

Foto: Holbæk Sygehus

På vaskeriet i Roskilde bliver der hver dag vasket massevis af tøj for visiterede privatpersoner, der af den ene eller anden årsag ikke længere selv kan håndtere tøjvasken. Men hvad stiller man op med tøjet, hvis personen pludselig går bort eller afmelder sin vaskeservice uden at kræve tøjet tilbage?

Man giver det naturligvis til nogen, der har brug for det.

Derfor har vaskeriet i Roskilde indgået et samarbejde med Holbæk Sygehus, der fremover vil aftage alt det tøj, som de visiterede privatpersoner efterlader sig.

“Tanken var at stoppe tøjspildet ved at lade de patienter, der mangler eller ikke har mulighed for at købe tøj på grund af økonomi, sygdom eller immobilitet, få glæde af det.”

Belinda Nielsen, socialsygeplejerske på Holbæk Sygehus

En del af et større initiativ

Samarbejdet er en del af et større initiativ som Holbæk Sygehus igangsatte tidligere på året; nemlig et klædeskab til udsatte patienter. Med klædeskabet ønsker sygehuset at afhjælpe stigmatisering, når de udsatte patienter udskrives.

– Ideen opstod ved, at en af vores patienter var blevet udskrevet i engangstøj og skulle gå til forsorgshjemmet i regnvejr. Så tanken bag klædeskabet er, at alle patienter skal have mulighed for at forlade sygehuset uden at kunne blive stigmatiseret som socialt udsat (misbruger, hjemløs, psykisk syg m.m.) Alle har ret til at have almindeligt tøj på og ikke sygehus- eller engangstøj, fortæller Belinda Nielsen, der er socialsygeplejerske på Holbæk Sygehus.

Inden samarbejdet med Textilia donerede hun og kollegerne på Holbæk Sygehus derfor selv tøj til klædeskabet, men de måtte hurtigt sande, at deres egne tøjdonationer ikke slog til i forhold til det behov, de oplevede. Derfor begyndte de at tænke i andre alternativer.

– Jeg blev gjort opmærksom på, at Textilias vaskeri i Roskilde ofte står tilbage med en masse tøj, som borgerne efterlader sig, når de eksempelvis går bort. Det virkede derfor oplagt at indgå i et samarbejde. Tanken var at stoppe tøjspildet ved at lade de patienter, der mangler eller ikke har mulighed for at købe tøj på grund af økonomi, sygdom eller immobilitet, få glæde af det. Derudover var Textilia på sin måde allerede tilstede på sygehuset, fordi de står for vask af uniformer, patienttøj og linned, hvorfor det var et naturligt valg at have samarbejdet med dem, afslutter Belinda Nielsen.

Også i Textilia glæder man sig over samarbejdet. For samarbejdet afhjælper ikke alene stigmatiseringen af udsatte patienter, men sikrer altså også, at det aflagte tøj får lov til at leve videre i stedet for at samle støv eller ende i en container.

– Man kan sige, at der både er et socialt og et miljømæssigt perspektiv i samarbejdet. At vi både kan være med til at afhjælpe stigmatiseringen af udsatte borgere og samtidigt sikre, at eksisterende tekstiler bliver udnyttet maksimalt, det er jo skønt, udtaler Lene Jørgensen, der er produktionsleder på vaskeriet i Roskilde.

Foto: Textilia Roskilde

Foto: Holbæk Sygehus

04.03.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Derfor skal I vælge en professionel samarbejdspartner til vask og håndtering af jeres tekstiler

04.03.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Sinatur Hotel og Konference samarbejder med Textilia om at nedbringe hotelkædens klimaaftryk

24.01.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Vaskeri i Aalborg hjælper tidligere kriminelle ind på arbejdsmarkedet

18.01.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Textilia sætter bæredygtighed øverst på dagsordenen

20.12.2023Textilia Group A/S

Sponseret

Aalborg Universitetshospital gør op med engangsforbruget: Dropper engangstermojakker af plastik

18.12.2023Textilia Group A/S

Sponseret

Sinatur Hotel og Konference samarbejder med Textilia om at nedbringe hotelkædens klimaaftryk