Smartphone skal leve 25 år for at udligne sin miljøbelastning i produktion og bortskaffelse
Mange strategier for klima og cirkulær økonomi fokuserer ofte på de udfordringer, der findes i fremstillingsprocessen af et produkt. Brugsfasen fortjener dog i langt højere grad mere opmærksomhed, skriver Michael Søgaard Jørgensen i et blogindlæg på ing.dk.
I indlægget gennemgår han tre udenlandske analyser, der alle tre peger på at den største klimagevinst for mange produkters vedkommende findes i at forlænge produktets levetid – f.eks. ved hjælp af reparation.
I rapporten ”Coolproducts don’t cost the earth” udført af EEB (European Environmental Bureau) sammenlignes fire produkter på hhv. brugsfase og ikke-brugsfase (produktion, distribution og bortskaffelse).
• Vaskemaskine: Produktion, distribution og bortskaffelse: 25%. Brug: 75%
• Støvsuger: Produktion, distribution og bortskaffelse: 21%. Brug: 79%
• Bærbar computer: Produktion, distribution og bortskaffelse: 52%. Brug: 48%
• Smartphone: Produktion, distribution og bortskaffelse: 72%. Brug: 28%
Beregninger i samme rapport konkluderer, at f.eks. en vaskemaskine skal leve i 17 år og en smartphone i 25 år for at gøre det op for den klimabelastning, der opstår i forbindelse med produktion, distribution og bortskaffelse.
Det vil derfor i langt de fleste tilfælde give mest mening, at reparere et produkt fremfor at udskifte det.
De to andre undersøgelser fra hhv. WRAP 8(010) og Öko Institut (2018) konkluderer begge, at kun for maskiner med de dårligste miljømærkninger, kan det klimamæssigt betale sig at udskifte fremfor at reparere.
Læs også: Grønt og ansvarligt indkøb og levetidsforlængelse af IT
I anden del af blog-indlægget analyserer Michael Søgaard Jørgensen Regeringens Klimaprogram 2020 og holder den op imod den viden, der er kommet ud af de tre undersøgelser.
I Klimarapporten står bl.a. følgende:
”Nedbringelse af Danmarks drivhusgasudledninger indebærer hovedsageligt teknologiske investeringer og omstilling af vores transport-, fødevare- og energisystemer. En meget stor del af indsatsen er derfor fokuseret på produktionen i Danmark. Klimavenlig adfærd kan imidlertid også bidrage til den grønne omstilling og understøtte reelle reduktioner bl.a. ved at modne markedet for grønne løsninger og øge efterspørgslen efter varer og services med lavere klimaaftryk.”
Michael Søgaard Jørgensen pointerer i sit indlæg at Klimaprogrammet ikke kobler den såkaldte ’klimavenlige adfærd’ med brugsfasen, og derfor ikke har øje for den store miljøgevinst, der ligger i levetidsforlængelsen.
”De tre udenlandske undersøgelser viser, at det er vigtigere at udvikle bedre og billigere reparationsmuligheder end at tilskynde forbrugere og virksomheder til at udskifte produkter, selvom nye produkter er mere energieffektive.
Sammenlignes analysen af vigtigheden af produktlevetid for klimabelastning med fokusset på produktlevetid i Regeringens Klimaprogram er det tydeligt, at der er behov for at samspillet mellem innovation, produktlevetid, forbrug og klima får større fokus i det videre arbejde med Klimaprogrammet”, afslutter Michael Søgaard Jørgensen.
