Sociale opfindelser på den danske dagsorden

Social+ er sat i verden for at hjælpe sociale opfindere fra idé til social innovation, og har nu iværksat et nyt nordisk netværk SIX Nordic. Den 18. og 19. marts afholdes første event i København for nordiske sociale innovatører.

Billede fra Social+ .

Social innovation er en vigtig nøgle til udvikling af løsninger på mange af de sociale samfundsproblemer vi står overfor i disse år.

Danmark har bestemt meget at byde på, når det gælder social ansvarlighed og bæredygtighed, især på miljøet har vi været frontløbere. Men for mange, er social innovation et forholdsvis nyt fænomen, og det har betydet af Danmark har haft et meget beskedent antal sociale opfindelser – og dermed gået glip af et kæmpe potentiale.

Gratis rådgivning fra Social+

I 2009/2010 satte VELUX Fonden med projektet ”sociale opfindelser” dog for alvor social innovation på dagsordenen i Danmark. Rapporten viste bl.a. at infrastrukturen og opfindelsesprocessen for de sociale opfindelser var et fuldstændig overset element i Danmark, hvilket resulterede i at opfindere ikke fik den nødvendige støtte til at gøre deres idéer til virkelighed.

Som opfølgning på rapporten blev Social+ etableret.- en platform, der yder gratis rådgivning, værktøjer mm. til sociale opfindere i udviklingsfaserne af deres idé, så den kan skabe varig social forandring i samfundet og bane veje for mere social innovation.

Samtidig har Social+ også lagt vægt på at være et sted hvor viden og erfaringer indsamles, deles og videreformidles, og hvor innovative folk bringes sammen på tværs af tværs sektor- og faggrænser. I år har Social+ taget initiativ til gøre mangfoldigheden endnu større ved at udvide med et nordisk netværk for sociale innovatører.

”Der er behov for nye aktører i den sociale innovation. Uanset om man er offentlig ansat eller en helt almindelig borger, kan det være svært at komme frem med sine idéer. Vi hjælper med at realisere gode ideer til, hvordan vi kan gøre tingene anderledes og bedre - og vi tror på, at der er god synergi at hente ved at dele idéer og erfaringer med vores nordiske innovatørkolleger,” siger leder af Social+, Andreas Hjorth Frederiksen. 

Social+ har også sammensat et advisory board der består af personer fra vidt forskellige sektorer, og med forskellige kompetencer og ekspertise. I advisory boardet sidder bl.a. Anders Lynge Madsen, direktør i Social- og Integrationsministeriet, Nille Juul Sørensen, direktør for Dansk Design Center, Susanne Larsen, præsident for Dansk Røde Kors, samt Tania Ellis, forfatter og direktør for The Social Business Company.

"Sammensætningen af Social+ advisory board afspejler diversiteten blandt de danske sociale opfindere, som tæller alt lige fra offentligt ansatte og frivillige til direktører eller bare helt almindelige danskere med en god idé. Med det nye nordiske netværk håber vi på at diversiteten bliver endnu større - og idéerne endnu flere og endnu bedre." supplerer Tania Ellis.  

Læs mere om Social+'på www.socialeopfindelser.dk

Læs mere om den nordiske event for sociale innovatører 18. & 19. marts her.

13.09.2023TANIA ELLIS – The Social Business Company

Sponseret

Ny virksomhed matcher virksomheder med erfarne bæredygtighedskonsulenter

07.06.2023TANIA ELLIS – The Social Business Company

Sponseret

6 veje til det bæredygtige forbrugerhjerte

31.05.2023TANIA ELLIS – The Social Business Company

Sponseret

Uddannelse med certificering i Sustainable Business & Change Management

31.05.2023TANIA ELLIS – The Social Business Company

Sponseret

Min ESG læringsrejse

11.04.2023TANIA ELLIS – The Social Business Company

Sponseret

Min ESG-rejse fra A-Z

24.01.2023TANIA ELLIS – The Social Business Company

Sponseret

Grøn logistik kræver data og tætte værdikædealliancer