Solenergi som en energiløsning inden for logistik

Inden for logistik er der behov for at udvikle flere bæredygtige løsninger, og en af dem, hvor udviklingen går hurtigt, er elektricitet.

Aktuelt er to batteriløsninger dominerende inden for materialehåndtering: blysyre- og lithium-ion-batterier. Og en alternativ energikilde til opladning af lithium-ion-batterier udvikles også hurtigt: solenergi.

Nye teknologier i forbindelse med lithium-ion
Teknologier i forbindelse med lithium-ion udvikles hurtigt: med nye kemikalier og intelligent software kan batterimoduler fremstilles, så man undgår at udstyre gaffeltruck med en stor batteripakke. Denne fleksibilitet giver en række nye muligheder. Maskiner kan designes anderledes, så de bliver lettere, mindre og mere energi-effektive.

Når vi ser på levetiden for modulariserede batteriløsninger, kan vi konstatere forskellige faser:

  • Første fase: batteriet fremstilles og indbygges i en elektrisk gaffeltruck
  • Anden fase: da batteriets levetid er længere end gaffeltruckens takket være det optimerede batterisystem, kan der laves et nyt system på basis af batterikomponenterne
  • Tredje fase: akkumulering
  • Fjerde fase: værdifulde metaller og andre af batteriets komponenter genbruges

Akkumulering
En begrænsning, der kan forekomme ved arbejde med eldrevne køretøjer, er når truckflåden består af et stort antal maskiner, men der samtidig kun kan leveres en begrænset mængde elektricitet til bygningen. Da lithium-ion drevne truck kan lynoplades (regelmæssig opladning af en mindre mængde elektricitet uden at batteriet aflades), skal elkapaciteten afbalanceres og være tilgængelig i alle arbejdsskift.

En løsning på dette er akkumulering: når der akkumuleres elektricitet kan spidsbelastninger udjævnes, og kunderne kan købe elektricitet på tidspunkter, hvor den er billigere (f.eks. om natten), eller bruge solenergi.

Læs også artiklen: Alt om opladning og sikkerhed af lithium-ion-batterier i truck

Solceller på taget
Hvorfor solceller på taget? Ganske enkelt: solenergi er miljøvenlig, og elregningen bliver mindre. Solenergi er ved et vendepunkt. Ifølge World Energy Outlook 2019 (Det Internationale Energiagentur) udgør solenergi mere end 40% af den installerede elkapacitet globalt set over de seneste to år, med en elpris under markedsprisen i de fleste lande.

Virksomheder installerer solceller på taget for at sikre billigere elektricitet og for at spare penge fra dag et, og endvidere sikrer man sig mod risikoen for prisudsving set over længere tid. Fastlæggelse af elprisen på et forudsigeligt niveau over længere tid i et stadig mere volatilt marked er blevet et mere attraktivt alternativ.

En anden årsag til, at solenergi er blevet interessant for virksomhederne, er skiftet i markedet i en stadig mere klimafokuseret verden. Virksomheder ønsker at gå foran, at udvise samfundssind og at vise førerskab inden for miljø, hvilket fremmer bæredygtighed og ønsket om at opnå nul-emission. I stedet for blot at købe grøn elektricitet fra nettet ønsker virksomhederne at tage det næste skridt og opnå en mere direkte form for bæredygtighed ved at producere egen grøn energi som et supplement.

Akkumulering er et centralt punkt
Den største ulempe ved solenergi er, at hvis man ikke kan akkumulere elektriciteten, er tilgængeligheden begrænset til dagtimerne, når solen skinner. Når der anvendes akkumulering, behøver produktionen og forbruget af solenergi dog ikke længere at foregå samtidigt. Derved kan størrelsen på solenergi-installationen maksimeres og dække en større andel af det samlede energiforbrug på stedet, hvilket giver maksimal besparelse og en skarpere grøn profil.

Læs også artiklen: Sådan får du truckbatterier til at holde længst muligt

Markedet for solenergi
I Europa oplevede markedet for solenergi en stigning på mere end 100% sidste år, og det ser ikke ud til at stoppe foreløbigt.

Ud over det øgede fokus på bæredygtighed er en vigtig årsag til denne udvikling selvfølgelig, at solenergi bliver stadig mere konkurrencedygtigt. På bare ti år er prisen på solcellepaneler faldet med 90% (kilde: Lazard). Et forbedret og fuldt standardiseret systemdesign kombineret med digitalt styret drift og vedligeholdelse støtter konkurrencedygtighed og markedsudvikling yderligere.

En anden årsag til den kraftige vækst på det europæiske marked for solenergi har været solar-as-a-service modellen kaldet PPA (“Power Purchase Agreement”). Denne forretningsmodel giver virksomheder fordele, når de skifter til solenergi, uden besvær, risici eller behovet for at binde egenkapitalen. I en PPA-model finansierer, opfører og driver leverandøren solenergi-systemet, og kunden køber den producerede elektricitet, typisk over en periode på 10-25 år. Solenergi-systemet kan enten installeres på taget af kundens bygning eller på et fjernere liggende sted (en solcellepark). Dette medfører et længere samarbejde, som giver kundeværdi i fremtiden for leverandøren, og som til gengæld giver kunden en værditilvækst gennem en kendt og stabil energiforsyning i de kommende år.

Så hvordan ser fremtiden ud inden for dette område? Med fleksibiliteten når det gælder akkumulering, og med datakraften inden for maskinlæring er det næste skridt på dette marked at implementere as-a-service-modellen fuldt ud og således blive i stand til at garantere en bundlinjeeffekt i form af besparelser for kunden. Data findes allerede, og det arbejde, der skal gøres, er at tilføje dataanalyse og digitale værktøjer, så der kan optimeres, og så kundernes besparelser kan estimeres. Vi er der ikke helt endnu, men når det sker, vil det ændre energimarkedet positivt og fremme udviklingen hen imod nul-emission.

Få mere at vide om fordelene ved lithium-ion batterier her. 

25.03.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

19.03.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Toyota Material Handling Europe følger EU's ESRS forud for sin tid i ny bæredygtighedsrapport

21.02.2023Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Toyota Material Handling støtter de olympiske og paralympiske lege Paris 2024 som officiel partner for materialehåndtering

02.02.2023Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Lær Li-ion at kende, før du falder pladask for energiformen

02.02.2023Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Vælg gaffeltrucks med det bedst egnede drivmiddel

01.02.2023Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Automatisering frigiver arbejdskraft og øger produktiviteten