Stærkt samarbejde skal profilere Danmarks grønne fødevareløsninger internationalt

Den 20. september kickstarter Food & Bio Cluster Denmark og Food Nation et fælles forløb med fokus på hvordan din virksomhed kan imødekomme både den eksisterende og den fremtidige markedsefterspørgsel inden for bæredygtighed.

Den danske fødevare- og bioressourceklynge skal være globalt konkurrencedygtig og anerkendt som verdensførende inden for innovation og bæredygtighed i hele værdikæden. Food & Bio Cluster Denmark og Food Nation er derfor to centrale organisationer for danske landbrugs- og fødevarevirksomheder med internationale ambitioner. Den 20. september kickstarter de to organisationer et fælles forløb med fokus på hvordan din virksomhed kan imødekomme både den eksisterende og den fremtidige markedsefterspørgsel inden for bæredygtighed.

Food & Bio Cluster Denmark driver innovation og forretningsudvikling på tværs af hele værdikæden inden for fødevare- og bioressourcer mens Food Nation profilerer Danmarks bæredygtige fødevareløsninger, produkter og teknologier internationalt.

Vores fødevaresystem opererer i dag i globale værdikæder og det er derfor helt centralt at fastholde og udbygge Danmarks position som verdensledende fødevarenation. Netop derfor er branding af styrkepositioner vigtig for øget vækst og eksport af innovative, bæredygtige løsninger.

Innovation på tværs af hele værdikæden

Food & Bio Cluster Denmark er Danmarks nationale superklynge inden for fødevarer og bioressourcer der hjælper medlemmer med forretningsudvikling, innovation og finansiering til vækst.

"Vi er centrum for iværksætteri, innovation, netværk og forretningsudvikling og driver videnbaseret innovation og -samarbejde på tværs af hele værdikæden – både nationalt og internationalt”, siger Lars Visbech Sørensen, CEO i Food & Bio Cluster Denmark.

“Vi er den direkte indgang for danske og internationale virksomheder og videninstitutioner, og driver aktuelt mere end 40 samarbejds- og innovationsprojekter med flere end 400 danske og internationale samarbejdspartnere. Som medlem af Food & Bio Cluster Denmark bliver man en del af et unikt netværk inden for fødevarer og bioressourcer, og man får adgang til matchmaking og en lang række andre relevante inspirationsevents”.

Profilering der styrker dansk eksport

Food Nation er Danmarks brandingkonsortium for landbrugs- og fødevareklyngen og bidrager til øget eksport af produkter og løsninger ved at skabe opmærksomhed om Danmark som frontløber inden for innovativ, bæredygtig og effektiv landbrugs- og fødevareproduktion. Food Nation er gateway for internationale interessenter der ønsker information om hvordan vi i Danmark arbejder med bæredygtige produkter, løsninger og internationalt samarbejde.

“Food Nation bringer fødevareklyngen sammen om styrker og ambitioner for fødevareproduktion i verdensklasse. Profileringen af løsninger og produkter sker bl.a. via Visitor Centres i København og Aarhus, hvor vi tager imod internationale delegationer, på eksportfremstød og internationale messer samt via vores digitale kanaler. Vi er et offentligt-privat partnerskab og arbejder non-profit på vegne af hele den danske landbrugs- og fødevaresektor”, siger Lise Walbom, CEO i Food Nation.

”Food Nation dokumenterer blandt andet fødevareklyngens styrkepositioner via white papers, og vi har samlet en unik brandingplatform for hele fødevareklyngen hvor materialer kan downloades gratis via Food Nations toolbox på hjemmesiden. Derudover udvikler vi cases og brandingmateriale der bliver eksponeret via digitale kanaler. Det er også muligt at deltage i events og webinars og anvende Visitor Centre i Aarhus eller København til møder.”

Fælles fokus på bæredygtighed

Food & Bio Cluster Denmark og Food Nation har et tæt samarbejde om forskellige aktiviteter, der har til formål at fastholde og styrke den danske fødevareklynges position som verdensførende, og fremme den internationale synlighed omkring Danmarks kompetencer, produkter og løsninger indenfor landbrugs- og fødevareproduktion.

Vær med, når de to organisationer i fællesskab sætter fokus på Danmarks styrkeposition inden for bæredygtighed til et internationaliseringsforløb.

Forløbet kickstartes mandag den 20. september kl. 12-16 i Agro Food Park i Skejby.

Her vil du få svar på, hvordan din virksomhed kan drage fordel af den danske styrkeposition inden for bæredygtighed – både når det gælder salg, marketing og innovation.

Du vil også blive præsenteret for de tendenser, der tegner sig på det internationale marked for landbrug og fødevarer, og få inspiration til, hvordan din virksomhed kan imødekomme både den eksisterende og den fremtidige markedsefterspørgsel inden for bæredygtighed.

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her.

——————

Hvis du vil vide mere

Læs mere om de to organisationer på foodbiocluster.dk og foodnationdenmark.com

Om Food & Bio Cluster Denmark

Food & Bio Cluster Denmark er Danmarks nationale superklynge inden for fødevarer og bioressourcer. Superklyngen er centrum for iværksætteri, innovation, netværk, forretningsudvikling og videndeling, og driver derigennem videnbaseret innovation og -samarbejde på tværs af hele værdikæden, i Danmarks såvel som internationalt. Food & Bio Cluster Denmark har ca. 280 medlemmer, herunder innovative iværksættere, et stort antal SMV’ere, globale brands som Arla Foods, Danish Crown, Nestlé, Royal Greenland, Sæby Fiskeindustri og Chr. Hansen, og en lang række vidensinstitutioner som universiteterne i København, Aarhus og Aalborg, RUC og DTU.

Kontakt: Lars Visbech Sørensen, CEO i Food & Bio Cluster Denmark, lvs@foodbiocluster.dk

Om Food Nation

Food Nations formål er at synliggøre danske fødevare- og landbrugsprodukter og løsninger internationalt og dermed øge eksporten. Food Nation har eksisteret siden 2017, hvor det offentligt-private partnerskab blev etableret med stærk opbakning fra både det private og offentlige. Partnere er Udenrigsministeriet, Erhvervsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri, NNF, Arla Foods, Chr. Hansen, Danish Crown, Novozymes, Carlsberg, DLF, DLG, Royal Greenland og GEA.

Kontakt: Lise Walbom, CEO i Food Nation, liwa@foodnationdenmark.dk

02.05.2023Food Nation

Sponseret

Denmark invests over EUR 90 million in fund for development of plant-based foods

09.02.2023Food Nation

Sponseret

Danish grass variety wins prestigious award

01.02.2023Food Nation

Sponseret

Northern Europe’s largest production of green proteins has opened

25.01.2023Food Nation

Sponseret

Big data empowers Arla farmers to decarbonise dairy at a faster pace

18.01.2023Food Nation

Sponseret

New project develops innovative ingredients with anti-inflammatory properties

11.01.2023Food Nation

Sponseret

Denmark to spearhead global battle against food waste