Stor interesse for Danmarks første svanemærkede tagboliger

Pensionskassen P+ har opført Danmarks første svanemærkede tagboliger med lavt energiforbrug, sundt indeklima og grønne omgivelser. Boligerne er skræddersyet til fremtidens boligmarked og netop fuldt udlejet.

I 2019 besluttede pensionskassen P+ at omdanne en række gamle loftsrum i bebyggelsen Dalhusene til 36 svanemærkede tagboliger med udsigt over Vanløse. Hensigten var at imødekomme den store efterspørgsel på boliger i storbyen ved at skabe flere attraktive lejemål. Samtidig var opførslen af tagboligerne en anledning til en renovering af hele bebyggelsen, der kunne løfte Dalhusene i en mere energivenlig og bæredygtig retning. I dag er projektet i mål og samtlige boliger er netop udlejet.

”Etablering af tagboligerne og den sideløbende renovering af bebyggelsen har været en omfattende proces, hvor beboerne har måtte leve med støj og støv i lang tid. I P+ er vi derfor glade for, at vi nu er i mål, så de nye lejere af tagboligerne og de eksisterende beboere i Dalhusene kan få glæde af projektets mange nye tiltag ude og inde” siger Senior Asset Manager i P+, Lars Blaabjerg Christensen.

Fremtidssikrede boliger
Svanemærkningen af de nye tagboliger betyder, at energiforbruget er lavt, at både byggematerialer og kemiske produkter lever op til skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer, og at byggeaffaldet for projektet er blevet sorteret og sendt til recirkulering.

Sideløbende med opførslen af de nye tagboliger i Dalhusene er der desuden blevet etableret nye udearealer omkring bebyggelsen i overensstemmelse med Svanemærkets krav om, at der skal være fokus på biodiversiteten. Der er således blevet anlagt grønne gårdmiljøer, blomsterenge og naturlige habitater for fugle- og insektlivet, hvilket alt sammen gør udearealerne mere attraktive for både beboere og naturen.

”Vi oplever i stigende grad, at boligmarkedet bevæger sig mod ejendomme, der både er opført i sunde materialer og er sunde at opholde sig i og omkring. Ved at bruge Svanemærket som udgangspunkt for tagboligerne og renoveringen af Dalhusene har vi skabt en række fremtidssikrede boliger, hvor klimabevidste lejere kan leve et sundt liv i grønne og bæredygtige omgivelser,” siger Lars Blaabjerg Christensen.

Energiforbrug reduceret
Renoveringsprocessen og de nye tagboliger har desuden reduceret Dalhusenes energiforbrug i en grad, så P+ forventer at hele bebyggelsen løftes en energiklasse fra C til B. Og det gør en forskel for både beboere og belastning af klimaet.

”Tagboligerne gav os mulighed for at efterisolere bebyggelsens lofter, ligesom renoveringen af kældrene blandt andet betyder, at vi er sluppet af med kuldebroerne i stueetagen. Som resultat er energispildet minimeret og varmeforbruget faldet markant i hele bebyggelsen. Beboerne har således i dag et energiforbrug, der er mellem 10 og 15 pct. lavere end tidligere, og det kan mærkes på varmeregningerne,” siger Lars Blaabjerg Christensen.

Interesse for svanemærket byggeri
Som bygherre på Danmarks første svanemærkede tagboliger har P+ allerede oplevet en del interesse for, hvordan projektet kan være med til at understøtte byggesektorens bevægelse mod mere klimavenligt byggeri. Tagboligerne og renoveringen af Dalhusene er således blandt andet blevet præsenteret for Indenrigs- og Boligministeriet samt Rådet for Grøn Omstilling.

”I dag ved vi, at det som oftest bedre kan betale sig for både miljøet og pengepungen at renovere fremfor at rive ned og bygge nyt. Med Dalhusene har vi tænkt energioptimering ind fra starten, og det er dejligt, hvis projektet kan inspirere andre til at se perspektiverne i klimavenlige renoveringer. Og vi fortsætter naturligvis selv med at fremtidssikre vores ejendomme gennem klimabevidste tiltag,” siger Lars Blaabjerg Christensen.

29.02.2024P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

P+ styrker indsatsen for biodiversitet

13.12.2023P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

Ny investering sætter strøm til den grønne omstilling

30.10.2023P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

P+ har sagt farvel til alle store olie- og gasselskaber

21.08.2023P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

P+ investerer i lån til vedvarende energiprojekter

04.07.2023P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

P+ investerer knap en mia. i udvikling af næste generation af grønne energiselskaber

24.03.2023P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

P+ runder investeringer for mere end 30 mia. kr. i helt eller delvist bæredygtige fonde