Storbank sætter nye standarder for finanssektoren

Nordea påtager sig et socialt ansvar og dropper spekulationsgevinster på basale fødevarer. Næsten en milliard mennesker har ikke nok mad, og i Vestafrika banker endnu en sultkatastrofe på døren. Verdensbanken og FN har i flere år argumenterede for, at en af grundene til de skyhøje priser på fødevare er bankernes fødevarespekulationer. Nordea besluttede i marts, at banken ikke længere vil spekulere i fødevarer, da de ikke længere kan afvise, at den type af finansielle produkter biddrager til fattigdom og sult.

Nordea har tidligere været kritiserede af flere udviklingsorganisationer, senest af DanWatch og TÆNK, for deres spekulationer i verdensmarkedspriserne for hvede og majs i 2013. Det tog de i marts konsekvensen af og håber, at de som Europæisk storspiller kan være med til at sætte en standard for finanssektoren.

Satser på ansvarlige investeringer
Direktør for ansvarlige investeringer i Nordea Klaus Fridorf, understreger, at Nordea nu udelukkende vil tilbyde investering, som de kan stå inden for er ansvarlige.

“Vores beslutning er baseret på en række internationale analyser, der påviser en sammenhæng mellem øget spekulation på de finansielle markeder og rekordhøje fødevarepriser,” siger Klaus Fridorf og understreger:  

”Selv om de finansielle produkter er helt legitime, er det bekymrende, hvis vores aktiviteter er med til indirekte at påvirke levevilkårene for udsatte grupper negativt. Fakta er, at fødevarepriserne de senere år er steget til historiske højder og forværrer dermed verdens problemer med hungersnød og fattigdom,” siger Klaus Fridorf.

Fødevareinvesteringer handler ikke om at købe og opbevare tonsvis af hvede og majs. Investeringerne kan betragtes som finansielle væddemål, da levering og afregning først sker, når der er gået et halvt år eller mere. Jo mere fødevarerne stiger i pris, jo større er gevinsten. Det burde umiddelbart ikke påvirke prisen, fordi den i sidste ende bestemmes af udbud og efterspørgsel, men lige netop på dette finansielle marked kan man sige, at kampens spillere er deltager i væddemålene, og netop derfor påvirker det priserne.

Nordea skal vise vejen
Laust Leth Gregersen fra Concord, der er et netværk for udviklingsorganisationer, forklarer, at handelen  er steget markant de seneste år, og at de største danske banker, med Nordea som eneste undtagelse, spekulerer i fødevarer ­– også kaldet strukturerede obligationer. Han støtter Nordeas gode initiativ, og han håber, at de øvrige danske banker vil følge Nordeas gode eksempel.

”I dag sidder spekulanter på omkring 60 procent af hvedemarkedet imod 12 procent i 1996. Spekulationen er en medvirkende faktor i de rekordhøje fødevarepriser, som verden har oplevet. Når prisen på et kilo majs eller hvedemel inden for få måneder stiger til en dagløn, som vi har set det over de seneste år, så går det ganske enkelt ud over de mennesker, der allerede er hårdt ramt,” forklarer Laust Leth Gregersen.

Kræver regulering
Programkoordinator Rolf Hernø fra hjælpeorganisationen Care mener, at en løsning ligger ligefor. Han er yderst tilfreds med, at Nordea har droppet investeringer i strukturerede obligationer, men understreger, at der er behov for, at vi med lov regulerer området.   

”Hvert eneste år ser vi i Care, hvordan folk dør af sult, selvom en helt oplagt nøgle til at forbedre situationen ligger lige for øjnene af os. Vi skal stoppe den ukontrollerede spekulation i fødevarer. USA har gjort det. Nu må vi følge trop med regulering,” siger Rolf Hernø.

I Danske Bank og Jyske Bank er cirka en milliard kroner stadig investeret i strukturerede obligationer.