Sværvægter i branchen tror ikke på investorers engagementstrategier

”De professionelle investorer siger, at de investerer ansvarligt. Men hvis du bare hyrer nogen til at tage en snak med selskaberne hvert halve år og i øvrigt beholder aktierne, uanset om de ændrer opførsel eller ej, svarer det til at melde sig ind i fitnesscenteret uden at træde op på maskinerne.”

Sådan siger Robert Rubinstein til Finans.dk. Han er direktør for TBLI Group, der i 19 år har forsøgt at få investorer til at investere ansvarligt ud fra principperne om ESG, hvor miljø, sociale forhold og virksomhedsledelse spiller en afgørende rolle i investeringsprocessen.

Også i Danmark
Robert Rubinstein talte i sidste uge på CSR Links konference om ansvarlige investeringer. En anden taler var Anders Eldrup, formand for Jurister og Økonomers Pensionskasse, JØP, som fremhævede JØP's aktive ejerskab. Det praktiseres ved screening, som udelukker nogle typer af aktier på forhånd, dialog med problemaktier og aktivt ejerskab i form af aktiv deltagelse i generalforsamlinger, og som sidste udvej frasalg, hvis dialogen ikke giver resultater.

Anders Eldrup forklarede, at man i JØP, inden nye investeringer foretages, ser på selskabsledelse, menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og klima, samt skat og korruption. Søren Larsen, der står i spidsen for Nykredits socialt ansvarlige investeringer, havde ikke taget en tilsvarende liste med på konferencen, men talte om muligheden for at virksomheder bliver fravalgt på grund af brud på internationale forpligtelser, f.eks. Global Compact.

»Vi mener, at dialog er bedre end ingen dialog. Hvis der så sker fremskridt, er det godt, og ellers sælger vi aktierne efter en periode. Vi solgte aktier i flere selskaber sidste år af den grund. Det er en ny udfordring at være aktiv investor, og vi kan ikke garantere ikke at blive grebet i et forkert selskab, men vi arbejder på sagen,« sagde Anders Eldrup fra talerstolen.

Læs også: Selvom pengene er ansvarlige, er det stadig forretning

Sæt hårdere ind
Det er samme formel, som stort set andre ansvarlige investorer benytter. Problemet er, ifølge Robert Rubinstein, at det ikke fører til noget:  

»Du kan holde nok så mange kaffemøder med de store selskaber. Det flytter ikke noget. Rockefeller familien har i årevis forgæves forsøgt at få Exxon Mobil til at dreje produktionen over mod vedvarende energi. Aktivt ejerskab skal du bruge til at sætte pistolen for panden på dårligt kørende små og mellemstore selskaber og tvinge dem til at ændre produktionsforholdene eller dø,« siger han til Finans.dk.

Menneskerettigheder må ikke være vilkårligt
Begge investorrepræsentanter nævnte også FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv. Til spørgsmålet om hvordan de blev brugt, svarede Anders Eldrup fra JØP:

”Det er en del af vores politikker, at arbejde med retningslinjerne i forhold til vores investeringer. Når det handler om vores dialog med virksomheder er vi og nødt til at prioritere vores indsats. Vi taler om flere tusinde virksomheder, som vi har aktier i, så det er ikke praktisk ladsiggørligt.”

NGO’ernes repræsentanter på konferencen advarede i den forbindelse om ikke at lade vilkårligheden råde:

”Retningslinjerne har jo guidance på hvordan man prioriterer sin indsats, det handler om hvor alvorlig påvirkningen af stakeholdernes rettigheder er,” sagde Troels Børrild, fra Mellemfolkeligt Samvirke, som blev bakket op af Sanne Borges fra Amnesty International, der forklarede at ”…det på den måde ikke er op til den enkelte investor at prioritere, hvad de synes giver mening.”