Take back-ordninger er hjertet i cirkulært byggeri

Hvordan kommer brugte materialer i brug i nyt byggeri og anlæg? Ved at virksomheder samler dem ind. Ny rapport undersøger hvordan i byggesektoren.

Producent af gulvløsninger, Tarkett, indsamler og genbruger en række materialer. Foto: Circle House Lab..

28.04.2021

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

Jo længere vi kan bruge byggeprodukter, jo mindre træk udgør de på jordens ressourcer.  Og hvis de ikke længere kan bruges som de er, er det næstbedste, at de kan genanvendes til andre formål og på den måde erstatte produktionen af nye produkter.

Hvis sidstnævnte skal kunne lade sig gøre, er der nødt til at være systemer, der sørger for at holde materialerne i brug. Et af de første led i et sådant system er take back-ordninger, hvor producenter hjemtager enten egne eller andres produkter for at anvende dem i nye. Take back-ordninger er på mange måder kernen i den cirkulære omstilling.

Virksomhedspartnerskabet Circle House Lab, hvor 120 virksomheder fra den danske byggebranche afsøger cirkulære løsninger, har derfor undersøgt, hvor langt virksomhederne i byggebranchen er kommet med at udvikle gode take back-modeller og hvordan modellerne ser ud. Undersøgelsen er netop udkommet i et såkaldt Green Paper.

Stort behov, umodne svar
Undersøgelsens hovedkonklusion er, at der pågår mange eksperimenter i byggebranchen, og mange aktører er på vej med gode modeller, understøttet af kommende lovgivning om udvidet produktansvar og bæredygtigt byggeri.

Tal på byggebranchens materialer og affald

  • Branchen genererer 374 mio. tons bygge- og nedrivningsaffald om året i EU, hvilket er den største afaldsstrøm målt på masse.
  • Det gennemsnitlige værditab på brugte byggematerialer er i dag 95 procent.
  • Afskrivninger af byggematerialers værdi i det byggede miljø udgør hvert år omkring 15 trillioner kroner (15 millioner milliarder).

Kilde: Green Paper 05, Circle House Lab

Det står dog også klart, at der mangler ganske meget viden om, hvordan træ, beton og stål bedst genbruges og genanvendes, f.eks. om hvordan man kan leve op til krav om renhed i genanvendte materialer, og om hvordan virksomheder kan dokumentere og spore produkter. To forhold, som skal på plads, hvis man skal kunne benytte genanvendte materialer uden at gå på kompromis med sikkerhed, sundhed og kvalitet.

Der er således brug for mere samarbejde og mere videndeling, så både bygherrer og materialeproducenter får et bedre udgangspunkt for deres beslutninger, og så markedet for disse materialer kan modnes, hvilket der er et betydeligt behov for. 

Der er desuden brug for at udvikle scenarier for, hvordan man kan udnytte brugte ressourcer på måder, så deres genbrug ikke blot fører til et træk på nye ressourcer et andet sted i produktionssystemet. Som eksempel på dette nævnes, at brugt beton i dag anvendes ved anlægning af veje. Hvis denne materialestrøm stopper, fordi man udvikler nye og mere avancerede måder at genanvende betonen på, kan konsekvensen være, at man i stedet skal hente grus i de i forvejen pressede grusgrave, hvilket heller ikke er hensigtsmæssigt.

Tre typer take-back
Rapporten viser med en række velbeskrevne virksomhedscases, at forskellige virksomheder i dag har etableret vidt forskellige adgange til rest- eller brugte ressourcer. Tre hovedmodeller træder dog frem:

  1. Tilbagetagning af egne produkter, hvor f.eks. bygherrer genbruger tegl, fliser, vinduer og lignende i nye byggerier, tæppevirksomheder tager egne produkter tilbage, behandler dem og bruger materialerne i nye produkter, eller anlægsprojekter genbruger jord.
  2. Leverandøraftale om andres restprodukt, hvor nedrivere og bygherrer videresælger nedtagne produkter og materialer eller skrothandlere opkøber jern og andre materialer.
  3. Platforme for genbrug og genanvendelse, hvor aktører sælger og formidler brugte tegl, fliser, vinduer etc, eller fra en anden branche Dansk Retursystem, der er ejet af bryggeribranchen og som både indsamler flasker mm., bearbejder dem og sælger plasten videre til omsmeltning.

I rapporten kan man således læse om gulvproducenten Tarkett, som bruger materialer fra bilindustrien og i stigende grad tjener penge på leasingmodeller. Eller om designvirksomheden Stykka, som har digitaliseret dialogen med deres producenter, hvilket vil gøre det
muligt at genbruge køkkenelementer i massivt træ.

Circle House Lab Green Paper 05: Take back kan downloades her

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Denne artikel er del af et tema:

I fokus: bæredygtigt byggeri 2021

Mange nye tilbud og krav til at gøre bygninger og branchen mere bæredygtig vælder frem i form af certificeringer, bygningsreglementsændringer, materialer og cirkulære modeller. Vi ser på, hvor der kan sættes ind og hvem har gode løsninger?

Relateret indhold

22.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Kan du samle det stærkeste hold klimakæmpere?

22.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Aktiv transport med 10 virksomheds initiativer

22.04.2025Schneider Electric

Sponseret

Schneider Electrics Go Green Competition vender tilbage i 2025 – danske grønne talenter skal i spil

10.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Dit transportvalg har betydning for dit helbred og vores planet

09.04.2025CSR.dk

93,6 millioner sikrer CONCITOs fortsatte indsats

09.04.2025CSR.dk

Vognmænd får mulighed for at søge om støtte til grønne lastbiler

04.04.2025Denteks A/S

Sponseret

Bæredygtigt arbejdstøj og linned

28.03.2025CSR.dk

Offentlige bygherrer vil bruge færre nye råstoffer

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Erhvervsakademi Aarhus
Kursus
Kursus: Bæredygtighed og adfærdsdesign

Med kurset opnår du relevante analyseværktøjer og forbrugerindsigter til at arbejde med adfærdsdesign, hvor fokus er at flytte virksomhedens interessenter i en mere bæredygtig retning. 4 kursusdage i Aarhus på statsgodkendt efteruddannelse med ECTS-point.

Dato

23.04.2025

Tid

09:00

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

UN Global Compact Network Denmark
Generalforsamling
Generalforsamling 2025

Det er os en stor fornøjelse at invitere alle repræsentanter fra vores medlemsvirksomheder og -organisationer til vores årlige generalforsamling. I år foregår generalforsamlingen online. Udover at få et overblik over vores aktiviteter, fremgang og økonomi, vil du også kunne deltage i det vigtige valg til bestyrelsen. I år er der seks bestyrelsesposter på valg.

Dato

23.04.2025

Tid

14:30

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Webinar
Webinar: The EU AI Act: What you need to know - and do

Get an in-depth understanding of the EU AI Act with legal expert Niels Christian Ellegaard. He will provide a comprehensive overview of the regulation, highlight important deadlines, and explain how to approach and manage the EU AI-Act at this stage.

Dato

24.04.2025

Sted

Online

DTU
Webinar
Master in Sustainable Leadership Information Session

Discover how you can elevate your career and bring significant value to your company with a Master in Sustainable Leadership.

Dato

24.04.2025

Tid

09:00

Sted

Online

Bureau Veritas
Webinar
Er din virksomhed underlagt Bekendtgørelse 761/2024? Vær sikker på, at du opfylder de nye krav

Den 1. juli 2024 udsendte Energistyrelsen Bekendtgørelse 761/2024 med opdaterede krav til obligatoriske energiledelsessystemer og energi- og klimasyn for visse virksomheder.

Dato

24.04.2025

Tid

10:00

Sted

Online på MS Teams

MäRK
Gå-hjem-møde
B Corps Evolution of Standards: Få et overblik over, hvad det betyder for dig

B Lab offentliggør i april sine nye, opdaterede standarder for, hvad virksomheder skal opfylde, hvis de vil være B Corp. Men hvad betyder det for dig og din virksomhed?

Dato

24.04.2025

Tid

14:00

Sted

Strandboulevarden 66, st, 2100 København Ø