17.06.2019  |  Samfund

Topleder: De unge bider os i haserne - og det inspirerer

Indhold fra partner Hvad er dette?

Folkemøde: Unge kan sætte turbo på virksomheders prioritering af bæredygtighed, forudser Gitte Haar, bestyrelsesmedlem i Fischer Lighting, Plus Pack og KLS Pureprint.

Vil du finde en medarbejder, der er 20, 25 eller 30 år, er det med at få bæredygtighed og verdensmål ind i fortællingen om din virksomhed.

Det var et af de klare budskaber ved Fremstillingsindustriens debat på Folkemødet på Bornholm. Her debatterede bestyrelsesforkvinde Gitte Haar fra belysningsvirksomheden Fischer Lighting, Clara Halvorsen, som er kampagneleder for Verdens Bedste Nyheder og branchedirektør i Dansk Industri, Leif Nielsen ungdommens betydning for at sikre bæredygtige virksomheder.

- Virksomhederne skal arbejde tættere sammen med de unge. De bider os i haserne, fordi de har løsningerne på en ny og meget inspirerende måde, sagde Gitte Haar, der udover at sidde for bordenden i Fischer Lighting også er med i bestyrelsen for KLS Pureprint og Plus Pack.

- Som jeg ser det, vil det være virksomheder, som ikke overlever de næste 10 år, hvis de omstiller sig grønt og digitalt. Og det skal de unge hjælpe os med, tilføjede hun. 

"Bæredygtighed er en af de helt store medarbejdermagneter. I min generation er det en driver at arbejde et sted, der giver mening". Clara Halvorsen, Dansk Ungdoms Fællesråd

Jobbet skal give mening

Clara Halvorsen, der også er medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd, mente at virksomhederne har en stor mulighed for at få unge ombord, hvis de får bæredygtighed helt frem som indsatsområde.

- Bæredygtighed er en af de helt store medarbejdermagneter. I min generation er det en driver at arbejde et sted, der giver mening. Det behøver ikke alene være grøn omstilling, men en virksomhed, der ikke vil efterlade verden dårligere, sagde hun.

Branchedirektør for DI Fødevare, Leif Nielsen, så samme tendenser i fødevarebranchen, hvor både bæredygtighed, klima men også sundhed er faktorer, der har betydning for unges karrierevalg. 

- De unge vil have et job, hvor der også er en mening med arbejdet udover hverdagen. Interessen for at have et job, der gør en forskel findes allerede i 8. og 9. klasse. Det fylder, og det skal man som virksomhed kunne levere på, sagde Leif Nielsen.

Nuværende ledere skal med

Gitte Haar tilføjede, at det ikke er nok blot at fokusere på de unge, for at få virksomhederne til at blive bæredygtig og tænke FN’s verdensmål ind i deres forretning. Ifølge hende er der en stor kløft mellem de etablerede virksomheders ledelser og de unge på det område, hvor det også er nødvendigt, at få nutidens ledere med på den grønne omstilling.

- Jeg tror vi skal starte med uddannelse af de virksomhedsejere og ledere, der bestemmer lige nu. Kan vi få dem til at forstå dagsordnen, får vi det indarbejdet i hele den måde vi arbejder på i virksomhederne. Og det er en kæmpe motivationsfaktor på tværs af en virksomhed, som alle er stolte af, sagde Gitte Haar. 

Mere fra Dansk Industri

Dansk Industri

www.di.dk

  • di@di.dk
  • 3377 3377
  • H. C. Andersens Boulevard 18, 1787 København V

DI arbejder for at sikre de bedst mulige rammer for virksomhedernes CSR-arbejde på såvel dansk, europæisk og globalt plan.DI's indsats spænder bredt, da CSR-arbejdet ofte baseres på globale principper såsom FN’s konventioner og OECD retningslinjer og udmønter sig i såvel EU som national lovgivning.CSR adresserer globale udfordringer, hvorfor de fleste virksomheder refererer til globale princip…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere