Ulighed skal være lige så presserende for virksomheder som klima

Stigende ulighed har konsekvenser – også for virksomheder. Internationalt projekt vil få emnet gjort klar til at være på niveau med klima i virksomhedernes indsats.

10.09.2021

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

De globale tal lader ingen tvivl tilbage: uligheden er steget massivt siden 1980. (se faktaboks). De danske tal er langt mere beherskede, ifølge en ulighedsredegørelse fra Finansministeriet fra 2020, men følger ikke desto mindre samme mønster. På samme måde viste corona-krisen at de mest udsatte grupper i Danmark var de samme som i resten af verden: ansatte i lavtlønsområderne, minoritets- og udsatte grupper.

Global statistik på ulighed

  • Siden 1980 er 27 procent af den økonomiske vækst tilgået den rigeste en procent af den globale befolkning, mens de fattigste 50 procent skal dele 12 procent af den økonomiske fremgang.
  • Samme ene procent ejer 44 procent af de globale formuer, mens de samme 50 procent ejer to procent.
  • Kvinder er næsten 100 år fra økonomisk ligestilling med mænd.
  • 40 millioner mennesker anslås at være fanget i tvangsarbejde – eller det man kalder ”modern slavery”
  • Siden coronakrisens start er verdens ti rigeste mænds formuer vokset med omkring 500 milliarder amerikanske dollar. I samme periode blev omkring 150 millioner mennesker skubbet ud i ekstrem fattigdom pga. coronakrisen.

Det er en situation virksomheder bør gå op i og gøre en indsats for at afhjælpe, konstaterer virksomhedsledere i flere internationale projekter. F.eks. World Business Council for Sustainable Developments (WBCSD) ”Business Commission to Tackle Inequality” som blev søsat i sommeren 2021 med opbakning fra globale virksomheder og stakeholders. Eller et researcharbejde foretaget af analysevirksomheden GlobeScan i samarbejde med 20 internationale virksomheder med titlen ”Buidling Corporate Leadership in Addressing Inequality”, som udgav en opsamlingsrapport i maj 2021.

Ifølge Peter Bakker, CEO for WBCSD, er der mindst fem gode og presserende grunde til, at virksomheder skal arbejde med ulighed:

  • Ulighed underminerer talentudvikling og innovationspotentiale
  • Ulighed begrænser forbrugernes købekraft og -villighed, som begrænser vækst og udviklingsmuligheder
  • Ulighed destabiliserer forsyningskæder
  • Ulighed skaber politisk ustabilitet som giver uforudsigelige samfund og markeder
  • Ulighed forstærker alle former for kriser

WBCSD har for nylig desuden offentliggjort et visionspapir mod 2050, hvor ulighed er defineret som en af tre helt nødvendige indsatsområder, på linje med klimaforandringer og tab af biodiversitet.

I en podcast fra menneskerettighedsorganisationen Shift fortæller Peter Bakker, at han mod forventning ikke møder modstand overfor den konklusion, når han besøger og taler med virksomhedsbestyrelser. I stedet er der nysgerrighed og efterspørgsel på relevante måder, virksomheder kan arbejde med ulighed.

Kilde: GlobeScan.

En slags overblik på ulighed
Her kan der være et overblik at hente i GlobeScans rapport. For det første viser deres research, at flere ulighedsdimensioner vurderes som markant vigtigere i 1920 sammenlignet med forudgående år. Rapporten konstaterer samtidig, at der endnu ikke er en eller flere virksomheder, som fremstår som klare ledere inden for feltet.

Og så præsenterer de nogle af de indsatsområder, man som virksomhed skal gå ind i, hvis man vil sige, at man arbejder med ulighed. De fremgår af figuren til højre. Hvordan det mere konkret kan se ud i en virksomhed har GlobeScans rapport også et bud på. Det bygger på en forståelse af, at eftersom ulighed er et problem forankret mange steder i samfundet, skal virksomheder også arbejde på mange niveauer. Som f.eks. :

  • Internt i virksomheden, med ambitiøse indsatser for mangfoldighed, inklusion og talentudvikling.
  • I leverandørkæden, ved at rulle samme standarder ud som for ens egne medarbejdere.
  • I lokalsamfund, ved ansvarlig skat for at støtte økonomisk udvikling og ved at lade sin forretning indgå i lokale virksomhedsøkosystemer.
  • Med kunder, gennem adgang til produkter og services, inkluderende kommunikation og reklame og hjælp til at kunder kan bidrage til forandring.
  • I eksterne samarbejder og alliancer, der bygger momentum
  • Ved at deltage i offentlig debat og politikudvikling med det formål at ændre uhensigtsmæssige strukturer og normer.

Leveløn skal igennem samme tur som klima
WBCSD’s Peter Bakker har især ét indsatsområde, som han mener alle virksomheder skal gå i gang med lige med det samme: At sikre at man betaler leveløn til alle medarbejdere i sin leverandørkæde.

Problemet med det er ikke kun villighed og aktionærpres for økonomiske resultater på kort sigt. Det er en helt reel udfordring, at mange virksomheder slet ikke ved, hvordan og på hvilket niveau, deres leverandører lønner deres medarbejdere.

Der mangler nemlig stadig overblik og data. Det minder ifølge Peter Bakker meget om situationen på CO2, før man for enedes om og etablerede Greenhouse Gas Protocol i 2001, så man havde standardiserede opgørelsesmetoder for CO2 og derfor et fornuftigt grundlag for sammenligning.

Og det er ikke den eneste lighed han ser med udviklingen i klimadagsordenen. Der er i løbet af de sidste 5-10 år arbejdet i dybden med at udfolde perspektiverne i relationen mellem forretning og klima, både i forhold til risiko og muligheder. Det skal også ske på ulighed.

”Vi skal derhen, hvor det i virksomhederne opleves som lige så tvingende nødvendigt at handle på ulighed som det gør på klima i dag. Det kan lyde vildt, men vi skal huske, at hvis man for fem år siden fortalte virksomheder, at de skulle levere net-zero CO2-udledninger i 2050, så skabte det uro og blev afvist. Men i dag er det normen. Vi skal have det samme til at ske for leveløn,” siger han i podcasten udgivet af Shift.

Nogle virksomhedsledere er med på ideen – bl.a. nogle af dem, som indgår som kommissærer i WBCSD’s nye forretning og ulighedskommission. Som Ilham Kadri, der er øverste chef for den belgiske kemikoncern Solvay, siger:

”I dag ser vi konsekvenserne af ulighed udfolde sig mange steder i verden. Men ulighed er ikke en naturlov – den er et produkt af vores systemer og praksis, som vi kan forandre”.

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Denne artikel er del af et tema:

I fokus: Den nye sociale dagsorden

Den sociale dagsorden er ved at gøre comeback - hvad skal man holde øje med, og hvordan skal man arbejde med det?

Relateret indhold

22.04.2025CSR.dk

Sol og vind står stærkest: Dansk superfond justerer kursen i det grønne investeringslandskab

22.04.2025Klimaklar

Sponseret

Mød os på LOOP Forum - og book 20 min gratis sparring med Klimaklar-rådgiver

18.04.2025CSR.dk

Mangfoldighed under pres: Danske erhvervsgiganter står fast

17.04.2025Vugge til Vugge ApS

Sponseret

Dansk Wilton Drives Innovation and Industry Change Through Certification

17.04.2025CSR.dk

Global klimaaftale for skibsfart: FN-landene vil være CO2-neutrale i 2050

16.04.2025SustainImpact ApS

Sponseret

Business Case 2.0 - Bæredygtig bundlinje

15.04.2025CSR.dk

Klimakrisen vokser mens danskerne vender blikket mod trusler udefra

14.04.2025CSR.dk

Dollaren vakler: Investorer flygter ikke længere mod USA i krisetider

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Erhvervsakademi Aarhus
Kursus
Kursus: Bæredygtighed og adfærdsdesign

Med kurset opnår du relevante analyseværktøjer og forbrugerindsigter til at arbejde med adfærdsdesign, hvor fokus er at flytte virksomhedens interessenter i en mere bæredygtig retning. 4 kursusdage i Aarhus på statsgodkendt efteruddannelse med ECTS-point.

Dato

23.04.2025

Tid

09:00

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

UN Global Compact Network Denmark
Generalforsamling
Generalforsamling 2025

Det er os en stor fornøjelse at invitere alle repræsentanter fra vores medlemsvirksomheder og -organisationer til vores årlige generalforsamling. I år foregår generalforsamlingen online. Udover at få et overblik over vores aktiviteter, fremgang og økonomi, vil du også kunne deltage i det vigtige valg til bestyrelsen. I år er der seks bestyrelsesposter på valg.

Dato

23.04.2025

Tid

14:30

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Webinar
Webinar: The EU AI Act: What you need to know - and do

Get an in-depth understanding of the EU AI Act with legal expert Niels Christian Ellegaard. He will provide a comprehensive overview of the regulation, highlight important deadlines, and explain how to approach and manage the EU AI-Act at this stage.

Dato

24.04.2025

Sted

Online

DTU
Webinar
Master in Sustainable Leadership Information Session

Discover how you can elevate your career and bring significant value to your company with a Master in Sustainable Leadership.

Dato

24.04.2025

Tid

09:00

Sted

Online

Bureau Veritas
Webinar
Er din virksomhed underlagt Bekendtgørelse 761/2024? Vær sikker på, at du opfylder de nye krav

Den 1. juli 2024 udsendte Energistyrelsen Bekendtgørelse 761/2024 med opdaterede krav til obligatoriske energiledelsessystemer og energi- og klimasyn for visse virksomheder.

Dato

24.04.2025

Tid

10:00

Sted

Online på MS Teams

MäRK
Gå-hjem-møde
B Corps Evolution of Standards: Få et overblik over, hvad det betyder for dig

B Lab offentliggør i april sine nye, opdaterede standarder for, hvad virksomheder skal opfylde, hvis de vil være B Corp. Men hvad betyder det for dig og din virksomhed?

Dato

24.04.2025

Tid

14:00

Sted

Strandboulevarden 66, st, 2100 København Ø