24.06.2021  |  Klima, miljø og energi

Vattenfall sælger 49,5 % af havmølleparken Hollandse Kust Zuid til BASF

Indhold fra partner Hvad er dette?

Når havvindmølleparken er fuldt idriftsat, vil den være verdens største og også den første nogensinde, der er blevet opført uden statsstøtte til den producerede el.

Vattenfall og BASF har indgået aftale om salget af 49,5 % af Vattenfalls havvindmøllepark Hollandse Kust Zuid (HKZ) i Holland. Når havvindmølleparken er fuldt idriftsat, vil den være verdens største og også den første nogensinde, der er blevet opført uden statsstøtte til den producerede el.

Vattenfall vil anvende Hollandse Kust Zuid til at forsyne sine hollandske kunder med fossilfri el. BASF vil bruge sin elandel til at understøtte produktion af kemikalier på fabrikker rundt omkring i hele Europa.

BASF og Vattenfall har indgået aftale om, at BASF køber 49,5 % af Vattenfalls vindmøllepark Hollandse Kust Zuid. Købsprisen for den aftalte andel til BASF beløber sig til 0,3 mia. euro. Sammen med BASFs bidrag til finansiering af opførelsen af vindmølleparken har BASF forpligtet sig til en samlet investering på omkring 1,6 mia. euro. Transaktionen forventes at blive gennemført i fjerde kvartal 2021, under forudsætning af godkendelse fra de relevante myndigheder.

Opførelse på havet af vindmølleparken påbegyndes i 2021. Når vindmølleparken er fuldt funktionsdygtig, vil den være verdens største havvindmøllepark med 140 vindmøller og en installeret effekt på 1,5 gigawatt. Vindmølleparken Hollandse Kust Zuid bliver også den første fuldt kommercielle havvindmøllepark i verden, der ikke modtager nogen form for økonomisk statsstøtte til den producerede el. Projektet forventes at være fuldt funktionsdygtigt i 2023. En betydelig del af elproduktionen fra HKZ er reserveret til Vattenfalls hollandske kunder.

BASF modtager elektriciteten fra vindmølleparken for sin ejerandel gennem en langsigtet Power Purchase Agreement (PPA). Det vil gøre det muligt for BASF at indføre innovative teknologier med lav CO2-udledning på flere af virksomhedens fabrikker i Europa. Også BASFs Antwerp Verbund-anlæg vil drage fordel af den vedvarende energi. BASFs anlæg i Antwerp er det største kemikalieproduktionsanlæg i Belgien og det næststørste af BASF Groups anlæg i verden.

Forsyningen til BASFs andre anlæg i Europa vil afhænge af videreudviklingen af reguleringen på området for vedvarende energi. Vindmølleparken vil også understøtte Holland i at nå sine mål for andelen af vedvarende energi og reduktion af drivhusgasser. BASF har over 1.500 medarbejdere i Holland, der udvikler, producerer og sælger produkter til mange forskellige sektorer fordelt på adskillige lokationer.

"Denne vindmøllepark vil blive en vigtig byggesten til at forsyne vores Antwerp Verbund-anlæg og andre europæiske anlæg med vedvarende el. Det er BASFs første betydelige investering i anlæg til vedvarende energi. Med denne investering sikrer vi os betydelige mængder el fra vedvarende kilder til BASF, hvilket er et vigtigt element i vores omlægning frem mod klimaneutralitet,” siger Dr Martin Brudermüller, CEO for BASF SE.

“Vattenfall og BASF har et fælles mål om at udfase udledningen af drivhusgasser fra vores aktiviteter. Med dette samarbejde beviser Vattenfall endnu en gang, at industripartnerskaber er et centralt element i at fremskynde den europæiske energiomstilling på tværs af sektorer. Jeg er især stolt over, at vi kan gøre det her, samtidig med, at vi sikrer levering af fossilfri el til vores hollandske kunder," siger Anna Borg, Vattenfalls adm. direktør og CEO.

Vattenfalls mission er at gøre det muligt at leve fossilfrit inden for én generation. For at nå det mål investerer virksomheden kraftigt i vedvarende energi. Havbaseret vindenergi spiller en vigtig rolle i at nå målene. En hjørnesten i Vattenfalls vækststrategi er at finde samarbejdspartnere for at balancere de betydelige investeringsomkostninger, der er forbundet med fremtidige aktiver. Stærke investorer bidrager til Vattenfalls arbejde med at accelerere og drive omlægningen af energisystemet, da det vil skabe økonomisk rum til nye investeringer i vedvarende energi og dekarbonisering.

BASF sigter mod at reducere sin udledning af drivhusgasser med 25 % inden 2030 og at opnå CO₂-neutralitet inden 2050. En vigtig løftestang til yderligere at nedbringe udledningerne er at erstatte fossilbaseret el med fossilfri el. BASF vil sikre de nødvendige mængder vedvarende energi gennem en "producér og køb" tilgang. Det inkluderer planer om at inddrage finansielle medinvestorer i projektet, hvilket giver mulighed for effektiv udnyttelse af kapitalen.

BASF arbejder på at opskalere teknologier med lav udledning til industriel skala. Efter 2030 forventer BASF at implementere teknologier såsom CO2-fri metoder til produktion af brint og elektrisk opvarmede produktionsanlæg, hvilket vil øge BASFs forbrug af vedvarende energi betydeligt. Produktionsanlæggene spiller en central rolle i produktionen af basiskemikalier, og de kræver en betydelig mængde energi for at nedbryde kulbrinter til olefiner og aromater ved høje temperaturer og højt tryk. Havvindmølleparker kan spille en central rolle i forhold til at levere de nødvendige mængder vedvarende energi.

“Vattenfall og BASF har været samarbejdspartnere i adskillige år. Med dette europæiske projekt tager vi endnu et skridt til at styrke vores partnerskab. Sammen vil vi arbejde på at gøre en positiv indsats for klimaet og for vores virksomheder, og vi vil fortsætte med at afdække fremtidige muligheder for samarbejde," siger Anna Borg og Martin Brudermüller.

Mere fra BASF

BASF

www.basf.com/dk

Hos BASF skaber vi kemi for en bæredygtig fremtid. Vi kombinerer økonomisk succes med miljøbeskyttelse og social ansvarlighed. Mere end 110.000 ansatte i BASF Group arbejder for at bidrage til vores kunders succes. Vores kunder finder man i næsten alle brancher og lande over hele verden. Vores produktportefølje er opdelt i seks segmenter: Chemicals, Materials, Indu…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere