Ny retspraksis i Europa: Klimabeskyttelse som menneskeret
2400 schweizere fik i går ret i, at klima er en menneskeret, som stater skal beskytte. Og at Schweiz ikke lever op til den forpligtelse.
Foto: 123rf.com
En forening for ældre schweiziske kvinder har opnået en bemærkelsesværdig sejr ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en sag, der markerer en juridisk milepæl i kampen for at holde europæiske regeringer ansvarlige for deres rolle i den globale opvarmning.
Kvinderne har i deres søgsmål argumenteret for, at de ikke kunne forlade deres hjem under hedebølger og har derfor sagsøgt den schweiziske regering for ikke at beskytte dem tilstrækkeligt.
I sin afgørelse fastslog domstolen, at Schweiz ikke havde opfyldt sine forpligtelser i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention, herunder at beskytte retten til "privatliv og familieliv" mod alvorlige virkninger af klimaforandringer. Dette inkluderede en utilstrækkelig kvantificering af nationale drivhusgasudledninger og manglende tiltag for at møde CO2-emissionsmål.
Schweiz har som mål at skære 50 procent af CO2-udledningerne inden 2030 og at nå målet med bl.a. brug af købt CO2-kompensation i andre lande. I søgsmålet angiver sagsøgerne, at hvis alle lande havde samme strategi, kunne den globale opvarmning kunne ramme tre grader i 2100.
En betydningsfuld beslutning
Til Politiken siger Henrik Andersen, lektor ved CBS og forsker i international klimaret:
"Det er en stor dag af to årsager. Den ene ligger i det her med, at vi finder ud af, at konventionen kan anvendes på klimaforandringer. Og det andet ligger i, at vi også får slået fast, at ngo’er har adgang til at køre de her sager."
Afgørelsen forventes at have langtrækkende konsekvenser for klimaaktivisme og klimaretssager i hele Europa og muligvis globalt. "Vi forventer, at den her afgørelse vil påvirke klimaaktivisme og klimaretssager over hele Europa og ud i verden," udtaler Joie Chowdhury, advokat for klimagruppen The Centre for International Environmental Law ifølge The Guardian.
Selvom dommen primært er rettet mod Schweiz, har den symbolsk betydning og potentiale til at skabe præcedens i lignende sager i andre lande.
Klar besked til nationale domstole
Menneskerettighedsdomstolen afleverer også en kritik af de schweiziske domstole, som i to retsinstanser siden 2016 har afvist at behandle sagen. Kritikken er konkret, at domstolene ikke har taget klagen seriøst og ikke har taget “den overvældende videnskabelige bevisbyrde angående klimaændringer i betragtning”.
Dommen gør også en indsats for at understrege, at de nationale domstole spiller en nøglerolle i klimaretssager. I forbindelse med denne sag afviste Menneskerettighedsdomstolen da også samtidig at behandle en sag fra Portugal, fordi sagsøger ikke havde “udtømt de retlige muligheder for at prøve sagen i Portugal”.
Samlet sender det et signal om, at retten til et bæredygtigt klima har juridisk gyldighed og skal behandles seriøst af nationale domstole.
- EHS
