33 ton overskudsmad blev indsamlet på Roskilde Festival
Initiativet Det Runde Bord, som bekæmper madspild, var stærkt repræsenteret på årets Roskilde Festival, hvor der blev samlet i alt 33 ton overskudsmad ind. Tendensen på festivalen er, at flere vil bekæmpe madspild, lyder det.
Der er mange munde at mætte, hver gang et større arrangement, som inkluderer mad, løber af stablen. Det gælder i dén grad også for Nordens største festival, Roskilde Festival, som i år fandt sted fra den 25. juni til den 3. juli.
I år blev der serveret i alt 1,6 millioner måltider på festivalen, og med så store mænger mad og med så megen madlavning er et vist madspild svært at undgå. Men spildet var ikke nær så stort, som det ellers ville have været, hvis ikke den frivilligt drevne forening Det Runde Bord havde været til stede.
Læs også: Tuborg opfordrede til ansvarlighed på Roskilde Festival
”Det Runde Bord formidler gratis overskudsmad via innovative løsninger til en lang række af landets socialt udsatte. Det skaber både en social og en miljømæssig gevinst”, lyder det fra Peter Haugelund, stifter af og direktør hos Det Runde Bord.
For tredje år i træk var Det Runde Bord til stede på festivalen, og det førte til i alt 33 ton indsamlet overskudsmad, som blev kørt ud til socialt udsatte i Danmark.
Overskudsmad fra boderne
Det Runde Bord var for første gang til stede på Roskilde Festival i 2014. Her havde Peter Haugelund samlet et hold af ”kvalificerede frivillige”, som hjalp med at samle overskudsmad ind fra de mange madboder – og det lykkedes dem således at samle 25 ton mad ind.
”Vi har gjort brug af den samme model de seneste år. Vi startede med at få en god kontakt til madboderne, som har et telefonnummer, de kan ringe på, hvis de har overskudsmad. Derfra kører vi ud, henter maden og fragter det til Slagteriskolen, som ligger kun 800 meter bag Orange Scene”, fortæller Peter Haugelund, som har en baggrund fra både bygge- og restaurantionsbranchen.
Læs også: Gæster på Roskilde Festival tester ny pantstation
Det Runde Bord har således indledt et samarbejde med Slagteriskolen, hvilket er alfa omega for, at det hele arbejdet med overskudsmad fra festivalen overhovedet kan lade sig gøre.
”På Slagteriskolen har vi et hold af kokke, som modtager maden, tilbereder den og fryser den ned. Derefter kan maden så blive kørt ud til herberg, krisecentre for kvinder, asylcentre osv. osv.”, lyder det.
”Vi stod simpelthen snorlige”
Ifølge Peter Haugelund var Det Runde Bords tilstedeværelse på festivalen (også) i år en stor succes.
”Vi stod simpelthen snorlige. Vi havde en rigtig god dialog med både arrangørerne og med madboderne, og den mad, vi sendte af sted, var rigtig god– fuldkommen den samme mad som den, gæsterne også spiser på festivalen”.
Det Runde Bord bistod med omkring 90 frivillige, hvilket bl.a. talte chauffører, kokke og folk, der afhentede maden hos boderne. Inden festivalens start gik de frivillige ligeledes rundt til madboderne for at skabe opmærksomhed omkring madspild og overskudsmad.
Læs også: Flere vil bekæmpe affald på Roskilde Festival
”Derudover er der selvfølgelig nogle regler, der skal overholdes, hvilket vi også gør folk opmærksomme på. Vi modtager f.eks. ikke tilberedt mad eller åbne emballager. Hvad vi eksempelvis modtager er sådan noget som optøet kyllingekød. Her er vores trick, at vi har nogle store gryder stående, hvor vi hurtigt kan smide maden i og lave en lækker ret”, fortæller Peter Haugelund.
Han fortæller endvidere:
”Vi varmer maden op og fryser den ned igen. På den måde forlænger man holdbarheden fra nogle få timer til tre, seks eller 12 måneder”.
Det Runde Bord arbejder ligeledes med sporing og registrering af madvarerne. Skulle der mod alle odds være en fordærvet madvare, som gør folk syge, iblandt, kan de frivillige spore varen baglæns og finde ud af, hvor den kom fra.
Konference om madspild
Ud over at indsamle store mængder af overskudmad afholdt Det Runde Bord i samarbejde med Roskilde Festival og CSR-Link en madspildskonference fredag under festivalen.
”Vi prøver hele tiden at vidensudvikle, hvorfor konferencen handlede om at dele viden og erfaringer. Og konferencen gik så fint. Det blev indgået en masse aftaler, og vi fik talt om fremtidige samarbejder samt om, hvordan man kan gøre tingene anderledes”, lyder det.
Konferencen førte bl.a. påbegyndende samarbejder mellem Det Runde Bord og DTU, Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen samt Nordisk Ministerråd med sig.
”Det kan være svært at gøre så meget ved madspildet i hjemmet. Men via de store madproduktioner på festivaler, under sportsbegivenheder, kongresser og lign. kan man få ufattelige mængder overskudsmad ind med en forholdsvis lav ydelse. Det kræver dog stadig en frivillighed uden lige”, siger Peter Haugelund.
Bevidstheden er stigende
Til stor glæde for den inkarnerede madspildsbekæmper er bevidstheden omkring madspild på Roskilde Festival stigende.
”Vi kan mærke, at fokusset på madspild er stigende blandt de 3-4.000 mennesker, der har med produktion af mad på festivalen at gøre. De går videre med bevidstheden, hvilket er meget vigtigt ift. vidensdelingen”.
Læs også: Kritik af Roskilde Festival: Ansatte arbejder udlønnet - ikke frivilligt
Peter Haugelund fortæller desuden, at Roskilde Festival gør mere og mere for at bekæmpe madspildet og for at gøre brug af overskudsmaden. I år var det en præmis fra festivalens side, at madboderne skulle have styr på deres overskudsmad.
”De ville ikke se spiselig mad i containerne, og det er en udvikling, som jeg er meget begejstret for”, lyder det.
Om Peter Haugelund
Det Runde Bord-direktøren har tidligere arbejdet med blandt andet socialt udsatte migranter. Sammen med Selina Juul fra Stop Spild Af Mad påbegyndte han senere hen indsatser mod madspild og startede således samarbejdet med Roskilde Festival op i 2014.
Det Runde Bords fremtid
Det Runde Bord er til stede under en masse store arrangementer i Danmark, mens også udlandet har efterspurgt den succesfulde model, som foreningen gør brug af.
Derudover var madspildsbekæmperne at finde på festivalen Musik i Lejet, som netop er løbet af stablen. Men skal arbejdet med madspild fortsætte i fremtiden, kræver det, at der kommer flere midler til.
”Vores problematik er, at vi er nået til en størrelse, hvor vi ikke kan komme videre uden flere midler. Indsatsen er blevet så stor, at jeg ikke kan bede mine frivillige om at tage så meget ansvar uden at tjene penge på det. Det er hverken tids- eller ansvarsmæssigt forsvarligt at blive ved på den måde. På sigt er vi også nødt til at have en lønnet køkkenchef og et sekretariat”, forklarer Peter Haugelund og tilføjer:
”Det er spændende at se, hvad der sker i fremtiden, men jeg håber, at der snart er en, der rejser sig op, tager et ansvar og siger: ”Selvfølgelig skal Det Runde Bord have et par millioner””.
Sidste år formidlede Det Runde Bord 200 ton overskudsmad til en lang række af landets socialt udsatte. Foreningen vandt desuden Roskilde Festivals Miljøpris 2015.