Danskerne vil selv betale for en mere bæredygtig by
Danskerne er villige til selv at betale en del af prisen for, at deres by bliver mere bæredygtig, viser stor rundspørge blandt borgerne i de ti største byer. Men borgerne mener også, at det offentlige bør gøre mere. Især inden for energi, byggeri og transport.
Bæredygtighed står højt på danskernes ønskeliste. Så højt, at de vil betale for mere bæredygtige tiltag af egen lomme.
Danskerne er villige til selv at punge ud …
- Danskerne er villige til at øge deres boligudgifter for at få mere bæredygtige og energivenli-ge bygninger. Tre ud af fire (75%) vil acceptere en huslejestigning på 100 kroner om måne-den for at mindske energiforbruget i deres bolig. 20 procent accepterer en stigning på 1400 kroner om måneden.
- De er også villige til at øge boligudgifterne for at sikre deres bolig mod skybrud. 59 procent vil betale 200 kroner ekstra om måneden, mens 21 procent vil acceptere en merudgift på 1.000 kroner.
- På transportområdet er lidt over halvdelen (52%) af danskerne villige til at betale 5 procent mere for CO2-neutral offentlig transport, for eksempel i form af højere billetpriser. Mere end en fjerdedel (27%) er klar til at betale 25 procent mere.
Kilde: Rambøll.
Det viser den nye undersøgelse ”Hvad er en bæredygtig by?” blandt 4.700 danskere, som Rambøll står bag.
Undersøgelsen er den første danske undersøgelse, der afdækker borgernes ønsker til en bæredygtig udvikling i deres by på tværs af miljømæssige, økonomiske og sociale områder. I undersøgelsen ses der på borgernes opfattelse af forskellige lokale bæredygtighedstiltags betydning, og hvor godt byen lever op til dem, borgernes vilje til at betale mere for bæredygtige løsninger, samt borgernes vilje til at ændre adfærd.
”Det overrasker mig positivt, at danskerne vil bæredygtighed så meget, at de er villige til at betale af egen lomme og til at ændre adfærd så markant”, siger Ib Enevoldsen, administrerende direktør i Rambøll og fortsætter:
”Men vi kan også se, at borgerne ikke er tilfredse med det offentliges indsats på alle områder og de stiller krav til det offentlige om, at stat og kommune skal være primus motor i at løse opgaven”, siger han.
Hovedansvaret ligger hos det offentlige
I undersøgelsen siger 88 procent, at det primært er det offentliges ansvar at sikre en bæredygtig udvikling i deres by, mens 41procent af danskerne mener, at det primært er deres eget ansvar. Og undersøgelsen viser klart, at borgerne ikke mener, at stat og kommune lever op til deres ansvar.
… og vil også ændre adfærd
Danskerne er også villige til at acceptere andre markante forandringer og ændre adfærd for at få en mere bæredygtig by.
- På transportområdet støtter 62 procent, at dieselbiler bliver forbudt i centrum af de store byer om 3-5 år. Dieselbilerne står i dag for halvdelen af de kørte kilometer i Danmark og for cirka 64 procent af trafikkens samlede udledning af partikler bl.a. fra sod, svovl og kvælstof-forbindelser.
- De fleste er også villige til at sløjfe en af to bilbaner for at give mere plads til cyklister og busser (46% for, 36% imod). På det kontroversielle spørgsmål om kørselsafgifter eller road-pricing er 36 procent af borgerne for.
- I boligen vil næsten halvdelen af de danske borgere (49%) acceptere at bo på færre kva-dratmeter mod at få en mere bæredygtig bolig (36% imod). Og 44 procent svarer ja til at be-tale 5 procent mere i husleje eller boligudgifter, hvis deres bolig er bygget af genanvendeli-ge materialer.
Kilde: Rambøll.
For eksempel mener 74 procent af danskerne, at offentlige bygninger, der bruger grøn energi og er energieffektive, er en væsentlig faktor for, om deres by er bæredygtig eller ej. Men under hver femte (16 procent) mener, at deres by lever op til det.
Der er også stor utilfredshed hos borgerne med luftkvaliteten, især i de største byer. 79 procent af borgerne angiver det som vigtigt eller meget vigtigt, men kun 22 procent mener, at kommunen og staten lever op til forventningerne om ren luft.
”Borgerne er tydeligvis mere progressive end politikerne. Både lands- og lokalpolitikerne bør bruge borgernes ambitionsniveau som inspiration til at skrue op for tempoet i den bæredygtige samfundsforandring, som danskerne nu så tydeligt beder om. Og som er nødvendig - ud fra både sociale, miljømæssige og økonomiske argumenter”, siger Ib Enevoldsen.
Læs også: CSR Agendaen #3: Fremtiden for bæredygtigt byggeri
Han tilføjer, at politikerne også har en forpligtelse til at gøre det så let som muligt for borgerne at tage oplyste bæredygtige valg:
”Politikerne skal hjælpe og motivere borgerne til at tage mere medansvar med bedre information og vejledning, så borgerne ved, hvad de selv kan gøre for at træffe grønne valg. Borgerne er klar. Herfra er det op til politikerne”, siger han.
- JMA
