Nu skal Danmarks mest socialt ansvarlige virksomheder findes

Virksomheder, som tager et særligt socialt ansvar, fortjener et skulderklap. Det kan de få med CSR People Prize, og jagten på årets vindere går nu ind. Prisen uddeles ved CSR Awards i Vejle den 7. oktober.

”Jeg er simpelthen så stolt. Jeg er stolt over det, medarbejderne i dagligdagen præsterer, og jeg er stolt over, at vi har den holdning, og at der er nogen, der har set det.” Sådan sagde Michael Kornum, direktør for den nordjyske stålvirksomhed Scaniro, da han og resten af virksomheden sidste år modtog CSR People Prize. Hos VFSA – Virksomhedsforum for Socialt Ansvar har man i over ti år uddelt CSR People Prize til virksomheder, der udmærker sig ved at tage et socialt ansvar ud over det sædvanlige.

Frem i lyset med de gode historier 
Nu har VFSA åbnet for indstillinger til årets udgave af CSR People Prize, og alle virksomheder – store som små samt offentlige og private – kan søge prisen. Du kan også indstille andre til prisen, hvis du kender til virksomheder, som du mener, fortjener et skulderklap for en god indsats. Fristen for indstillinger er allerede 1. juli. Virksomheders sociale ansvar kommer fx til udtryk gennem forebyggelse af stress og sygdom på arbejdspladsen eller ved at fastholde medarbejdere, som har brug for støtte. Mange virksomheder viser desuden deres sociale ansvar ved at tage imod mennesker, som af forskellige årsager har svært ved at bide sig fast i beskæftigelse. Måske på grund af handicap, misbrug, en kriminel fortid eller af helt andre årsager. Lige nu leder vi i VFSA efter de mange gode historier, så vi kan få dem frem i lyset og andre kan blive inspireret af dem til at komme videre med deres samfundsansvar.

Alle virksomheder kan være med 
VFSA bruger CSR People Prize til at fremhæve de gode initiativer, erfaringer og resultater, der skabes, når virksomheder tager et socialt ansvar.

Alle virksomheder – offentlige som private – kan komme i betragtning til CSR People Prize, som uddeles i to kategorier: 

  • Mindre virksomheder med færre end 100 ansatte
  • Store virksomheder med flere end 100 ansatte

Prisen uddeles den 7. oktober 2015 til det store årlige prisshow CSR Awards, som i år finder sted i Vejle.

Sidste år var det den nordjyske stålvirksomhed Scaniro, der fik de mindre virksomheders pris, mens transportvirksomheden Arriva løb med CSR People Prize for virksomheder med over 100 ansatte.

Søg prisen eller giv et skulderklap!
Det er nemt at søge om prisen eller indstille andre virksomheder til prisen. Det foregår via VFSA’s hjemmeside, hvor der blot skal udfyldes en kort formular.

Søg CSR People Prize eller indstil en virksomhed

Mere information

Læs mere om VFSA og CSR People Prize

Læs mere om CSR Awards hos csrfonden.dk 

KONTAKT:

Kommunikationschef David Graff, Cabi: 4128 4126 / dg@cabiweb.dk

FAKTA OM CSR PEOPLE PRIZE OG CSR AWARDS:

  • VFSA har i over ti år arbejdet for at indsluse og fastholde socialt udsatte på arbejdsmarkedet. Det gør vi blandt andet ved at uddele den prestigefyldte hæderspris CSR People Prize.
  • Med uddelingen af CSR People Prize hylder vi de virksomheder, der gør en særlig social indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og som via konkrete initiativer har vist, at deres sociale engagement er forankret i både dagligdagen og ledelsens visioner.
  • Med deres historier kan vi inspirere andre virksomheder til at tage små og store skridt inden for virksomhedernes sociale ansvar.
  • CSR People Prize bliver, sammen med en række andre priser inden for CSR området, overrakt ved det store CSR Awards 2014, der afholdes den 6. og 7. oktober i Vejle. CSR Awards er arrangeret af CSR Fonden, og VFSA er en stor, strategisk samarbejdspartner for fonden.
  • Læs mere om CSR Awards på www.csrfonden.dk og www.vfsa.dk.

FAKTA OM VFSA:

  • VFSA – Virksomhedsforum for Socialt Ansvar står bag prisen, der er en del af VFSA’s samlede strategi for at sætte socialt ansvar på dagsordenen og rådgive beskæftigelsesministeren om emnet.
  • VFSA består af en række danske erhvervsfolk fra de største danske virksomheder. Medlemmerne er alle personligt udpeget af beskæftigelsesministeren.

Sven A. Blomberg, formand for BRF kredit og viceordførende direktør i Jyske Bank, er formand for VFSA, mens de øvrige medlemmer tæller ledere fra bl.a. Falck, Grundfos og McDonald’s.

Virksomheder møder flygtninge

21.12.2017Virksomhedsforum for Socialt Ansvar

Sponseret

07.11.2017Virksomhedsforum for Socialt Ansvar

Sponseret

Elite Miljø og Fredericia-hotel vinder CSR People Prize 2017

21.09.2017Virksomhedsforum for Socialt Ansvar

Sponseret

Mange virksomheder i spil til CSR People Prize

07.08.2017Virksomhedsforum for Socialt Ansvar

Sponseret

Kom med til arrangementer om unge og målretning af fremtidens arbejdskraft

03.08.2017Virksomhedsforum for Socialt Ansvar

Sponseret

Sidste chance: Find Danmarks mest socialt ansvarlige virksomheder

24.05.2017Virksomhedsforum for Socialt Ansvar

Sponseret

Tyve år med socialt ansvar: Vær med til at finde Danmarks mest socialt ansvarlige virksomheder