Parisaftalen er trådt i kraft
Med effekt fra i dag er sidste års store klimaftale fra Paris trådt i kraft, blot tre dage inden COP22 bliver indledt i Marokko. ”Tid til både fejring og realitetstjek”, siger nøglepersoner.
”Menneskeheden vil se tilbage på den 4. november 2016 som dagen, hvor verdens lande forhindrede en uundgåelig klimakatastrofe og med viljestyrke udstak en ny kurs i retning af en bæredygtig fremtid”.
Læs også: Parisaftale træder i snart i kraft, begejstring fra alle hjørner
Sådan indleder Executive Secretary for FN’s klimaråd, UNFCCC, Patricia Espinosa og Salaheddine Mezouar, der er præsident for COP22 og udenrigsminister i Marokko, en udtalelse i anledning af, at Parisaftalen, der blev indgået ved COP21 i den franske hovedstad for et lille år siden, i dag træder officielt i kraft.
Det betyder, at alle de (indtil videre) 97 lande, herunder Danmark, der nationalt ratificeret aftalen, nu er juridisk forpligtede til at overholde den. Det vækker naturligt nok glæde hos de to afsendere, der dog samtidig maner til besindighed og fortsat engagement.
”Aftalen er utvivlsomt et historisk vendepunkt for menneskets samlede indsats for at forene den politisk, økonomiske og sociale vilje fra regeringer, byer, regioner, borgere, virksomheder og investorer for at overkomme den eksistentielle trussel fra klimaforandringerne. Samtidig skal vi nu se fremad med nøgtern beslutsomhed og fornyet vilje i forhold til den forestående opgave”, skriver de.
Tidsperspektivet skaber nemlig et vist pres. Udledningen af drivhusgasser falder således ikke på globalt plan endnu, og det er et forhold COP22 i Marrakech, der starter på mandag, skal forholde sig til. På den baggrund understreger de to, at det er nu, at politik, teknologi og finanser skal spille sammen ude i virkeligheden, hvis temperaturmålene fra Paris skal blive indfriede.
Fokus og finansiering
Herhjemme er energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) glad for, at aftalen nu træder i kraft, men siger samtidig, at den ikke nok i sig selv, hvis klimaforandringerne for alvor skal bekæmpes.
”Det er en langt større opgave, som ikke blot tæller politikere og forskere, men [også kræver] at vi alle sammen tænker klimaet mere ind i den måde, vi lever på i hverdagen. Vores tilværelse bliver ikke ændret drastisk fra den ene dag til den anden, blot fordi klimaaftalen træder i kraft. Men det betyder, at der kommer et dansk og internationalt fokus på, hvordan vi kan reducere udledningen af drivhusgasser,” siger han til DR.
Det fokus handler i høj grad om finansiering, understreger Patricia Espinosa og Salaheddine Mezouar. Til en start forventer de to således, at ”verdens udviklede lande” lægger sig fast på vej, der kan ”materialisere 100 mia. dollars om året frem mod 2020” for at understøtte klimatiltag i den øvrige del af verden.
Læs også: Danmark skifter kurs: 2025-plan gør op med 25 års CO2-dyk
Derudover påpeger de, at endnu større summer, op mod 7 billioner dollars (næsten 50.000 mia. kr) skal ’reallokeres’ for at opnå en bæredygtig udvikling og et skifte til en low carbon og modstandsdygtig verdensøkonomi. Og som de afslutningsvis bemærker:
”Parisaftalens fundament er solidt, og andre centrale dele af menneskehedens nye hjem er ved at tage form. Men vi kan ikke hvile os før taget er på plads”.
-AK