19.01.2018  |  Samfund

Penstable: Pension er meget mere end afkast og opsparing

Et pensionsprodukt handler om mere end afkast og service - det kan også bruges til at gøre en positiv forskel for verden, fortæller folkene bag fintech-virksomheden Penstable.

Skal der skabes radikale forandringer og omstilling til en mere bæredygtig fremtid, kræver det kapital – og skal FN’s Verdensmål indfries, er pensionsmilliarderne et godt sted at starte.

Sådan lyder tanken bag Niels Fibæk Jensen og Emil Stigsgaard Fuglsangs fintech-virksomhed Penstable, hvor de blandt andet har undersøgt markedsbehovet for en pensionsløsning, der gør det muligt at investere bæredygtigt.

Samtidig består screeningsmetodikken i både at ekskludere de virksomheder, der ved deres eksistens belaster planeten og mennesker, og at vælge de selskaber til, der aktivt gør en positiv forskel:

”Vi har en datadrevet tilgang. Det betyder, at vi kan sætte barren betydeligt højere end standarden, der for eksempel fravælger investeringer i tobak, alkohol eller selskaber, som benytter børnearbejde. Vi udvælger aktivt selskaber, der gør en forskel i forhold til ligestilling, sundhed, miljø og klima”, siger Niels Fibæk Jensen til bootstrapping.dk.

Læs også: Pensionskasse sælger samtlige aktier i verdens største detailkæde

Opsparing til en bæredygtig dagligdag

Med fokus på FN’s Verdensmål henvender Penstable sig til de forbrugere, der træffer beviste valg for at agere bæredygtigt i dagligdagen:

”Vi sorterer vores affald, køber økologi, spiser mindre kød og træffer hver dag en masse valg af etiske årsager. Men når det kommer til opsparing til vores alderdom, så er der ikke noget bæredygtigt alternativ. Det er et paradoks, som ni ud af ti i vores målgruppe harmes over”, siger Emil Stigsgaard Fuglsang til bootstrapping.dk.

Som bruger hos Penstables vil man kunne følge med i, hvilken påvirkning de investerede pensionsmidler har og læse artikler om resultaterne – det skal gøre det mere vedkommende for de unge opsparer mellem 25 og 39 år, som er virksomhedens primære målgruppe:

”Vi vil gerne være med til at ændre hele debatten om, hvordan vi sparer op til vores fremtid, og bringe et pensionsprodukt på markedet, der handler om mere afkast og service”, siger Niels Fibæk Jensen til bootstrapping.dk.

Vil på markedet inden for et halvt år
I øjeblikket er selskabet midt i et acceleratorforløb i Amsterdam, som Startupbootcamp står bag. Forløbet slutter til februar, hvorefter teamet rykker tilbage til København.

Læs også: Global Compact dropper tobaksindustrien - pensionskasser fastholder investeringer

Efterfølgende er selskabet klar til at gå på markedet inden for det første halve år af 2018, og planen er, at det skal ske i Danmark med en dansk pensionspartner og ligeledes i Holland med en pensionskasse.

Derudover håber man hos Penstable på at kunne rejse kapital til sommer. Indtil nu er det midler fra InnoFounder og fra EU’s klimainnovationsinitiativ Climate-KIC, der har hjulpet virksomheden på vej:

Mere medvind i Holland og Sverige
Selvom virksomheden flere gange er blevet mødt af kapitalforvaltere, der mener, at afkastet bliver ringere af at screene efter bæredygtighed, oplever man hos Penstable, at der er mere medvind i forhold til de bæredygtige investeringer i Holland og Sverige, end det er tilfældet i Danmark.

Læs også: MS: Pensionsselskaber bør få bedre indblik i menneskerettigheder

Over hele kloden er der i de seneste to år imidlertid kommet så mange etiske og bæredygtige investeringsprodukter på markedet, at der globalt er et helt andet åbent vindue for området end tidligere:

”Det er da et paradoks, at de pensionskasser, vi sparer op i til vores egen fremtid, er med til at erodere planeten med vores penge. Vi vil bygge en forretning, samtidig med at vi forandrer samfundet”, siger Niels Fibæk Jensen til til bootstrapping.dk.

- EL

Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med m…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere