Trump vil trække USA ud af Parisaftalen – blandede reaktioner

Donald Trump lagde i aftes op til at gøre alvor af et af sine valgløfter. Sådan som det fremgik af et internt brev, der blev sendt ud d. 15. november, så vil præsident Trump vil føre ”pro-energy og pro-market-politik”, og fjerne Obamatidens ”mest skadelige klimatiltag”, hvilket blandt andet inkluderer at trække USA ud af Parisaftalen fra COP21-topmødet i den franske hovedstad i efteråret 2015.

Læs også: Stigende opbakning til offensiv klimapolitik

Ved en presseevent foran Det Hvide Hus i Washington i går eftermiddags lokal tid, fortalte Trump så verden, at han vil gøre lige præcis det. Ifølge præsidenten sker det for at beskytte amerikanske interesser med henvisning til beregninger, der viser, at ”Obama-administrationens tilsagn til aftalen vil koste den amerikanske økonomi næsten tre billioner dollars (ca. 18.000 mia. kr.) over de næste adskillige årtier”, samt millioner af arbejdspladser.

”Aftalen er meget dårlig for USA. Den er uretfærdigt på det højeste niveau. Den handler mindre om klima og mere om, at andre lande får en økonomisk fordel, og USA ikke gør. Jeg kan ikke med god samvittighed støtte en aftale, der skader USA,” sagde han ifølge DR.

Trump har tidligere kaldt klimaforandringerne et ’kinesisk fupnummer’ og selvom fx FN’s tidligere generalsekretær, Ban Ki-moon, har peget på, at han nok skal ændre mening, så vil han altså nu sætte gang i processen, der skal få USA meldt ud af Parisaftalen - en proces, der iøvrigt meget vel kan tage længere tid, end han selv får som præsident.

Regeringen: En trist og sort dag
Det har selvsagt affødt en mængde reaktioner verden over. Klimachefen i WWF Verdensnaturfonden, John Nordbo, betegner det eksempelvis som komplet uansvarligt, mens energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i et interview med Ritzau ifølge DR kalder det ”en sort dag for verdens klima. Og det er skidt for vores børn og børnebørn”.

Statsoverhoveder over hele kloden har givet deres meninger til kende på præsident Trumps foretrukne medie, Twitter, hvor Lars Løkke Rasmussen på linje med sin klimaminister kalder det ”en trist dag for verden, mens Canada ifølge premierminister Justin Trudeau er ”dybt skuffede”.

Fra erhvervslivet har Teslabossen Elon Musk, der er blandt Trumps officielle rådgivere, i går sagt, at han vil trække sig fra præsidents inderkreds, hvis Parisexittet bliver en realitet, og den trussel har han så gjort alvor af her til formiddag dansk tid, bl.a. med ordene ”Klimaforandringerne er virkelighed. At forlade Paris er ikke godt for Amerika eller verden”.

Næppe nogen katastrofe – måske endda bedre
Andre observatører er imidlertid mindre negative. Til Information siger formand for regeringens klimaråd Peter Birch Sørensen fx, at man ”skal passe på med at blive for pessimistisk. Hvis Trump var blevet ville han alligevel rulle Obama’s klimatiltag tilbage, og amerikanerne ville have brugt deres plads ved bordet til at trække det fælles ambitionsniveau ned”.

Samme toner lyder fra EU’s tidligere klimakommissær og formand for den grønne tænketank Concito, Connie Hedegaard, der peger på, at det ”næppe [er] nogen stor katastrofe, at USA trækker sig ud. Beslutningen er mest af alt et selvmål for USA og Donald Trump selv”, siger hun.

Netop USA’s potentielt negative påvirkning på selve opfyldelsen af aftalens mål, får også Luke Kemp, der er forelæser i International Relations and Environmental Policy ved Australia National University til at konkludere, at verden er bedre stillet uden USA som en del af klimaaftalen.

Med den politik, Trumpadministrationen allerede har lagt for dagen, peger Kemp på, at USA alligevel ikke ville nå sine aktuelle CO2-reduktionsmål, ligesom der alligevel også vil blive skåret i støtten til klimaforskning og lignende. Derudover ser han ikke den store risiko for, at der vil ske den dominoeffekt af andre lande, der forlader aftalen, som nogle ellers har advaret mod.

Kan give plads til andre
På den baggrund peger han på, at det er bedre, at USA ikke er ”med ved bordet”, sådan som udenrigsminister og tidligere ExxonMobil-topchef Rex Tillerson ellers tidligere har argumenteret for.

I stedet fremhæver han, at USA’s farvel til aftalen kan bane vejen for øget europæisk og kinesisk indflydelse og lederskab, ligesom CO2-afgifter på amerikanske produkter, sådan som bl.a. den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy har foreslået, kan skabe helt nye handelsrelationer over Atlanten.

Læs også: Divestmentbølgen når nye højder

Endelig har både eksperter, myndigheder og virksomheder i flere omgange understreget, at de agter at fortsætte den grønne kurs, uagtet Trumps gøren og laden. Og som den tyske præsident Angela Merkel siger ifølge AP: ”Jeg ærgrer mig over amerikanernes beslutning om at trække sig ud, men vi vil fortsat arbejde for at redde verden”.