Vejen til Paris: hvorfor dette års klimaforhandlinger er vigtigere end nogensinde

Hvert år, indkalder FN verdens regeringer til en konference for at drøfte, hvordan de skal tackle klimaforandringerne. Her diskuterer Lars Konggaard, Director hos KPMG Sustainability, hvorfor COP21 i Paris er vigtigere end nogensinde.

31.08.2015

Sponseret

Tina Obel Lope, KPMG Sustainability, KPMG

Hvad er der sket på tidligere COP-møder?
De seneste møder har vist begrænsede fremskridt, dels fordi det er et cyklisk problem, og forhandlingerne er påvirket af politiske cyklusser. Men de manglende fremskridt afspejler også de skarpe skel mellem de industrialiserede nationer, der historisk set har produceret de fleste af de drivhusgasser, der forårsager klimaændringerne, og så udviklingslandene, der er hårdest ramt af klimaforandringerne, men mindre i stand til at tackle dem.

Hvorfor er det anderledes denne gang?
Chancerne for succes er højere i år, fordi alle parter i FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) allerede har aftalt at underskrive en bindende aftale i 2015 for at reducere deres emissioner.

Derudover har det politiske landskab ændret sig. Tidligere forhandlinger er strandet, dels fordi USA og Kina - verdens to største udledere af drivhusgasser – ikke har villet forpligte sig på konkrete mål. Men sidste år annoncerede USA, at de vil nedbringe udledningen med op til 28 procent fra 2005-niveauet i 2025, og Kina har meldt ud, at deres emissioner vil toppe i 2030.

Samtidig er udgifterne til emissionsbegrænsende teknologier faldet drastisk, og da antallet af vedvarende energiprojekter er vokset, er investorerne blevet mere trygge ved at finansiere dem. Nye former for finansiering er opstået, såsom grønne obligationer, yieldcos og crowd funding.

Hvad kan der komme ud af COP21?
Før konferencetalerne begynder, vil landene melde et minumumsbidrag i form af reduktioner ind. I Paris forventes disse løfter at blive folkeretligt bindende. Det betyder, at de skal omsættes til national lovgivning ved hjælp af foranstaltninger såsom emissionshandelsordninger, CO2-skatter og krav til vedvarende energi og energieffektivitet.

Disse løfter alene vil ikke være nok til at holde den globale gennemsnitlige temperaturstigninger under 2 ° C, som de fleste klimaforskere siger, er det der skal til, hvis vi skal undgå potentielt katastrofale klimaændringer. Men hvis der er bliver indgået en aftale i Paris, vil det danne fundament for mere ambitiøse foranstaltninger i fremtiden. Kina, USA og EU har alle ladet døren stå åben for yderligere reduktioner, hvilket betyder, at restriktioner på emissioner godt kan strammes, i takt med at virkningerne af klimaændringerne bliver mere synlige.

Hvad vil en global klimaaftale på COP21 betyde for virksomheder?
CO2-intensive aktiviteter vil kunne blive dyrere og virksomheder kan stå over for strammere regulering, CO2-prissætning og strengere mål for at reducere emissionerne. Men der vil også være muligheder for virksomhederne. Business casen for at blive en CO2-fattig virksomhed vil være stærkere end nogensinde, og vores kunder vil være nødt til at indrette sig, så de kan profitere af væksten i den kulstoffattige og bæredygtige økonomi.

Men da det er usandsynligt, at en COP21-aftale vil være nok til at afværge alle alvorlige virkninger af klimaændringer, bør virksomheder stadig fokusere på at beskytte sig mod påvirkninger såsom vandmangel, ekstremt vejr og social ustabilitet.

Hvad er KPMG's holdning til klimaforandringerne?
KPMG er ikke i tvivl om, at klimaforandringerne sker, og der er behov for en hurtig indsats for at tackle udviklingen nu. Beviserne er klare. Regeringer i hele verden, med hjælp fra erhvervslivet og civilsamfundet, skal arbejde for at afkoble CO2-emissioner fra den økonomiske vækst og bevæge verden i retning af en kulstoffattig økonomi.

En af de vigtigste foranstaltninger er at sætte en stabil pris på kulstof, fordi de rette markedssignaler fører til forandring. KPMG har underskrevet The Carbon Price Communiqué, der opfordrer til en klar, gennemsigtig og robust pris på CO2 og indgår i Verdensbankens "carbon pricing"-initiativ.

Dette er en del af processen med at drive privat finansiering i retning af investeringer, der både er kulstoffattige og klimarobuste. En sådan proces har brug for klare politiske signaler med en langsigtet horisont og nye finansielle værktøjer såsom grønne obligationer for at støtte kulstoffattig vækst.

 Hvad gør KPMG for at tackle klimaforandringerne?
Vores Sustainability Services eksperter rundt om i verden bruger over en million timer hver år på hjælpe hundredvis af kunder med at forbedre deres miljømæssige og sociale præstation. Dette omfatter rådgivning om måling, reduktion og rapportering af CO2-emissioner.

KPMG understøtter også klimaindsatsen gennem initiativer som World Business Council for Sustainable Development. Med hensyn til vores egen drift, har KPMG's Global Green Initiative reduceret ??energiforbruget og forretningsrejser betydeligt samt sparet masser af penge.
 

23.10.2020KPMG

Sponseret

AI belyser danske virksomheders CO2-udledninger

20.10.2020KPMG

Sponseret

En køreplan for kunstig intelligens

30.04.2018KPMG

Sponseret

Få inspiration til at arbejde med de finansielle risici ved klimaforandring

25.04.2018KPMG

Sponseret

Hvorfor skal virksomheder forholde sig til klima-relaterede finansielle risici og hvordan griber man det an?

18.04.2018KPMG

Sponseret

What KPMG tells its clients about the TCFD recommendations

25.02.2018KPMG

Sponseret

Hvordan ser SDG'erne ud i virksomhedshøjde og hvorfor er det vigtigt at forholde sig til?