03.10.2017  |  Strategi & ledelse

Vidensløft til bæredygtige events

Indhold fra partner Hvad er dette?

Bæredygtige events er overset i CSR. Det skal Responsible Business Events d. 30. oktober rette op på. En solid blåstempling fra den globale brancheorganisation Events Industry Council sætter nu også en tyk streg under konferencens høje læringsniveau.

Undersøgelser blandt både små og store virksomheder og brands fortæller samme historie; Mange er dedikerede til at vise ansvarlighed og finde bedre, bæredygtige løsninger på egne og planetens problemer. Alligevel bliver selve de fysiske møder, hvor læringen om alle disse løsninger skal ske, ofte overset i CSR-strategier. Et selvmål og overset potentiale.
 
Med Responsible Business Events konferencen d. 30. oktober sætter CSR LINK sammen med Improvement fokus på dét paradoks sammen med Sustainable Brands Copenhagen. For hvordan kan vi mødes og tale om bæredygtighed, hvis vi ikke vælger at mødes på en bæredygtig måde?
 
”Jeg er generelt imponeret over, at så mange virksomheder i dag arbejder strategisk med ansvarlighed og bæredygtighed. Der er positive strømninger og gode initiativer i gang. Der tænkes langsigtet og holistisk frem for kortsigtet og enstrenget. Men de fleste overser stadig at tænke deres events og møder ind i måden de er på i verden. Hvilket er et paradoks, da events jo er en platform, hvor man dels har mulighed for at aktivere alt det, man står for, dels er et sted, hvor der er tid og plads til dialog,” fortæller Ulrika Mårtensson fra Improvement, der i årevis har arbejdet på at fremme implementeringen af bæredygtighed i events.
 
”Der bruges virkelig mange ressourcer på møder og events. Så hvorfor ikke tænke over, hvordan man får sat sin CSR-strategi i spil og sikrer, at man  fremstår troværdigt og udlever sine brand values? Erfaringerne viser desuden, at en bæredygtig ramme både fremmer innovative løsninger, gavner kreativitet og engagement. Alt sammen forudsætninger for bedre events," understreger hun.

Læs om programmet for Responsible Business Events her.
 
Viden med blåstempling
På Responsible Business Events er der derfor en klar rød tråd fra Verdensmål til vidensmål – og arrangørerne er derfor stolte over, at det er lykkedes at sikre konferencen status af CMP Preferred Provider fra den globale brancheorganisation Events Industry Council. En klar blåstempling af seminarernes solide niveau og dedikation til at klæde fremtidens arrangører og andre meeting planners bedre på til en bæredygtig markedsplads.
 
Læs mere om CMP her.
 
Ulrika Mårtensson kan godt forstå, at flere alligevel famler lidt i mørket. ”It’s early days, kan man sige – men Verdensmålene og processen mod bæredygtighed er sat i gang, så jo før man får sin forretning i balance med målenes visioner - og også kan vise det i praksis – jo bedre,” påpeger hun og tilføjer: "I de fleste virksomheder har dem, der planlægger møder og events bare ofte ikke mandat til at handle bæredygtigt, ej heller er det en del af deres KPIer. Der er ikke klare mål og en entydig strategi. Det skyldes som oftest, at man mangler viden, viden om, hvor man skal starte, og hvad der skal til for at lave en bæredygtig event.”

Der er der heldigvis solide bud på, på Responsible Business Events konferencen, hvor oplægsholdere fra ind- og udland leverer case-baseret, implementerbar viden, og hvor en række stærke, lokale leverandører som fx Carlson Rezidor, Arthur Hotels, Unilever Food Solutions, Madkastellet, Peter Larsen, Hotel Skansen Båstad, Torekov Hotell & Hotel Riviera Strand, Green Solution House og JCP Nordic står klar til at tage alle, der arbejder med møder og events i hånden, og hjælpe dem på vej.

Som en rosin i pølseenden afsluttes dagens program med deltagelse i åbningen af Sustainable Brands Copenhagen med oplæg og netværksreception - en spændende mulighed for yderligere international inspiration.

Læs om tilmelding her.

Mere fra CSR LINK

CSR LINK

www.csr-link.dk

CSR LINKCSR LINK skaber praktisk vidensdeling mellem danske aktører indenfor CSR - gennem især konferencer, hvor vi gennem Løsninger, Inspiration, Netværk og Kontakter sikrer deltagerne konkrete værktøjer til at komme videre med deres CSR-indsatser og -strategier. Uanset om man så kommer fra den private eller offentlige sektor, hos en NGO, et mediehus eller bare er sig selv, så ser vi praktisk vid…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere