08.09.2017  |  Supply chain

Virksomheder vælger den samfundsansvarlige firmajulegave

Indhold fra partner Hvad er dette?

Det er ikke nok, at firmajulegaven smager godt. Den skal også gøre godt. En række virksomheder vil i år give medarbejderne ’Afrikakurven’, hvor kaffe, vin og chokolade gør en stor forskel for lokalbefolkningen i tre afrikanske lande.

”Vi oplever rigtig stor interesse omkring Afrikakurven. Mange virksomheder vil gerne give medarbejderne en helt unik gave, der både smager virkelig godt og gør en konkret forskel for mange udsatte personer i Kenya, Etiopien og Sydafrika”, fortæller Rune Sandholt, der står bag det samfundsansvarlige firmagavekoncept.

Rune Sandholt fortæller, at Solar Danmark, BC Hospitality Group, Burmeister & Wain Scandinavian Contractor, SIF Gruppen og Ferring Pharmaceuticals er nogle af de virksomheder, der har Afrikakurven med som en af valgmulighederne, når medarbejderne skal vælge julegave i år. Og det er der en helt særlig grund til.

”Vi vil gerne tage et socialt ansvar. Samtidig vil vi også give medarbejderne en god gave som tak for årets store indsats. Gennem dette initiativ kan vi nu gøre begge dele”, fortæller Stefan Nielsen, HR-direktør i Ferring Pharmaceuticals.

Bag om Afrikakurven

Det er fire virksomheder med fokus på socialt iværksætteri, der er gået sammen om Afrikakurven.

Selve kurven er lavet af kvinder i Afrikas største slum, der ligger i Kenyas hovedstad Nairobi. Gourmet-kaffen fra ’NGUVU’ er med til at sikre kvindelige småbønder i Kenya ordentlig løn og faglig udvikling, mens kaffen fra ’Coffeprint-Impact Roasters’ er med til at sikre rent vand til skolebørn i Etiopien. Chokoladen fra ’Social Foodies’ skaber jobs i Sydafrika, mens den økologiske vin fra ’Vin med Hjerte’ støtter lokale vinbønder i Sydafrika og står bag lokale drikkevandsprojekter.

Rune Sandholt fortæller, at der med Afrikakurven følger en kommunikationspakke, som eksempelvis kan bruges til at øge engagementet blandt medarbejderne op til jul.

”Vi synes, at det er vigtigt, at fortælle historierne bag Afrikakurven, så virksomhederne kan vise, at det ikke er en helt almindelige gave, de giver. Hvad betyder det for en enlig mor i Afrikas største slum, at hun nu er sikret arbejde, så hun kan forsørge sig selv og sine børn? Hvorfor har det en langvarig effekt, at skolebørn i Etiopien får adgang til rent drikkevand? Historierne viser, at virksomheder gennem deres indkøb kan gøre en forskel, der rækker langt”.

Læs mere om den samfundsansvarlige firmajulegave på www.afrikakurven.dk

Mere fra NGUVU

NGUVU

http://nguvu.dk/

Om NGUVU NGUVU betyder ”styrke” på Swahili. Ideen bag NGUVU er nemlig at hjælpe udsatte kvinder i Kenya, så de bliver stærke nok til at skabe et bedre liv for dem selv og deres børn. Vi tror på, at vi kan gøre størst forskel for de udsatte kvinder ved at sikre dem et fast job, ordentlige arbejdsforhold og faglig udvikling. Det er nøglen til at skabe en positiv…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere