’Meget kan lade sig gøre, hvis man tror nok på det’

Det næsten nye Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål (Rådet) har socialt ansvar som et af sine fokusområder. Det passer rådets formand, Thorkil Sonne, rigtig godt.

For ud over sin nyligt erhvervede titel som formand for regeringens råd for samfundsansvar og verdensmål så er Thorkil Sonne nemlig stifter og bestyrelsesformand for Specialisterne Foundation, som ejer den socialøkonomiske virksomhed Specialisterne. I det regi har han arbejdet for at give autistiske personer lettere adgang til arbejdsmarkedet i 15 år. Så der ligger noget vægtig og personlig erfaring, som kan bidrage til de anbefalinger, Rådet skal komme med til regeringen i løbet af de næste år.

Bedre balance mellem udbud og behov
Socialt ansvar er et af de to hovedspor for Rådets arbejde, som er nævnt i kommissoriet for Rådet for samfundsansvar og verdensmål. I det står der, at det både er godt for forretningen at give plads til udsatte på arbejdsmarkedet, at der findes mange modeller for hvordan det kan gøres i danske virksomheder, at det skaber værdi for samfundet og er afgørende for at realisere verdensmål otte om anstændige jobs og økonomisk vækst.
Thorkil Sonne er lidt mere direkte i sin formulering.

”Vi skal være med til at finde ud af, hvordan man får en bedre balance mellem arbejdsudbud og behov for arbejdskraft. Svare på, hvad det er, der gør, at der er mange mennesker uden for arbejdsmarkedet og samtidig mangel på arbejdskraft?,” siger han. 

Ikke nogen snakkeklub
Konkret har Rådet nu etableret en temagruppe, som skal arbejde med emnet. Den består af fire af rådets medlemmer, og det bliver ikke nogen snakkeklub.

”Vi skal arbejde med en agil udviklingsmodel, hvor vi skal prøve nogle ting af i praksis. Kommissoriet lægger op til at facilitere dialog og engagement blandt de gode initiativer, der er, og at vi selv skal tage initiativer, være praktiske og bruge erfaringer og viden til at lave anbefalinger. Vores fokus på at teste ting i praksis er, så vidt jeg ved, en nye måde at arbejde på for sådan et organ som Rådet. Men vi er først lige begyndt, så hvad det fører til, det kan vi ikke sige endnu,” forklarer Thorkil Sonne.

Han understreger dog, at hverken han eller Rådet som sådan er naive og tror at det helt kan løse behovet for arbejdskraft at integrere udsatte grupper.

”Men det kan bidrage, og vi skal gøre hvad vi kan, for at få bygget bro mellem udbud og behov. Og så siger min egen erfaring mig, at meget kan lade sig gøre, hvis man tror nok på det.”

Arbejdsmarkedet har kun ét paradigme
Tager Thorkil Sonne sin anden kasket på, den fra Specialisterne, så er der til gengæld en hel del mere at sige om, hvad en indsats kan føre til:

”Jeg har noget erfaring med at skabe komfortzoner for autistiske mennesker, så de kan bidrage til en virksomheds arbejde og udvikling. Den erfaring viser, at hvis folk føler sig velkomne, så vil de fleste mennesker bidrage med alt det, de kan.”

Meget af det handler om at udvikle det, som Thorkil Sonne kalder et miljø, som byder alle og ikke kun en slags medarbejder velkommen.

”Det er som om arbejdsmarkedet kun har et paradigme. De fleste stillingsopslag efterspørger en team player, som kan holde mange bolde i luften og selv organisere sin tid. Hos Specialisterne stiller vi spørgsmålet: Hvorfor det? Måske er der nogle ledere til stede, som kan hjælpe med prioriteringer, forventningsafstemning osv. Den bedste måde at være forberedt på en fremtid med innovation og forandring er at have teams, som kan rumme mange slags udfordringer og det betyder mange slags medarbejdere. Skal man det, er det vigtigt at kigge ud over den etablerede norm og se på, hvordan man kan få utraditionelle profiler ind,” siger Thorkil Sonne.

Basalt god ledelse
Det, Specialisterne arbejder med, er at hjælpe virksomheder til at skabe nogle miljøer, hvor man ikke skal sælge sig selv, men i stedet vise hvad man kan inden for nogle klart definerede rammer.

”I forhold til autistiske personer – og måske også andre grupper, som er usikre på, hvordan de skal passe ind på en arbejdsplads – handler meget om at ’sige hvad du mener, og mene hvad du siger’,”forklarer Thorkil Sonne.

Det betyder for det første, at du sørger for at invitere personen ind på arbejdspladsen og sikre dig, at de er godt tilpas. Det betyder især, at medarbejderen forstår, hvad der forventes af ham eller hende, og at de ved, hvor og til hvem de skal henvende sig og få svar på deres spørgsmål. Og så ingen ironi og sarkasme – det forvirrer.

”På mange måder er det basal god ledelse. Vi har i Specialisterne hjulpet store, internationale virksomheder med at starte rekrutteringsprogrammer op for autistiske personer, og deres ledere siger selv, at de bliver bedre ledere af at lede nogle medarbejdere, som måske er lidt uden for normen. Netop fordi de bliver nødt til at finde tilbage til det basale i godt lederskab: at folk ved, hvad de skal, hvor de kan få hjælp og føler sig værdsatte og som en del af en gruppe,” fortæller Thorkil Sonne.

Mindset, holdninger og commitment
Men nu har alle mennesker i det man her kalder ”udsatte grupper” jo ikke autisme, men kommer med andre og helt anderledes udfordringer. Det ved Thorkil Sonne selvfølgelig godt. Og så alligevel:

”De største barrierer i forhold til integration af en hvilken som helst gruppe i vores arbejdsmarked er de mentale. Så det er dem, vi skal arbejde med uanset hvad. Det handler mere end noget andet om et generelt mindset og holdninger, vi skal have fat i”, siger han.

Der er en ting mere, som kan gøre forskellen på succes eller ud i sandet.

”Det er et solidt ”commitment”. Det er min erfaring også fra Specialisternes arbejde i udlandet, at ting sker, når nok forpligter sig på det. I Danmark er vi så endda så heldige, at der er et godt velfærdssystem vi bygge oven på, når virksomheder går ind og tager opgaven på sig,” afslutter Thorkil Sonne.