Care Danmark: ’Vi er nødt til at tænke nyt’

Hvis nogen går rundt og tror, at de klassiske udviklings- og nødhjælpsorganisationer ligner sig selv, så tager de fejl. Og den nok største udviklingstendens i NGO-branchen i disse dage er innovation og udvidet samarbejde med den private sektor.

Det gælder også organisationen Care Danmark, som i 2018 fik en nye strategi, hvor man sætter alt ind på klimadagsordenen og retter blikket mod et langt tættere samarbejde med den private sektor. Ifølge Rasmus Stuhr Jakobsen, som er generalsekretær i Care Danmark, skabte de beslutninger et nyt behov.

”Vi kunne se, at vi havde et behov for at forstå den private sektor lidt bedre. Vi kan se at der er en masser løsninger, ressourcer, god energi og viden i den private sektor i forhold til klimaforandringer, og dem vil vi naturligvis gerne i kontakt med,” siger han.

Jeg har nogle gange savnet en som mig
Og ind på Care-scenen trådte fra december 2018 Jonas Engberg, som en ganske tung virksomhedsprofil og leder af deres nyetablerede afdeling for partnerskaber, innovation og engagement.

Jonas Engberg havde brugt de 14 forudgående år af sit arbejdsliv på bæredygtighed i IKEA. Det var han glad for, meget glad for, men der var noget, der trak.

”I min tid på virksomhedssiden af bordet, har jeg nogle gange savnet en som mig på NGO-siden. Altså en som rigtig vidste, hvad det er, der driver forretning og virksomheder. I dag er samarbejdet mellem virksomheder og organisationer på vej ind i en ny fase, hvor samfundsansvaret handler om et ansvar for jorden, vores egen overlevelse, for sig selv som virksomhed i fremtiden. Det peger ind i en fælles agenda som den private sektor og civilsamfundsorganisationerne har sammen, og hvor alliancer kan låse op for løsninger på en ny og fantastisk spændende måde,” forklarer han.

”Vi synes, vi kan fornemme hos den private sektor, at der er et kæmpe potentiale og en kæmpe interesse - de smarte virksomheder har forstået, hvad der skal til for at overleve i fremtiden. Så vi fornemmer en omstilling, i en rasende fart, i forhold til at blive klogere på at opføre sig som en ansvarlig virksomhed. Der vil vi gerne lave nogle fornuftige links over til vores arbejde og målsætninger, som giver mening for alle,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen.

Forretningsbaseret er hjørnestenen
En af hjørnestenene i den model er, at samarbejdet skal være forretningsbaseret. Det er også nyt. Den gamle model med donorpenge, hvor Care Danmark som med en partner i syd implementerer en løsning fortsætter, men der skal geares om.

Vi kommer aldrig i mål med verdensmålene, hvis vi kun gør, som vi plejer. Vi er nødt til at tænke nyt”, fortæller Rasmus Stuhr Jakobsen.

“Derfor vil vi investere i nye måder at løse udfordringerne på, som kan give os nogle kvantespring. Vi skal sammen med private virksomheder, start ups, uddannelsesinstitutioner og lokale partnere ud at teste nye teknologier og ideer af,” fortsætter han.

Et nyt tilbud til den private sektor
Der hvor udfordringen ligger – og hvor Jonas Engberg i særlig grad skal bidrage – er at udvikle nogle forretningsmodeller, som alle deltagere er tilfredse med. Det, tror Care Danmark, godt kan lade sig gøre.

”Vi kommer til at lave forretningsmodeller i multistakeholderpartnerskaber, der faktisk løser nogle af verdens store problemer. Det er et nyt tilbud til den private sektor, som inviterer virksomhederne direkte med ind i løsningen af problemer, samtidig med at de kan bygge en forretning op ud fra deres deltagelse,” siger Jonas Engberg.

”Care Danmarks faglighed i sådan nogle alliancer er til gengæld, at en indsats giver mening, at den passer ind i det eksisterende og at der er en reel efterspørgsel, selvfølgelig. Men også at det nødvendige engagement i forhold til myndigheder og lokale institutioner er på plads, så vi ikke bare kommer og kaster noget ned med en helikopter og tror, at det løser noget,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen.

Verdens første klimavenlige flygtningelejr
Konkret betyder det, at Care Danmark kommer til at lancere en stribe nye samarbejder, inden for områder hvor danske virksomheder især har noget at bidrage med. Det første, største og bedste eksempel herpå er Camp+: Verdens første klimavenlige flygtningelejr.

Care Danmark er i fuld gang med at partnersource på de forskellige behov og udfordringer, og taler med biotekselskaber, arkitektvirksomheder, vandteknologiske eksperter og cirkulære løsnings-udbydere. Noget af opstarten er finansieret af en investering fra norske Innovasjon Norge.

Det hele skal skydes i gang i 2019 og foregå i Kyengwali i det nordlige Uganda, hvor mange flygtninge har boet længe på grund af langvarige konflikter i DR Congo og Sydsudan.

Camp+’s indsatsormåder kan ses i grafikken. Formålet er at gøre op med det store pres på et lokalt økosystem, som en flygtningelejr har.

”Det er et veldefineret problem, og man ved at det kan løses med eksisterende teknologier. Visionen er at samle partnere rundt om at gøre det, på en måde som er interessant for virksomheder, fordi løsningerne skal distribueres på en eller anden form for markedsvilkår,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen.

Virksomheder skal kunne se fidusen
Men kan verden overhovedet bære flere pilotprojekter? For er det ikke sådan et, Camp+ er?

”Vi har gjort rigtig meget ud af at sikre en lokal forankring og inddrage myndighederne, så vi ved, at der er en modtager, som er med, en efterspørgsel. Den anden store nøgle bliver, om vi kan skabe en forretningsmodel omkring projektet og dets elementer, som er bæredygtig og interessant nok for alle parter. Det bliver jo den store test, for alle parter,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen.

”Virksomhederne skal kunne se fidusen, for det er gennem deres volumen og implementeringskraft at skaleringen skal komme. Og det forudsætter jo, at der er nok ”i det” for dem,” fortsætter han.

”Det er ikke det rene gætværk, når vi siger, at vi tror, at det vil kunne lade sig gøre. I dag er adgangen til mange nye markeder for virksomhederne omstændelig, mens direkte deltagelse i et projekt gennem salg af sine produkter og kompetencer er mere direkte,” siger Jonas Engberg.

Vandforsyning er et eksempel på, hvordan en forretningsmodel kunne blive finansieret i Camp+. I dag bliver vand kørt ind på lastbiler til en given pris pr måned. Det betaler lejren for med penge ydet gennem bistand. Så der er et budget.

”De penge er vi helt sikre på kan bruges bedre på et andet vandforsyningssystem. Eller kan vi hjælpe lejrens indbyggere med at skabe mere disponibel indkomst hos dem, gennem bedre arbejdsprocesser i det, de laver, så lejrens beboere selv kan bidrage mere,” forklarer Jonas Engberg.

'Vi skal bruge risikovillig kapital
Innovationsbølgen i NGO-verdenen er ikke tilfældig. Den handler om verdensmålene, om klimatruslen og om der afledte behov for nye og hurtigere løsninger. Kombineret med et tryk inde fra.

”Jeg har været i udviklingsbranchen i 20 år. Jeg – og andre som mig – anerkender fuldt og helt de mange gode løsninger derude, men er også opmærksomme på en vis inerti i noget af det, der foregår i praksis – en inerti alle gerne vil forbi.”

”Inertien er der i høj grad fordi vores finansiering gennem donorer stort set er fuldstændigt øremærkede bevillinger. Det er skatteydernes penge, og dem løber vi ikke risiko for. Men vi skal bruge risikovillig kapital til at innovere og tage nogle chancer,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen

Den mulighed har Danida nu skabt ved at gøre det tilladt at bruge nogle af deres midler, de tildeler en organisation, til innovation. De godt to millioner danske kroner, Camp+ har fået fra Innovasjon Norge gør også en forskel.

"Den chance skal vi gribe og få mest muligt ud af, så det kan inspirere flere. Så kan det blive rigtigt spændende i løbet af de næste år!,” afslutter Rasmus Stuhr Jakobsen.