”Ikke-bæredygtig adfærd er taberadfærd!”

”For et ringe antal år siden røg vi alle sammen. I dag er det utænkeligt, at man tænder en cigaret i et rum med børn. Så hvis man tror, at holdninger ikke kan ændres, så skal man tro om igen," siger professor emeritus i organisations- og ledelsesteori ved Aarhus Universitet, Steen Hildebrandt.

For det er meget let at få mennesker til i første omgang at tale og lytte, i anden omgang at reflektere og i sidste omgang at ændre adfærd, mener han:

"Jeg tror, vi vil se, at vi fx vil flyve mindre og mindre, fordi vi bliver bevidste om, hvor skadeligt det er for klimaet. Det samme kommer til at gælde vores indtag af store bøffer. Og det vil selvfølgelig også slå igennem på direktionsgangene. For det er efterhånden alment accepteret, at det bliver vigtigere og vigtigere at forholde sig til bæredygtighed. Og har man et tiårsperspektiv på de næste vigtige beslutninger, der skal tages i ens virksomhed, kan man godt være sikker på, at ting vil ændre sig i en meget mere bæredygtig retning. Det er ikke længere blot nice-to-have," siger Steen Hildebrandt.

Hildebrandts dystre diagnose
Steen Hildebrandt er ikke sen til at stille en dyster diagnose over det verdensparadigme, vi efter hans overbevisning er i gang med at forlade:

"Vi har de seneste århundreder set et paradigme, hvor vi mennesker har haft den opfattelse, at vi skal gøre os til herrer over naturen. Vi mener, vi kan udnytte og manipulere med den, som det passer os ud fra vores kortsigtede og snære ønsker og behov. Og samtidig har vi som mennesker haft en trang til at skille alting ad og kategorisere verden i mindre dele, vi kan specialisere os mere og mere i. Og det er jo på nogle måder godt, men det har den iboende fare, at helhedssynet bliver nedprioriteret eller går helt tabt."

Steen Hildebrandt peger på, at det har ført til, at vi nu ser, at rigtig mange mennesker efterhånden har en høj materiel levestandard:

"De rige bliver rigere og rigere, samtidig med at verdens samlede bruttonationalprodukt er steget ubeskriveligt hurtigt. Og det er jo noget, den samlede verdensmagt har arbejdet på helt strategisk, fordi vi har en idé om, at rigdom og velstand boner ud på lykkebarometeret," mener han.

Den simple, kortsigtede økonomiske vækst er faktisk den eneste parameter, mange politikere og virksomhedsledere navigerer efter, fordi de ikke rigtigt ved, hvad de ellers skulle gribe efter, mener Steen Hildebrandt. Men det er dette paradigme, der ifølge ham nu vakler:

"Det bliver tydeligt for flere og flere af os, at den måde, vi lever på nu, ikke er holdbar. Vi kan ikke alle syv – snart otte – milliarder mennesker jagte økonomisk vækst. Det ødelægger simpelthen vores klode," siger han.

Og det er i den dystopi, det nye paradigmes afsæt er taget; et bæredygtighedens paradigme, siger Steen Hildebrandt:

"Fremover bliver vi nødt til at indtænke naturen, klimaet, de næste generationer, social inklusion og global solidaritet i alt, hvad vi foretager os. Det gælder politikere, virksomhedsledere og os forbrugere."

Ikke-bæredygtig adfærd er taberadfærd
De virksomheder der ikke omstiller sig til det nye paradigme vil blive udsat for en kædevirkning af negative begivenheder, mener Steen Hildebrandt:

"Hvis man forestiller sig en virksomhed, der om – skal vi sige syv år – stadig sviner og ikke vil høre på nogen som helst tale om bæredygtighed, så vil der ske følgende: Færre og færre mennesker vil arbejde i den pågældende virksomhed; færre og færre vil være leverandører til den pågældende virksomhed; færre og færre vil have lyst til at købe virksomhedens produkter, og ikke mindst: Færre og færre vil låne penge til og investere i virksomheden. Det er helt sikkert, at det er sådan, det vil udvikle sig. Det bliver benhårdt: Nogle vil bukke under – fx de, der sadler om for sent. For at sige det kort: Ikke-bæredygtig adfærd er taberadfærd!"

Steen Hildebrandt nævner to virksomheder i hver sin ende af størrelsesspektret, som har opnået succes ved at turde sadle om:

Den mellemstore virksomhed KLS PurePrint er udtryk for en modig, fremsynet virksomhedsadfærd. Virksomheden var i krise for ti år siden, som mange virksomheder i den branche var og stadig er, men så gik de all in på bæredygtighed – med stor risiko for at brække nakken. Og nu er de en meget succesfuld virksomhed, der mærker stor efterspørgsel på de bionedbrydelige tryksager, de er gået til markedet med.

"Deres forretning havde ikke været der, hvor de er i dag, hvis de ikke havde omstillet sig," siger Steen Hildebrandt.

I den anden ende af spektret er der Grundfos, der tager fat helt nede ved nældens rod og sammen med andre store spillere vil tage et miljømæssigt, økonomisk og socialt ansvar for kloden:

"Du kan ikke længere finde store, børsnoterede virksomheder, der ikke taler om bæredygtighed. De er alle i gang med at arbejde med disse temaer. Nogle er i opstartsfasen, mens andre er langt foran. Og det er ikke kun tilfældet i Danmark. Det gælder de store, dominerende virksomheder i hele verden," siger Steen Hildebrandt.

Men hvad er vækst egentlig?
Ifølge Steen Hildebrandt taler vi ofte om bæredygtighed som et ydre fænomen: Det har noget at gøre med biodiversitet, klima, CO2-udledning, forbrug, spisevaner, valg af ferieform. Men der er en anden dimension, som Steen Hildebrandt betoner som måske endnu vigtigere, nemlig den indre:

"Hvad er det, der foregår inden i mig? Hvad er mit verdenssyn? Hvordan ser jeg på andre mennesker og kulturer? Hvad er det, der får mig til at opføre mig, som jeg gør over for mennesker og dyr?" spørger han.

Det kan lyde meget alternativt og fremmed fra det at drive virksomhed, men det rykker ved nogle af de helt centrale og fasttømrede opfattelser af vores mål med at være i verden – og drive virksomhed i den. Og på samme måde kan man stille sig selv spørgsmålet: 'Hvad er vækst egentlig?', mener Steen Hildebrandt. For i hans øjne er kortsigtet, materiel og økonomisk vækst en farlig udvikling.

"Den gammeldags, kortsigtede væksttænkning, som i virkeligheden handler om omsætning og profit, koste hvad det vil på andre dimensioner, er på længere sigt ikke holdbar. Den skal vi af med. Og jeg er godt klar over, at det er svært som virksomhed at købe ind på den bevægelse, for man vil se sine konkurrenter, der måske stadig vil jagte vækst, stikke af fra én," siger Steen Hildebrandt.

Men det er ifølge ham vigtigt at hæve sig over den traditionelle vækstopfattelse og se mere holistisk på det at drive virksomhed i verden. Ellers er der ingen, der er her om føje år, og så kunne det hele jo egentlig være lige meget.

Man skal ikke bilde nogen ind, at det er let
Men hvor stiller det os så i dag, hvor det næste – bæredygtighedens – paradigme har overlappet det tidligere – vækstens? Hvilke krav stiller det til fremtidens virksomhedsleder? Hvordan skal denne tage hul på det opbyggelige arbejde, der ligger forude – og samtidig drive en virksomhed?

"Man skal søge viden og oplysning om det nye. Man skal reflektere, lade sig inspirere af andre, være åben over for at tænke nyt. Vise dristighed. Se til siden og få øje på andre virksomheder, der også er på vej til at gøre noget nyt strategisk. Der er ingen standardopskrifter på dette. Enhver må gå sine egne veje. Det afgørende er, at man retter sin bevidsthed ud over det traditionelle og vanebestemte", – lyder det opfordrende fra Steen Hildebrandt.

Publikation - Grøn Business
Denne artikel er del af publikationen "Grøn Business - fremtiden er nu" (2018), som du kan downloade her