”Man kan komme til at bruge mange ressourcer på noget, der ikke virker”

De fleste virksomheder har deres største bæredygtighedsrisici i deres supply chain. Samtidig er det måske en af de sværeste discipliner i bæredygtighedsarbejdet. Det er svært at få lavet supply chain-løsninger, der virker.

Hvorfor er det det? For det første ved virksomhederne godt, at det er en elefant af en opgave. Der skal kortlægges, samles data, prioriteres, undersøges, følges op og rapporteres. For det andet får de ikke altid allokeret ressourcer nok til arbejdet, og så kommer man aldrig videre en måske sine direkte leverandører, som måske ikke er der, de store risici ligger, og så virker løsningen jo alligevel ikke.

Kom i gang og vær systematisk
”Man er nødt til at løfte blikket og gå systematisk til værks, når man skal arbejde med risici og muligheder i sin forsyningskæde. Man kan nemt komme til at bruge nærved alle sine ressourcer på brandslukning, og det er ikke særlig produktivt,” siger Mikkel Stenbæk Hansen, som er direktør i Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH).

”Det, der skal til, er samarbejde med andre. Træk på den viden og erfaring der er til rådighed i f.eks.  NGO’er, samarbejds- og netværksorganisationer, fagbevægelsen eller erhvervs- og brancheorganisationer. Det kan hjælpe dig med den vigtige opgave at prioritere din indsats,” siger han.

For nogle er der dog noget, der skal på plads, allerede før der kan samarbejdes.

”Det handler om at anerkende, at det er en forretningskritisk opgave og at man skal i gang. Det kan godt halte lidt i det store opland af virksomheder. Og i den gruppe er der også en reel mangel på viden, hvor mange efterspørger viden om, hvordan man gør rent praktisk. Hvordan kommer man i gang med en systematisk indsats uden at vælte sin forretning med opgaver og krav,” siger Dagny Nome, som er ansvarlig for det danske marked i den norske udbyder af digitale løsninger til opfølgning i leverandørkæder, Factlines.

Mere professionalisme under udvikling
Til gengæld giver de begge udtryk for, at der er noget, der flytter sig i disse år.

”Vi går imod en mere professionel tilgang. Det går langsomt, men det sker. Det har tidligere ofte handlet om, at man kunne sætte kryds de rigtige steder, når man fik spørgsmål fra sine kunder. Sådan en model hvor man, når der kommer CSR-krav fra kunder, skriver under og krydser finger, siger Dagny Nome.

Den analyse er Mikkel Stenbæk for så vidt enig i.

”Før handlede det mest om at have en Code of Conduct og følge op med audits. De værktøjer bruger man stadig, men virksomhederne bevæger sig i retning af mere strukturerede og helhedsorienterede indsatser, hvor der er mere fokus på samarbejde og kapacitetsopbygning hos sine leverandører. Og så er der flere og flere der integrerer due diligence-processer,” fortæller Mikkel Stenbæk Hansen.

Det, due diligence kan
Hvad er det så due diligence processerne kan? Dem som både FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, og OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber bygger på. Det går ud på, at man udviser nødvendig omhu ved løbende at følge med i forholdene hos egne leverandører og samtidig beder dem om at gøre det samme på deres leverandører. Så man til sidst når helt ud i yderste led.

”For det første,” siger Mikkel Stenbæk Hansen, ”er due diligence et værktøj til at få et mere systematisk overblik og bedre kendskab til sin leverandørkæde. Og det giver et helt andet overblik og ro at gå systematisk til værks, som man godt kan have brug for eftersom fokus på og forventningerne til, at man skal have ”orden i eget hus”, tydeligt er vokset i de seneste par år. Både hos virksomheder, civilsamfundsorganisationer og offentlige myndigheder.”

Overblik og kendskab er også god grobund for at arbejde med at udbedre problemer hos leverandører, f.eks. gennem kapacitets- udvikling. Så har man både begrænset risici og skabt forandring. Og så kan due diligence også have en helt anden slags fordel. For hvis man sammen får kapacitetsopbygget hos sine direkte leverandører, kan man bedre sikre, at de gør det samme hos deres leverandører osv. Noget som kan gøre opgaven mere effektiv for din virksomhed, når du gradvist kan flytte opgaven ned gennem leverandørkæden.

En indsats der virker
Kan man det, så kommer man langt i at få bygget en supply chain-indsats, der virker. Den beskriver Mikkel Stenbæk Hansen sådan her:

”Den er ambitiøs, men realistisk, dynamisk, systematisk og omkostningseffektiv. Det sidste bliver den bl.a., hvis du ikke gør det alene. Du skal også indstille dig på, at der ikke findes en ’silver bullet’, der kan løse det hele. Når vi spørger vores medlemmer, hvilke værktøjer de arbejder med, så nævner de – bl.a. – både samarbejde og partnerskaber, deres indkøbspraksis, certificerings-og mærkningsordninger og kapacitetsopbygning hos leverandører. Så det er ikke en enstrenget indsats,” siger han.

For Dagny Nome handler det om at fokusere og komme ordentligt fra start:

”Man skal lave en indsats, der fokuserer på det, der er vigtigt for netop din virksomhed. At blive konkret på det kan godt være en udfordring. Man laver måske en Code of Conduct, som refererer til f.eks. Global Compacts principper, og når den så skal i brug, er det svært at se forbindelsen mellem den og virksomhedens konkrete aktiviteter,” siger hun.

Et andet hul, man kan falde i, er at man kommer til at bruge sin tid på opgaver, der ikke skaber værdi.

”Mange ender med at bruge enormt meget tid på at indsamle leverandørevalueringer, lægge dem ind i egne systemer – som måske er et excelark – og holde styr på de processer. Det skaber bare ikke værdi. Det gør til gengæld at bruge indholdet til at prioritere sin indsats, arbejde sammen med sin indkøbsfunktion om at stille krav og følge op, måske med eksterne samarbejdspartnere om at stille fælles krav osv.,” fortæller Dagny Nome.

Selvevalueringer er vigtige
Måske er det en af grundene til, at processen med self-assessments har fået så dårligt et ry. Den affærdiges jævnligt som en ”tick box exercise”, som ikke gør andet end at stjæle leverandørernes tid og gøre det muligt for virksomheden at sige, at de har gjort noget.

”Sådan ser vi det slet ikke. Det kan det være, men når man går seriøst til opgaven og behandler den som en forretningskritisk proces, så er det et virkeligt kraftfuldt værktøj, som man skal passe på med ikke bare at smide ud. Det kan godt opleves som om, det eneste saliggørende er den tætte udviklende dialog. Men det kan man jo ikke nå med alle sine leverandører. Det vigtige er, at man laver selvevalueringer på en måde, hvor man får gode informationer ind om sine leverandører, og forholder sig aktivt til den information,” siger Dagny Nome.

Gå sammen med andre
For Mikkel Stenbæk Hansen er det vigtigste budskab, at man ikke skal prøve at gøre det alene. Man skal finde de rigtige partnere.

”Det er svært, selv for store virksomheder at løse de komplekse udfordringer i værdikæderne. Der er nogle dynamikker og magtforhold, der indimellem kan gøre det svært. Så arbejd sammen med andre. Det kan være i branchefællesskaber, men vi ser også enorme potentialer i at arbejde sammen med f.eks. fagbevægelse og NGO’er. De ligger inde med stor ekspertise, og de har ofte kendskab til lokale forhold i produktionslandene,” opfordrer Mikkel Stenbæk Hansen.

”Det er også den mest omkostningseffektive måde at arbejde på. Vi siger altid, at man er nødt til at allokere ressourcer, hvis man vil arbejde seriøst med sin supply chain, men at man nemt kan komme til at bruge for mange ressourcer på noget, der ikke virker. Derforskal man ikke gøre det alene,” siger han.

Måden at gøre noget sammen med andre er selvfølgelig ikke ligegyldig. Det er f.eks. ikke nok at gå til konferencer og åbne netværksmøder.

”Jeg oplever, at man her ofte taler om ret specifikke emner eller hvordan man implementerer verdensmål. Det er ofte en ret positiv dialog om, at vi er i gang, hvor alle er interesserede og enige i, at det, vi taler om, er rigtigt og vigtigt. Det kan man finde meget optimisme og motivation i. Men i en del virksomheder er man stadig i tvivl om, om man overhovedet har brug for at investere i sin leverandørkæde. Eller arbejder stadig på at finde en måde at lave leverandørstyring, som matcher de ressourcer man har,” fortæller Dagny Nome.

Det åbne og det fælles kan til gengæld noget andet. For når opgavens omfang er på størrelse med en elefant, kan man godt blive lidt overvældet. Og så er et fællesskab med andre om netop det, en rigtig god idé.