13.01.2021 | Klima, miljø og energi
Aarhus Kommune deler ud af erfaringer med bæredygtig plaststrategi
Indhold fra partner Hvad er dette?
Ny vejledning fra Aarhus Kommune og Plastindustrien skal hjælpe andre offentlige – og private – indkøbere med at træffe rigtige og bæredygtige valg på plastområdet.
Hvordan sikrer vi en bedre og mere miljømæssig korrekt efterspørgsel på plast – både i egne rækker og eksternt?
Det var det centrale spørgsmål, som nu har fået Aarhus Kommune til at ‘oversætte’ kommunens bæredygtige plaststrategi til en vejledning, som gerne skulle inspirere til, hvordan man kan foretage grønne og bæredygtige plastvalg i forbindelse med indkøb eller udbud.
Som Anette Juhl Winther, indkøbs- og udbudschef i Aarhus Kommune, konstaterer:
– Krav til plast er et kompliceret område og som indkøber er det afgørende vigtigt med faglig bistand, så vi ikke alene får stillet bæredygtige krav til plast, men også sikrer, at den indkøbte plast i videst muligt omfang kan indgå i en cirkulær cyklus. Derfor vil vi gerne dele vores arbejde med andre offentlige – og private – indkøbere, så Aarhus Kommune også på den front kan bidrage til at accelerere den grønne omstilling. Og her tale om en gennemarbejdet vejledning, hvor repræsentanter fra relevante faggrupper har deltaget i arbejdet, så vi er overbevist om, at andre også kan få glæde af vores arbejde.
Vejledningen er blevet til i et samarbejde under Plaststrategien imellem Aarhus Kommunes Indkøbsafdeling, AffaldVarme Aarhus og Plastindustrien.
Internt i Aarhus Kommune har den nye vejledning allerede skabt konkrete resultater. En ny aftale mellem Aarhus Kommune og virksomheden PWS om produkter til indendørs affaldssortering er baseret på et sortiment i næsten 100% genanvendt plast
Christina Busk, miljøpolitisk chef fra Plastindustrien glæder sig over samarbejdet og den nye vejledning:
– Vejledningen er et konkret og brugbart værktøj, som skal sikre mere bæredygtige indkøb. Der er f.eks. store CO2-besparelser at hente, hvis flere vælger produkter, der indeholder genanvendt plast, og som kan indgå i en cirkulær økonomi. Jeg håber, at mange finder vejledningen nyttig, så det bliver nemmere at træffe grønne faglige valg i praksis.
DOWNLOAD: Indkøbsvejledning – Træf bæredygtige beslutning på plastområdet
Den 5. februar klokken 10.00-11.00 afholder Aarhus Kommune og Plastindustrien et webinar om vejledningen, og om hvordan den kan bruges i praksis.
Tilmelding kan ske via dette link.
Klima, miljø og energi

Plastindustrien efterlyser kandidater til Plastprisen 2021
Hvert år hædrer Plastindustrien en person, en virksomhed eller et produkt, som gør en ekstraordinær indsats for at bidrage positivt til plastbranchens fremtid. Der er mulighed for at indstille kandidater til Plastprisen frem til den 31. marts 2021.
Indhold fra partner
Kommunikation

Hvem skal vinde prestigefyldt kompositpris i 2021?
Plastindustriens Kompositsektion leder efter mulige kandidater til Danish Composite Award. Der er åben for indstilling af kandidater frem til og med den 21. januar 2021.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Plastindustrien og IDA i fælles opråb: Handlingsplan for cirkulær økonomi skal være mere ambitiøs
Regeringens udkast til en handlingsplan for cirkulær økonomi mangler ambitioner. Det er meldingen fra Plastindustrien og IDA, som opfordrer til, at handlingsplanen bliver udvidet.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Unik fødevareemballage i genanvendt plast vinder Plastprisen 2020
Plastprisen 2020 går til Evolve by Faerch, der er en unik fødevarebakke i plast fremstillet af genanvendte flasker og bakker. Holstebro-virksomheden har designet emballagen, så den også kan genanvendes til nye bakker i fødevarekvalitet.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Fremtidens bæredygtige plastemballage: Se optagelser af konferencens oplæg
Missede du online konferencen 'Fremtidens bæredygtige plastemballage', eller har du lyst til at se et eller flere af oplæggene igen? Fortvivl ikke - vi har nu gjort optagelser af alle konferencens oplæg tilgængelige.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Talentfulde studerende vil fremme genbrugsløsning i detailhandlen
RackBox sikrede de to specialestuderende Thien Quang Tran og Anton Malmkjær Møller sejren i dette års PROJECT PLASTIC-konkurrence. Plastboksen er designet til transport af IT-udstyr, og den minimerer brugen af engangsplast og forbedrer arbejdsmiljøet.
Indhold fra partner