Alle dåser genanvendes på Roskilde Festival – også dem uden pant

Roskilde Festivalen er i fuld gang, og det betyder dermed også en masse tomme flasker og dåser – både med og uden pant. Dansk Retursystem henter alle emballagerne, så de kan blive genanvendt. Målet er at sikre, at alle dåser og flasker bliver genanvendt bedst muligt til gavn for klimaet.

Heidi Schütt Larsen og Jan Bechmann mødtes på Roskilde Festivalen for at markere det gode samarbejde om håndteringen af dåser uden pant..

Et samarbejde mellem Roskilde Festival og Dansk Retursystem betyder, at Dansk Retursystem også henter dåser uden pant, så de kommer direkte ind i et miljørigtigt system. For i tråd med Roskilde Festivals holdning om en bæredygtig festival og Dansk Retursystems målsætning om at spare på jordens ressourcer og spare klimaet for CO2, er målet i år at sikre, at alle dåser fra Roskilde Festival skal blive til nye dåser – helt i tråd med principperne i cirkulær økonomi til gavn for klima og miljø.

”For os handler det om, at vi agerer så bæredygtigt som muligt. Derfor er det også vigtigt for os at vide, at de tomme dåser uden pant også bliver til nye dåser”, forklarer Jan Bechmann, der som teamchef på Roskilde Festival har det overordnede ansvar for pantindsatsen på festivalen.

Hvem ved – måske drikker du i år af en dåse på Roskilde Festivalen, som er lavet af materiale fra en dåse, som var med på festivalen sidste år.

”Sidste år hentede vi hele 11 containere fyldt med dåser uden pant, som Roskilde Festivalen havde sørget for at få indsamlet og sorteret. De blev sendt til genanvendelse, så de kunne bruges til at lave nye dåser”, fortæller Heidi Schütt Larsen, der er direktør for Cirkulær Økonomi i Dansk Retursystem.

Dåserne uden pant afregnes efter vægt og kan afleveres i de boder, som Roskilde Festivalen har opstillet, som en del af deres genanvendelses- og genbrugsprogram.

30.05.2023Dansk Retursystem

Sponseret

Dansk Retursystem er Danmarks bedste arbejdsplads til inklusion

13.06.2022Dansk Retursystem

Sponseret

Samarbejde om indsamling af pant

12.06.2022Dansk Retursystem

Sponseret

Pant-app giver dig pengene digitalt

27.01.2022Dansk Retursystem

Sponseret

Nu kan grønne plastflasker også blive til nye

18.06.2021Dansk Retursystem

Sponseret

På vej mod et CO2-neutralt pantsystem?

14.05.2020Dansk Retursystem

Sponseret

Populær pantstation vender tilbage til Rødovre Centrum