Alle vil med på blockchain-vognen
Blockchain er udset til at revolutionere arbejdet med supply chains og nye produkter, virksomheder og pilotprojekter vælder frem.
”Man kan sige at blockchain vil gøre det samme for transaktioner, som internettet har gjort for kommunikation,” siger Babs Rangaiah, som er partner i rådgivningsvirksomheden IBM iX, der er specialiseret i brugen af IBM’s blockchain-teknologi.
Læs mere: Mærsk starter nyt projekt mod madspild
Det er noget af en påstand, men Babs Rangaiah sammenligner i dag med 1992 i internettets udvikling.
”Vi havde ingen ide om hvad der var muligt og hvornår. Vi havde en idé om hvad det kunne gøre, men ikke hvor hurtigt det ville blive virkelighed. Det er der vi er med blockchain”, fortsætter han.
Teknologien er da også allestedsnærværende i samtaler om fremtidens forretning og særligt i forhold til arbejdet med supply chain. Her er der to spor, der dominerer: shippingdokumentation og gennemsigtighed med tilhørende sporbarhed i leverandørkæden.
Shipping: det bliver meget hurtigere og billigere
Det globale blockchainmarked i supply chain-branchen vil runde en værdi på 2,5 mia. kr. i 2023, og teknologien er udset til inden længe at revolutionere shippingindustrien i hele verden.
Det er især den mulige digitalisering og det indbyggede farvel til manuelt papirarbejde, som vil komme til at gøre en forskel. Det ved Maersk, der sammen med IBM har etableret et blockchainselskab. Udover rederierne skal producenter, banker, forsikringsselskaber, speditører og stribevis af myndigheder med på vognen og blive enige om en fælles platform.
Lykkes det, vil det til gengæld også betyde, at de dokumentationsprocesser, der i dag tager dagevis, vil kunne barberes ned til minutter, ofte uden menneskelig indblanding.
Den udvikling er der ikke overraskende en del virksomheder, der har set sig lune på. Et konsortium bestående af bryggeriet AB InBev, konsulentvirksomheden Accenture, shippingselskabet APL (der er ejet af verdens tredjestørste rederi, franske CMA CGM) og logistikgiganten Kuehne + Nagel, har testet en blockchain-baseret platform.
Man benyttede sig af digitaliseret shippinginformation på en blockchainplatform for 12 rigtige forsendelser til 12 forskellige destinationer med 12 forskellige regelsæt. Denne test bekræftede, at blockchain kan reducere omkostningerne til shipping og øge gennemsigtigheden i forsyningskæden.
Forsøg med gennemsigtige leverandørkæder
Med knap så store finansielle perspektiver er en del af den vestlige verdens største fødevare- og detailvirksomheder også ved at se på, hvad blockchain kan gøre for dem. CSR.dk har udvalgt et par eksempler:
Detailgiganterne Walmart og JD.com fra Kina har slået sig sammen med det kinesiske universitet Tsinghua om udviklingen af en løsning som skal øge fødevaresikkerheden i Kina gennem langt bedre sporbarhed. Det projekt er inspireret af Walmart og IBM’s samarbejde om fødevaresikkerhed i USA, et initiativ som bakkes op af en række andre store spillere inden for fødevarer og detail.
Coca-Cola er til gengæld gået sammen med det amerikanske udenrigsministerium om at udvikle en blockchain-løsning til kampen mod tvangsarbejde.
For Coca-Cola handler det om at øge gennemsigtigheden og effektiviteten af den verifikationsproces, der er relateret til arbejdsvilkår i deres forsyningskæde, hvor især forholdene i sukkerproduktionen har været under beskydning. Der er konstateret børnearbejde, tvangsarbejde, for mange arbejdstimer, og problemer med rettigheder til jord og adgang til vand.
Unilever har etableret et pilotprojekt, der med blockchain vil styre transaktioner i virksomhedens the-leverandørkæde. I projektet samarbejder Unilever med den britiske supermarkedskæde Sainsbury's og emballagevirksomheden Sappi samt tre banker; BNP Paribas, Barclays og Standard Chartered.
Læs mere: Ben & Jerry’s lancerer nyt klimainitiativ baseret på blockchain-teknologi
Sammen med fire teknologistartups vil gruppen udvikle et system, der kan spore og verificere kontrakter for theproducenter i Malawi. Formålet med projektet er at give de landmænd, der er fokuseret på at bruge miljømæssigt bæredygtige metoder, fortrinsret i forhold til prissætning.
Denne artikel er del af et tema:
I fokus: Globale værdikæder