Amazon møder kritik for løn- og arbejdsforhold

Lave lønninger og dårlig behandling efter arbejdsrelaterede skader fører til hård kritik af netgiganten Amazon og topchef Jeff Bezos i både USA og Skotland. Politikere i begge lande kræver handling, men Amazon afviser kritikken.

Amazons fulfillmentcenter her i Fife nord for Edinburgh i Skotland er et af de steder, selskabet peger på, at man har skabt mange arbejdspladser. Arbejdsforhold, sikkerhed og lønniveau møder imidlertid kritik i både Skotland og USA. Foto: Amazon.

28.08.2018

Anders Kampmann, CSR.dk

Et stressende og risikofyldt arbejdsmiljø og dårlig behandling af ansatte, der kommer til skade, kombineret med en løn, mange medarbejdere ikke kan leve af, har (igen) ført til kritik af e-handelsmastodonten Amazon og selskabets stifter og topchef, Jeff Bezos, der med en formue på over 150 mia. dollars nu er den rigeste mand i nyere tid.

Problemerne omkring arbejdsforhold og kompensation efter ulykker er bl.a. blevet dokumenteret af The Guardian, der blandt flere tidlige ansatte i den verdensomspændende virksomhed har mødt Vickie Shannon Allen, som i oktober 2017 beskadigede sin ryg ved sin arbejdsstation i Amazons fulfillmentcenter i Haslet, Texas.

Læs også: Amazon vil assistere lagerarbejder med armbånd, men møder kritik

Mangler ved arbejdsstationen førte til et langvarigt forløb uden løn for Vickie Shannon Allen, fysioterapi, korte perioder tilbage på jobbet, nye skader og til sidst et tilbud fra Amazon om at lukke sagen mod et ’buyout’ på 3.500 dollars (godt 22.500 kr.) mod at hun ikke måtte sige noget nedsættende om Amazon eller sin sag.

Vickie Shannon Allen, der nu bor i sin bil på parkeringspladsen vil fulfillmentcenteret, afslog tilbuddet og understreger overfor The Guardian, at Amazon har ”… kostet mig mit hjem, de har trampet henover mig og der går dagevis, hvor jeg ikke spiser”.

Ifølge mediet er Vickie Shannon Allens tilfælde langt fra enestående, og Amazon figurerer da også på det amerikanske National Council for Occupational Safety and Health’s ”beskidte dusin”-liste over de farligste arbejdspladser i USA i 2018.

Organisationen peger bl.a. på ’et arbejdsmiljø med et konstant krav om at opfylde ordre og tæt overvågning af medarbejdernes indsats’, hvilket The Guardian mener har ført til ”usikre arbejdsbetingelser for de ansatte”.

Skattelov skal ramme store selskaber
Når det gælder lønniveauet, så er der hårde ord fra begge sider af Atlanten. Hjemme i USA er en af de mest højlydte kritikere den demokratiske senator i Vermont og tidligere præsidentkandidat Bernie Sanders, der nu vil lovgive sig ud af problematikken.

Ifølge Sanders får mange Amazon-ansatte en løn, ”der er så lav, at de er tvunget til at være afhængige af skatteyderbetalte programmer såsom madkuponer, Medicaid (offentlig sygesikring, red.) og boligstøtte for at klare sig”, siger han i en udtalelse.

Derfor foreslår han en lov, der skal beskatte store arbejdsgivere 100 procent af det beløb, deres lavindkomstansatte får i offentlig støtte. Hvis en Amazon-ansat eksempelvis får madkuponer for 1.500 kr., så får Amazon en skatteregning på det samme beløb.

I den forbindelse understreger senatoren, at loven ikke kun sigter efter Amazon, men også folk som Walton-familien, der ejer Walmart, og ”mange andre milliardær-ejede store og profitable virksomheder, der gør sig selv rigere med hjælp fra skatteyderne, mens de betaler deres ansatte lønninger på fattigdomsgrænsen”. Loven skal introduceres for senatet den 5. september.

Stadig for lav løn efter to år
Også i Skotland er Amazons løn- og arbejdsforhold et samtaleemne. Netgiganten nægter således at give sin skotske arbejdere en løn, de kan leve af, selvom selskabet har lovet at se på sagen for næsten to år siden, skriver Daily Record.

Ifølge Sunday Mail oplyser Amazon selv, at de ansatte på selskabets fulfillmentcentre i landet får en timeløn på 8,35 pund (knap 69 kr.), hvilket er 40 pence (ca. 33 øre) under det niveau, som man fortalte lokale politikere, at man ville se på at nå op til i et møde i december 2016.

Manglen på handling fra det amerikanske selskab, der har fået £5,3 mio. (næsten 44 mio. kr.) i offentlige tilskud, afføder kritik fra politisk hold.

”Amazon har en forfærdelig historik i forhold til arbejdstagerrettigheder og fair betaling og forhold – vi har brug for at se ægte fremskridt på det her, og ikke bare flere tomme løfter”, siger leder af Scottish Labour, Richard Leonard, til Daily Record.

Omkring arbejdsforholdene fortæller Mhairi McAlpine, der var ansat på Amazons lager i Dunfermline omkring julen 2015, at man fik medarbejderne til at skrive under på et EU-arbejdstidsdirektiv, der tillod selskabet at insistere på tvungen overtid, ligesom hun beretter om en atmosfære præget af ”undertrykkende disciplin”.

Derudover er det ifølge Daily Record også kommet frem, at ansatte i nogle tilfælde har overnattet i telte uden for lageret mellem lange vagter.

Amazon: Vi skaber økonomi og prioriterer sikkerhed
Fra Amazons side afviser man imidlertid kritikken. I Skotland henviser en talsperson ifølge Daily Record til, at man er ”stolt af at være en væsentlig bidragyder til økonomien i Skotland, hvilket inkluderer investeringer på flere hundrede millioner pund”, og skabelsen af ”omkring 2.500 konkurrencedygtigt betalt stillinger” på sine forskellige faciliteter.

Læs også: Amazon bryder love om arbejdsforhold på fabrik i Kina

Til The Guardian siger Amazons talsperson Melanie Etches, at “Amazon har skabt over 130.000 job alene inden for det sidste år, og nu beskæftiger over 560.000 mennesker på verdensplan. Disse arbejderes sikkerhed er vores højeste prioritet”.

Derudover peger hun på, hvordan sikkerhed er en central del af driftsmøder, ansættelsesprocedurer, uddannelse og udvikling. ”Selvom en alvorlig hændelse er en for mange, så lærer og forbedrer vi vores programmer, og arbejder på at forhindre fremtidige hændelser”, skriver hun til The Guardian, og understreger i øvrigt, at man er ”stolt” af sin sikkerhedshistorik.

Bureau Veritas

Sponseret

Webinar: Ny ISO-standard skal hjælpe fødevarevirksomheder med at reducere madspild

CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

Relateret indhold

03.10.2025Valified

Sponseret

Private label, små oplag, stor ESG-effekt: soSouvenirs formel for fremtiden

29.09.2025Byggeriets Samfundsansvar

Sponseret

Byggeriets Samfundsansvar bygger trivsel på Bornholm og bredt i byggeriet med ny bevilling fra Velliv Foreningen

26.09.2025CSR.dk

No Music For Genocide: Hundredvis af kunstnere i fælles boykot af Israel

25.09.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Klar til kamp? Ny runde af Klimakampen starter i november

23.09.2025CSR.dk

Sort arbejde og uklare ansættelser plager Europas boomende pakkesektor

23.09.2025CSR.dk

Ny rapport: Én type job presser arbejdstagerrettigheder i Europa

22.09.2025Give Steel A/S

Sponseret

Ny beregner sætter tal på inklusion

12.09.2025CSR.dk

EU vil rydde op i udbudsmarkedet: Lav pris må ikke være altafgørende

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Bureau Veritas
Kursus
QMS ISO 9001:2015 Lead Auditor Kvalitet (CQI IRCA-certificeret)

Bliv certificeret ISO 9001:2015 Lead Auditor i kvalitetsledelsessystemer (CQI-IRCA-certificeret)

Dato

06.10.2025

Tid

08:30

Sted

Kongens Lyngby

Erhvervsakademi Aarhus
Kursus
Kursus: ESG-rapportering

Er du ansvarlig for at redegøre for virksomhedens arbejde med bæredygtighed og ansvarlige virksomhedsdrift? Så er kurset i ESG-rapportering det oplagte for dig. Statsgodkendt uddannelsesforløb på 4 dage med ECTS-point.

Dato

07.10.2025

Tid

09:00

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Få styr på de nye krav om energiledelse, energi- og klimasyn baseret på BEK 761/2024

Er din virksomhed omfattet af Bekendtgørelsen, skal I sikre, at I opfylder de nye krav. På dette 2,5-times online minikursus, giver vi dig den viden, du har brug for for at leve op til de nye krav.

Dato

09.10.2025

Tid

09:00

Sted

Online

UN Global Compact Network Denmark
Webinar
Measuring and Reporting Impact: A Deep Dive into the VSME Standard

Join our upcoming live session from SPARK on the VSME Standard

Dato

09.10.2025

Tid

14:00

Sted

Online

Erhvervsakademi Aarhus
Kursus
Kursus: Certificeringer, rapportering og dokumentation

Lær at dokumentere og rapportere på dine bæredygtige tiltag, fx ESG-rapportering, ordninger og certificeringer, så det følger EU-taksonomi, EU-lovgivning og CSRD. Statsgodkendt uddannelsesforløb på 4 dage med ECTS-point.

Dato

10.10.2025

Tid

08:30

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

Valified
Webinar
Webinar: Gratis introduktion til ESG-rapportering

Gratis webinar med fokus på at hjælpe din virksomhed i gang med ESG-rapporteringsarbejdet

Dato

10.10.2025

Tid

09:00

Sted

Online