Ambitiøse virksomheder sidder ikke og fifler med marginalerne

Hvor vi tidligere stort set kun så virksomheders CSR-initiativer være afkoblede fra strategien, er tendensen i dag, at bæredygtighed er blevet et vigtigt strategisk parameter, som skal integreres i virksomhedens DNA og kerneaktiviteter. Det er budskabet fra Steen Vallentin, Academic Director for CBS Sustainability er lektor i CSR på Department of Management, Society and Communication på CBS

”En virksomhed med ambitioner på bæredygtighedsområdet, fifler ikke kun med marginalerne omkring at have orden i eget hus. Man arbejder i stedet langt mere systematisk og stiller spørgsmålet: kan vi gentænke den måde vi skaber værdi og driver forretning?” uddyber Steen Vallentin.

Læs også: DSV løfter ambitionen for bæredygtig transport

Nogle virksomhederne sætter ambitiøse mål ved f.eks. at bruge en metode kaldet ”backcasting”. I den starter man med at beskrive, hvor mani vil hen, og så arbejder man baglæns derfra med en plan for at nå derhen.

”Hele tanken med den forandring vi ser på bæredygtighedsområdet nu er, at virksomhederne forpligter sig på en måde, hvor de bliver nødt til at følge op med konkrete handlinger, og det er med til at sætte barren for bæredygtighedsambitionen for den pågældende branche. Det betyder, at vi ser idealet før vi ser handlingen,” siger Steen Vallentin.

Fem forretningsstrategier for bæredygtighed
Det er dog mere undtagelsen end reglen, at virksomheders arbejde med bæredygtighed begynder som beskrevet oven for.

Forskning viser således, at virksomheder reagerer meget forskelligt på kravene til en mere bæredygtig virksomhedsdrift. Nogle virksomheder ignorerer de stigende bæredygtighedskrav og forsvarer den nuværende praksis i virksomheden. Andre virksomheder tager bæredygtighed helt ind i kernen af virksomhedens kultur og strategi.

Ifølge et forskningsstudie fra York University af Associate Professor Mike Valente kan man kategorisere virksomheder inden for 5 forretningsstrategier for bæredygtighed rangerende fra virksomheder, der helt afviser at arbejde med bæredygtighed, over virksomheder der separerer bæredygtighed fra strategien, til virksomheder, der lader bæredygtighed definere strategien. 

1. Den mest primitive tilgang til bæredygtighed er ’fornægtelse’.
2. Dernæst kommer den defensive tilgang, hvor vi ser virksomheder, der tænker meget i compliance.
3. I midten finder vi den ’isolerede’ tilgang til bæredygtighed, hvor fx en enkelt afdeling eller produktlinje positioneres bæredygtigt, typisk fordi det giver forretningsmæssig mening for virksomheden.
4. Med den fjerde strategi, kaldet ’indlejret’, er bæredygtighed repræsenteret i alle virksomhedens afdelinger og produkter
5. Den sidste strategi, ’transformativ,’ kalder på de virksomheder, der med deres forretning skaber betydelig positiv forandring i branchen og samfundet.

”Mange oplever, at deres virksomhed er låst fast imellem den defensive og den isolerede tilgang til bæredygtighed. De oplever det som svært at positionere virksomheden med bæredygtighed helt ind i kerneforretningen og vi ser derfor mange isolerede tiltag,” siger Steen Vallentin.

Dokumentationen skal være i orden
En anden tendens i bæredygtighedsarbejdet er, at virksomheder i dag skal gøre sig relevante på et videnskabeligt grundlag og ikke blot have virksomhedens etik på plads. En udvikling som EU’s Green Deal og vedtagelsen af taksonomiforordningen, der i sig selv markerer vigtige milepæle for den bæredygtige omstilling, er med til at drive. 

Steen Vallentin skelner i sit arbejde mellem CSR og bæredygtighed. For ham adresserer begge forholdet imellem virksomhed og samfund, men han ser særkendet ved CSR som værende debatten omkring etik og moral, mens bæredygtighedsdagsordenen har flyttet sig i en videnskabelig retning og betydet langt større krav til, at virksomheder kan dokumentere deres negative og positive påvirkning.

”Virksomheder skal i dag vide utroligt meget og der skal meget fodarbejde til for at imødekomme de stigende krav. Den rigtige fortælling er ikke nok – virksomheder skal have dokumentationen i orden,” siger Steen Vallentin.

Vigtige spørgsmål til at komme videre
Der findes utallige metoder og rammer, som virksomheder bruger i forbindelse med bæredygtighedsarbejdet, og der er blandt mange virksomheder en accept af, at internationale reguleringer og værktøjer er med til at sætte rammerne for, hvordan virksomheder bør arbejde med bæredygtighed.

Steen Vallentin fremhæver ’væsentlighedsanalyse’ som en metode, han ser flere danske virksomheder anvende til systematisk at gennemgå en virksomheds ressourceforbrug og identificere værdi.

”Væsentlighedsanalyse er et godt udgangspunkt, hvis man ikke er nået så langt. Med en væsentlighedsanalyse spørger man: hvor kan vi skabe størst værdi med vores forretning?”, siger han.

Oplever man, at ens virksomheder ikke helt kan komme videre fra den isolerede tilgang, så er man ifølge Steen Vallentin godt på vej, hvis man gør sig følgende fem grundlæggende overvejelser:

1. Hvad gør virksomheden allerede godt i dag? Hvor er vi? Hvad gør vi godt? Er der en form for samling på virksomhedens aktiviteter?
2. Lav en væsentlighedsanalyse – hvad er væsentligt i vores forretning?
3. Er der nogle lavthængende frugter, som vi ikke har taget fat i grundet travlhed eller andet?
4. Hvor ambitiøse skal vi være? De fleste vil gerne være en del af det gode selskab, hvad skal der til for, at vi bliver det?
5. Hvordan kan vi indgå i samarbejdsrelationer og partnerskaber?

”Der er i dag ingen undskyldninger for ikke at komme i gang. Ligegyldigt hvor irrelevant man tidligere har ment, at bæredygtighedsdagsordenen er for ens virksomhed, forventes det i dag som minimum, at virksomheder har styr på deres fortælling og på deres dokumentation,” afslutter Steen Vallentin.