Anlægsgartner Gottlieb ser sammenhæng og sikrer plads til mennesker og natur ved byggemodninger.

Anlægsgartner Gottlieb integrerer naturen i byggemodninger for at sikre både biodiversitet og plads til mennesker.

Foto: Daniel

Byggemodninger, natur og biodiversitet = Tre meget omdiskuterede emner i 2024. 

På den ene side ønskes mere plads til naturen og biodiversiteten og på den anden side ønskes plads til mennesker, industri og infrastruktur. 

Men behøver opdelingen være så skarp og skal det være enten eller? 

Hos Anlægsgartner Gottlieb arbejder vi med natur og mennesker i sammenskabelse. Det vil sige, at hvor det er os muligt, indtænker vi miljøet som et element, der skal være plads til, når vi udfører byggemodninger og renoveringer. 

At bevare og indtænke naturen i de bebyggede miljøer har mange positive effekter.
Bebyggede områder med større træer og buske holdes køligere i de varme somre, og træernes vandoptag er med til at sikre mod nu- og fremtidens stigende nedbør. 
Derudover er det at leve i og nær naturlignende grønne områder med til at øge forståelsen for, hvilken kvalitet den vilde natur skaber.

Hvad kan vi gøre helt konkret? 

  • Inden selve opstart: At udføre en indeksering (en screening/analyse) af det område, der skal byggemodnes på. 

Formål:

  •  At opnå indsigt i områdets eksisterende naturværdi, ved at kortlægge hvilke naturelementer, der er til stede. Naturelementer kan for eksempel være levesteder, såsom store/gamle træer, dødt ved, stenbunker og krat/kvas, men også fødekilder såsom blomsterenge, og adgang til vand.

Derudover kan vi udføre registrering af hvilke arter af dyr og planter, der findes på området i forvejen. På denne måde kan vi bedre sikre, at vigtige levesteder ikke fjernes, eller at der kan opstilles erstatningslevesteder. Det er dét, som vi i daglig tale mener, når vi siger at vi kan hjælpe med “gummistøvlearbejdet” i forhold til indeksering og registrering.

Hvad kan vores kunder og samarbejdspartnere så bruge Indeksering og registrering til? 

  • Rapporten med indeksering kan anvendes til at træffe begrundede beslutninger om, hvilke træer og naturområder, der skal bevares, og hvilke naturelementer, der med fordel kan tænkes ind i byggemodninger og landskabsændringer for at skabe plads til både mennesker, natur og miljø.

Her ses Daniel F. Kronskov igang hos BoligNæstved. Daniel har i foråret udført en indeksering for lokalafdelingens grønne områder som led i deres strategiske arbejde med biodiversitet i renovering. 

Formålet med indeksering var at identificere hvilke tiltag, de kunne implementere for at styrke områdets biodiversitetspotentiale. Indekseringen viste, at området havde gode potentialer for levesteder og muligheder for vand, men det manglede en større diversitet i fødekilder. Derfor fik vi til opgave at omlægge en del af afdelingens slåede græsplæner til blomsterenge med hjemmehørende stauder og urter. På billedet ses Daniel i gang med at efterså, så blomsterengene står lige så artsrige næste år - Til gavn for naturen og mennesker. 

#Byggemodning
#Biodiversitet
#Naturbevarelse
#KlimaTilpasning
#AnlægsgartnerGottlieb

15.11.2024Anlægsgartner Gottlieb A/S

Sponseret

Ubehandlet jord, harpet muldjord, FFL-jord eller Allétræsmuld?

08.10.2024Anlægsgartner Gottlieb A/S

Sponseret

Mangel på grus og jord skaber nye løsninger

19.09.2024Anlægsgartner Gottlieb A/S

Sponseret

Anlægsgartner Gottlieb ser sammenhæng og sikrer plads til mennesker og natur ved byggemodninger.

14.08.2024Anlægsgartner Gottlieb A/S

Sponseret

Optimering af Byggemodningsprojekter med Naturbaserede Strategier

10.07.2024Anlægsgartner Gottlieb A/S

Sponseret

Bæredygtighed på byggepladsen

04.07.2024Anlægsgartner Gottlieb A/S

Sponseret

Anlægsgartner Gottlieb A/S sænker CO2-tryk med 74 ton