03.10.2017 | Klima, miljø og energi
Bæredygtig pasteurisering vinder årets Green Tech Challenge
En bæredygtig pasteuriseringsteknik har sikret den unge startup Lyras titlen som vinder af Green Tech Challenge 2017.
Lasse Hansen (tv) og Rasmus Mortensen stiftede Lyras tidligere på året – nu har startup’et vundet Green Tech Challenge 2017. Foto: Green Tech Challenge.
Den unge virksomhed Lyras har vundet årets Green Tech Challenge – et program, der siden 2015 har forsøgt at gøre grøn forretning til god forretning ved at forbinde bæredygtige startups med kapital og ekspertise.
Manden bag Lyras hedder Rasmus Mortensen, og selvom han siden 2016 har arbejdet på den pasteuriseringsteknik, der ligger til grund for virksomheden, er selve firmaet kun få måneder gammelt:
”Jeg har virkelig haft travlt med at få virksomheden op at køre, og det har været en stor hjælp at deltage i Green Tech Challenge, hvor jeg i den grad har fået udvidet mit netværk. Det har været meget lærerigt at sparre med andre i samme situation, og få inputs fra de dygtige konsulentfirmaer”, siger Rasmus Mortensen.
Internationalt potentiale
Traditionelt bliver flydende fødevarer pasteuriseret via opvarmning, men med teknologien fra Lyras kan man nøjes med at bruge UV-lys og dermed spare en masse energi – helt op til 90 procent. Derfor kalder Brian Rønne Nielsen fra rådgivningsvirksomheden PwC, der er partner i Green Tech programmet, også Lyras’ potentiale for ’koloenormt’ – både nationalt og internationalt.
Det er det store forretningspotentiale kombineret med den betydelige energibesparelse teknikken giver, der har ført Lyras helt til tops i konkurrencen:
”Lyras vinder, fordi deres teknologi har et enormt potentiale og kan ændre den måde, vi pasteuriserer på globalt. Udover det rummer Lyras et fantastisk lovende forretningspotentiale”, siger Frederik van Deurs, medstifter af Green Tech Challenge.
Læs også: ”Vi vil hylde dem, der når hele vejen rundt”
I alt har 16 grønne startups deltaget i Green Tech Challenge 2017. Andenpladsen gik til Flow Loop – et brusepanel som sparer op til 90 procent vand og 80 procent energi, samtidig med at det renser vandet.
En undersøgelse blandt deltagerne i den første Green Tech Challenge i 2015 viser, at ét år efter programmet, var omsætningen i gennemsnit tredoblet, og antallet af medarbejdere var steget med 67 procent. Derudover havde 73 procent rejst kapital – gennemsnitligt 3,7 millioner kroner. I år har Green Tech Challenge gennemført programmer i København, London, Helsinki, Lissabon og Berlin, og ambitionen er at have 50 programmer fordelt over hele verden i 2020, for virksomheder der gør grøn forretning til god forretning.
Læs mere om Green Tech Challenge her.
-CHM
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Samfund

Folkemødets vigtigste nyhed eller overdreven teknologitro?
Med fire innovationsmissioner og en stor pose penge er Innovationsfonden i gang med at få alle parter til at trække i samme udviklingsretning inden for grøn omstilling. Men det hele må ikke handle om teknologi.
Klima, miljø og energi

Ørsted og DSV tester dronelevering på åbent hav
Test i Kattegat skal undersøge om fragtdroner fungerer over længere afstande og kan bidrage til at opnå CO2-neutralitet.
Medarbejder

Danmark har fået sine første markedsføringsøkonomer med speciale i bæredygtighed
26 nyuddannede markedsføringsøkonomer med speciale i bæredygtighed er som de første af sin slags klar til at løfte opgaver indenfor bæredygtighed og cirkulær økonomi.
Klima, miljø og energi

Ganske få danske virksomheder har strategi for biodiversitet
Ny rapport fra WWF Verdensnaturfonden og Bain & Company viser, at 70 procent af de største danske virksomheder ser biodiversitetstab som en trussel mod deres forretning, men kun 10 procent af dem har en konkret plan for, hvordan de vil handle på det.
Klima, miljø og energi

Nu skal millionerne rulle mod grøn omstilling
En nyligt indgået politisk aftale gør det nemmere for virksomheder at få hjælp til grøn omstilling.
Klima, miljø og energi

Science Based Targets-initiative godkender Danfoss’ klimamål
Danfoss har nu fået godkendt sine videnskabsbaserede klimamål af organisationen Science Based Targets initiative (SBTi)